lørdag den 30. juni 2012

Hun, han og man

Stilleben fra vindueskarmen. Bemærk N-toget.
Jeg holder fredag aften alene på sofaen, og stearinlysene er så småt ved at være brændt ned.

Det lyder mere kedeligt, end det er. For fanden da også. Det værste er næsten forventningerne... altså til mig selv. For selvom jeg vitterligt ikke gider ud, sidder den der frygt, man husker så godt, fra da man var yngre, helt dybt i brystet: 


For tænk hvis man går glip af noget?

NB! Jeg gider ikke ud. Jeg skal holde fødselsdagsfest i morgen. Jeg har været omgivet af for mange mennesker i for mange dage i træk. Jeg er træt. Jeg har lovet en meget, meget kær ven at gennemlæse og grovkommatere et specialeafsnit. Jeg bør gøre rent. Jeg bør skrive indkøbsseddel. Jeg bør smide en dej til hævning. Jeg bør gøre noget ved hårene på mine ben og den noget flossede lak på mine negle.

Det er vildt, den er så svær at slippe, den frygt. (Og egentlig en sjov lille opremsning, jeg foretager ovenfor - for den understreger helt af sig selv, hvor stort behov jeg har for at forklare - undskylde - at jeg ikke er med de andre på Bakken i Kødbyen i aften. Jeg er for øvrigt ikke så tosset med Bakken. Eller Kødbyen.)

Nå. Men det er faktisk slet ikke det, det her skal handle om. Nej. Det skal nemlig handle om det specialeafsnit i min gode ven M's speciale (der skal afleveres meget snart. Så snart at det - oh skræk - ikke er sikkert, han når forbi min føller i morgen!), som jeg har brugt de seneste timer på at læse igennem.

fredag den 29. juni 2012

Lebber. Ikke kun nærige - også grådige

...Hun er heeeeelt sikkert lebbe.

Den her gif blev optaget foran Jägermeister-bussen på Rossen i 2011.

Verdens sjoveste blogger-bøsse (jeg skriver "blogger-", fordi jeg kender op til flere ikke-bloggende bøsser, der ville blive let fornærmede over beskrivelsen, ellers) har uploadet den på sin Cover-blog (som du finder lige her, og som jeg varmt kan anbefale).

Bemærk, hvordan hun rydder displayet fuldstændigt. Typisk lesbisk.
God fredag.





torsdag den 28. juni 2012

'F' som i Facebook. Og Fisse.

Altså.


Mit Såkaldt Lesbiske Liv er jo også på Facebook. Lige nu har min side faktisk hele 23 fans, hvor af kun ni - KUN NI - er venner fra mit såkaldt virkelige liv. Det er alligevel ca. 14 fremmede fans. Fjårten, sgu.

Jeg er med andre ord en lille smule stolt.

Men! Det, jeg vil frem til, er jo bare, at jeg gerne vil have endnu flere fans på Facen. Det er i øvrigt en god måde at få besked så snart, der er nye indlæg på bloggen.

Du kan like Mit Såkaldt Lesbiske Liv her

Og så kan jeg da lige meddele, at jeg har planer om lidt såkaldt lesbiske konkurrencer i fremtiden.

Apropos konkurrence...

Hvad ville I allerhelst vinde i en såkaldt lesbisk præmie? (Og det er ikke flovt at sige gratis jordbærshots på Vela.)

Hold kæft en 1970'er-busk

Jeg havde en mandlig elsker, da jeg var i begyndelsen af tyverne. Lad os kalde ham F. Første gang han gik ned på mig, faldt følgende ord:

"Hold kæft, en 1970'er-busk."
Og ja, han talte om min kønsbehåring.
"Hold kæft en 1970'er-busk!"


Jeg var vel 23 år, havde aldrig skænket intimbarbering en tanke, og min nedre frisure var altså 100 pct. au naturel.

Her bedes nye såvel som tilbagevendende læsere have i baghovedet, at jeg  (aka jødisk-udseende) med alt, hvad dertil hører af aggressiv hårvækst.

F var ret ligeglad - det blev først problematisk, da jeg rent faktisk begyndte at barbere mig og så alligevel var for doven til at gøre det grundigt.

"Det må være enten eller," sagde F og fortsatte:

"...ellers stikker det ad helvede til."

Så jeg lod skægget stå for ikke at give ham skægpest.

Siden har jeg selv slikket fisse. Og jeg må sgu indrømme, at det faktisk rent logistisk kan være en fordel med lidt tilretning i de nedre regioner. Og jeg er altså ingenlunde til det glatbarberede look - jeg vil faktisk gå så langt som at kalde det frastødende. Jeg kan godt lide en såkaldt trekant på mine damer.

Men rent praktisk kan lidt trimning i kanterne varmt anbefales. Så man ikke vikler hår om tungen, når man udfører sine sindrige orale gulvøvelser. Det kan faktisk være smertefuldt. Sådan lidt papercut-agtigt, bare i munden.

onsdag den 27. juni 2012

Tre fingre, tak

I 2005 var jeg i New York. Jeg var nok ret irriterende selskab, vil min heteroseksuelle veninde og rejsefælle mene. For jeg var helt hooked på alt, der lugtede lesbisk (dvs. af makrel).

Jeg nåede således på en uge blandt andet forbi:

1. En queerfeministisk tegneserieoplæsning i Bronx

2. Et vaskeægte New Yorker-lebbedisko - i øvrigt i selskab med frontfiguren (hotttt) fra Hercules and Love Affair. Jeg fik kontakt til hende gennem en fælles ven på nu hedengange MySpace.com (jaja, jeg ved godt, det stadig findes, men I ved også godt, hvad jeg mener). Hendes kæreste var også sød nok (...).

3. Den famøse femi-boghandel Bluestockings, hvor jeg købte mig fattig i bøger, jeg stadig stolt har stående i reolen. Jeg har læst ca. halvdelen. Måske. Men de signalerer det helt rigtige på hylden.

4. New York Gay Pride. Det var vitterligt (promise) et tilfælde, at der var pride, mens jeg var derovre. Men fanden heller, om ikke jeg slæbte min veninde med til lebbeparade. Sikkert flankeret af masser af bedrevidende nyudsprungen martyrsludder: "Jamen du forstår slet ikke, hvor svært det kan være at være en minoritet..."

tirsdag den 26. juni 2012

Fødselsdagsgave fra kæresten - aka Forholdstesten

Jeg havde fødselsdag for ganske nylig. Det er den første fødselsdag, jeg har fejret i mit forhold med Lebben I Mit Liv. Vi har jo faktisk kun været kærester i ti måneders tid. Kendt hinanden lidt længere. Derfor var jeg - indrømmet - en lille smule spændt på min gave. Ja. Så overfladisk og dybt utiltalende er jeg faktisk.

For mig er fødselsdagsgaver fra kærester nemlig lidt en form for forholdstest.

Jeg er selv pissehamrende god til at give kærestegaver. Hvis jeg selv skal sige det. Jeg gider ikke fortælle, hvad jeg har foræret damerne i mit liv, for så giver jeg jer mulighed for at tage stilling og dermed afkræfte mig i min beskedne antagelse. Men der har fanme været nogle gode gaver iblandt.

Nå. Men i hvert fald var jeg spændt. Måske også sådan lidt hysterisk overspændt på den der måde, hvor man nærmest kun kan blive skuffet. Eller i hvert fald meget, meget, meget pigefornærmet. Med andre ord var Lebben I Mit Liv ikke sluppet af sted med parfume eller chokolade.

De svajer i hofterne, og lebben smugkigger

Jeg er lige begyndt i et yogacenter. Det er et af de her centre, der kun er for voksne ægte udearbejdende mennesker. Det kan jeg regne ud, fordi det koster halvanden bondegård at svede på deres måtter (høhø).

Jeg er totalt begynder. Som i: når de andre bruger et-kilos-håndvægte til opvarmningen, står jeg der og blafrer uden noget mellem hænderne. Det. Er. Ynkeligt. Til gengæld må jeg vel for fanden på et eller andet tidspunkt oparbejde muskler nok i mit abdomen til at kunne udføre tre mavebøjninger i træk uden pause. Eller måske flere.

Men alt det her er bare forhistorie. Nu kommer det lesbiske.

For helt alvorligt. Det er altså svært ikke at kigge en lille smule, når man står der i en hel sal fyldt med smukke kvinder - i stramt tøj, vel at mærke (man har nemlig ikke sine løseste gevandter på til yoga, viser det sig. Så næste gang er jeg iklædt spandex med Spanx under. Fra top til tå. Begge dele).

Så hørte man lige instruktøren sige: "Og så bøjer i langsomt i knæene, mens i pulser hofterne fra side til side og bevæger numsen mod gulvet."

Og mig sige: "Øh, ja tak."

Jeg ville ønske, jeg ikke på den måde objektificerede kvinderne i rummet. Det gør mig ondt, og det falder skidt i hak med mine feministiske overbevisninger. Men kvinder der svajer i hofterne er bare så PÆNE.

Jeg ville blive så gal, hvis en mand sagde det samme, som det jeg siger her.

Og jeg er altså ikke en af de lebber, der tager til strip og sidder og hujer af stakkels Stephanie fra Brøndby, der jo skal brødføde sine to unger og finansiere sine lændetatoveringer på én eller anden måde (dette var en øvelse i, hvor mange fordomme, der er plads til i en sætning. Rekorden er seks, så jeg nærmer mig med de fire, jeg lister op her). Det, synes jeg, er smagløst, og det gør mig på mærkelig vis vred og indigneret, når lesbiske Dorte fra Køge tager sin bedste Jack&Jones-t-shirt på, gemmer et par dåseøl i rygsækken, sætter de afblegede korthårslokker, så de peger mod himlen og drøner ind og hujer af en dame med silikone i barmen (uh, jeg nærmer mig - her var jeg vist oppe på fem fordomme!).

Jeg synes ikke, det er tiltalende, når (lesbiske) kvinder føler behov for at mime mandschauvinisme for at føle sig lebbede.

Men jeg må gerne.

(Jeg sagde, at jeg ikke var stolt af det.)


mandag den 25. juni 2012

Verdens kedeligste blogindlæg

Det, der følger nedenfor, er det kedeligste, du nogensinde kommer til at læse. Så ved du det og kan stoppe allerede nu, inden du får lyst til at stikke dine egne øjne ud eller sagsøge mig for spild af din tid.

Min gaydar er alkoholdrevet

Når jeg bliver beruset, sker der to ting:


1. Jeg begynder at falde.


Ingen bytur er fuldendt uden hudafskrabninger på knæene. Jeg erindrer ikke, at jeg faldt så meget, da jeg var yngre. Men jeg går også i højere hæle nu. Det er ikke noget, jeg er stolt af. Altså det med at falde - hælene er fine nok.


2. Min gaydar går amok.


Det er helt vildt. Og grænsende til pinligt (i modsætning til at skvatte rundt og skrabe knæene. Eller "knæerne" som vi siger der, hvor jeg kommer fra).

søndag den 24. juni 2012

Hør hov!

Åh-åhhh. Jeg er altså bange for, at der er gået rod i indlæggene (i mit forsøg på at forudplanlægge weekendens blogposts, så jeg med god samvittighed kunne tage ud af byen). Derfor ligger der muligvis et indlæg fra i fredags, som ikke har været synligt før lige nu. Du kan jo fx. kigge efter her.

Og så beklager jeg forvirringen. Hvis den da overhovedet har været der. Ellers beklager jeg ikke en skid. 
Nu: Lur med rigelige mængder fastfood i maven. Godnat.

Familiefester med fremmede familier

Min kærestes familie har accepteret mig 100 pct. som deres svigertype. Jeg gør deres datter glad, ergo er jeg elskværdig. På samme måde har min familie accepteret min kæreste. Og det gælder altså inklusiv dem, der har rundet 70 år - både på min og kærestens side.

Det er helt vidunderligt og ret sejt - også selv det fanme var det mindste, man kunne forvente. Vi er ret heldige.

Anderledes kan det være at være til, let's say, bryllup. Hos fx en heteroseksuel veninde. For hendes morfar er ikke nødvendigvis lige så tolerant - eller har måske bare aldrig behøvet tage stilling til sin egen holdning til homoer, fordi hans egne børnebørn er lykkeligt forenet i hellige mand-plus-kvinde-relationer. Eller i hvert fald godt på vej til at blive det.

Bryllupper er nogle af de mest homo-synlige steder, jeg har oplevet at befinde mig de seneste år. For der er man så. Naturligvis inviteret med vedhæng m/k af sine fantastiske og komplet åbensindede venner.

lørdag den 23. juni 2012

En mand, tre damer. Inklusiv en heterodame, sandelig.


Dette indlæg er fortsat fra i går.

Nå. Men jeg har altså, siden jeg skrev dette indlæg for to år siden, været i seng med yderligere én mand og tre damer.

Heraf:

- Et stk. Lebben I Mit Liv
- Et stk. frustreret kvinde, jeg mødte en sen nat på Vela efter en våd fødselsdag. Hun var gift og havde barn, og mine (såvel som hendes, vil jeg tro - hun var hurtigt ude af døren) moralske tømmermænd ankom med den kvalme, der var en logisk følge af alkoindtaget. Men hun synes, jeg var fantastisk, og det var virkelig dejligt. Jeg håber, hun fandt ud af det med sin dame.
- Et stk. heteropige, som var klædt ud som mand i anledning af en hipster-temafest. Det er fanme svært ikke at blive nysgerrig, når kvinder har overskæg på. Vores fælles veninde sagde: "Glem det, hun er lige så heteroseksuel som dagen er lang". Og jeg sagde:

"Challenge accepted." (Og følte mig som lidt af en player, da missionen lykkedes.)

Det var hyggeligt nok. One-night stands bliver sjovere, desto ældre man bliver, har jeg erfaret. Man nyder mere og slapper mere af.

Men så mødte jeg jo også Lebben I Mit Liv. På Never Mind, mind!

Det startede meget løst. Jeg forklarede hende, at jeg ikke var parat til et nyt forhold, og vi så hinanden på den absolut mindst platoniske måde, man kan forestille sig. Vi fik så at sige ikke ret meget søvn i den periode.

Men I kender historien. Jeg var nyslået single, så det skulle jo ikke 'være noget', vel? Jeg var ikke parat til et forhold, vel?

Nej. Men så ytrede Lebben I Mit Liv ordene (jeg bliver stadig ret så blød i knæene, når jeg tænker på det):

"Jeg vil hellere have dig så meget, som jeg kan, og som du kan overskue, end slet ikke have dig."

Og i løbet af et par måneder, fik hun mig overbevist. I løbet af endnu et par måneder anskaffede vi os en hund. Man er vel lebbe.

Gåde: Hvad kalder man anden date i en lesbisk relation?
Svar: Flyttedag


fredag den 22. juni 2012

Måske den mest seksuelt erfarne lebbe i universet. Måske.

Min forfængelighed fordrer mig at skrive en note til et indlæg, jeg skrev for godt to år siden. Dengang skrev jeg nemlig, at jeg havde været i seng med fire kvinder og færre end tredive mænd. Og det har altså ændret sig. Jeg er blevet en sygt erfaren lebbe i mellemtiden. Sygt.


Nu med TO kanaler

Øh, hej.

I forgårs skete der det interessante, at de søde mennesker henne på Homotropolis sendte mig en mail. De var faldet over min blog (de har sikkert google enten "hvorfor er lebber så grimme?", "drengen fanden varm pige" eller "dansk hunde sex forum" og er i naturlig forlængelse deraf havnet her på bloggen), og de skrev (her citerer jeg altså direkte - det kan man blandt andet se på den mangelfulde kommatering):

torsdag den 21. juni 2012

Ugens gåde: Drengen fanden varm kvinde(?)

Jeg ved godt, jeg bruger alt for meget dyrebar blogplads på de hersens metaindlæg, der tager udgangspunkt i googlesøgninger, som bringer folk forbi Mit Såkaldt Lesbiske Liv. Men de er seriøst kilde til daglige grin. Her er de seneste sjove...


Allerførst er der selvfølgelig mængden af dyresexrelaterede søgninger, som bringer folk forbi, fordi jeg skriver (for?) meget om verdens sødeste hund. Og om sex.

En duft af kvinde eller: "Jeg elsker bare smagen af fisse"

For mange år siden, før jeg kastede mig ud i lesbisk love, havde jeg et engangsknald med en unavngiven - men i københavnerkredse ikke komplet ukendt - (mandlig) dj.
Jeg elsker bare smagen af fisse!
Han var i fuld gang med at give mig oralsex ('yde cunnilingus'), da han pludselig kiggede op fra positionen mellem mine lår og udbrød:

"Jeg elsker bare smagen af fisse!"

Dengang blev jeg det, der med et godt engelsk låneord hedder mortified (jeg kan oplyse, at Ordbogen.com oversætter det med "angrebet af koldbrand").

Den udtalelse var så langt ude, synes jeg, at jeg fysisk måtte blinke eller ryste hovedet, når jeg kom i tanker om hans ord ude i virkeligheden i tiden efter. Jeg blev bare så grusomt flov ved tanken.

Jeg var i dén grad afskåret fra mit eget køn. Jeg var ikke en 22-årig af den slags, der havde haft en hyggestund med lidt Janis Joplin, en kop ingefær-te og et håndspejl.

Men!

Her syv år senere forstår jeg pludselig, hvad han mener. For fisse smager godt - og dufter i øvrigt himmelsk. Bevares, en pik dufter også helt fint - men bøsser, I har altså snydt jer selv for en oplevelse, hvis ikke I lige ved lejlighed stikker næsen forbi en kusse.



onsdag den 20. juni 2012

Jeg er forkælet og privilegeret

Man kan meget let fra tid til anden glemme, hvor godt man har det. Brug lige fire minutter på nedenstående film, så er du en skat:



...og tjek så på
ORAM, hvad du kan gøre for at hjælpe LGBTQ'er over hele verden.

En dybfølt undskyldning. Hvor homo-normativt

Jeg fik en opsang af en (meget klog) veninde i går. Hun læser min blog, og hun er hamrende heteroseksuel med børn (flertal), mand og samtalekøkken. Og så er hun noget af det sejeste, jeg kender.

Og mine evindelige skriverier om to alt for rigidt definerede grupper - heteroerne på den ene side og så os (eller "vi"? Damn, det kommer til at holde mig vågen i nat) homoer på den anden - var faldet hende for brystet.

For som hun sagde (frit genfortalt):

Jo, I like the dick, men jeg er fanme ikke af den grund den stereotype heterokvinde, du tegner på bloggen.

tirsdag den 19. juni 2012

Blowjobbets magt (og også om Lamebook og Postsecret)

På hverdage har jeg et eneste fast onlineritual, og om søndagen har jeg et andet. Ritualerne foregår i blogosfæren og har været en del af min rutine i årevis.

I hele den her skriv-en-blog-proces har jeg tænkt meget over, hvordan man (jeg) bør skrive sin (min) blog.

Og jeg tænker - indrømmet - meget på, hvad mine læsere gerne vil have. Men det er svært for mig at regne ud, måske fordi jeg ikke selv følger så mange blogs.

Men jeg har gjort mig nogle tanker - naturligvis primært om, hvad jeg ikke kan lide:

Jeg bliver nemlig hurtigt ret træt af blogs, der er personlige på en måde, hvor jeg ikke føler mig inkluderet. Men de skal heller ikke være for upersonlige. Det er også røvsygt. Jeg hader også grimme blogs. Og blogs med mange stavefejl.

Men der er altså to blogs, jeg følger religiøst:

  • Lamebook bliver opdateret på hverdage med nye åndssvage statusopdateringer, direkte skærmdumpet og tilføjet fra Facebook. Engang var det sjovt. Måske er det det stadigvæk, men min daglige tilbagevenden til Lamebook er ligeså meget et udtryk for min neurotiske tvangstilgang til livet. Jeg bliver nødt til liiiige at tjekke sitet hver dag. Der er længere og længere mellem guldkorn som dette, men siden er ikke desto mindre stadig en udmærket daglig overspringshandling.

mandag den 18. juni 2012

Pan og de sure lebber

Jeg har været på Pan to gange. Første gang var før jeg havde været sammen med damer. Jeg var derinde med mine bøsser og fandt det vidunderligt. Jeg er en skidegod fag hag, måske fordi jeg går i kjoler.

Er din veninde korthåret, og vil hun knalde?
Første gang jeg var på Pan, scorede jeg en mand. Vi var måske de eneste heteroseksuelle derinde - sådan lidt en Adam&Eva-situation - han var fra Århus, og jeg bryder lige nu mit hoved med at erindre hvad fanden han hed (og kommer i dette øjeblik i tanker om, at han vist ikke er noteret på min bolleliste - I ved, det der primitive forsøg på at holde styr på, hvem man har været i seng med. Nå. Så må han blive indført som "ham-på-Pan-der-var-fra-Århus-og-havde-en-ret-så-grim-brun-Jack&Jones-agtig-læderjakke").

Anden gang jeg var på Pan var i forlængelse af, at jeg var blevet lebbesingle for første gang. Min første damekæreste og jeg var gået fra hinanden efter tre år sammen, og jeg var efter mange tårer ved at være parat til at sondre det lesbiske terræn. Så at sige.

søndag den 17. juni 2012

Når Lebben I Mit Liv ser fodbold...

Min kæreste sidder og ser fodbold i den anden ende af sofaen. Det er der i mine øjne noget ubeskriveligt sexet over.

Det er svært at forklare hvorfor, og hvis jeg forsøger, risikerer det at komme til at lyde træls og normativt. Men nu har jeg ligesom indledt med en disclaimer, så here goes...

Boyfriend.dk - en undersøgelse over tid

Har jeg overhovedet fortalt, at jeg har en Boyfriend-profil? Mest for at følge med. Lige som alle de andre.
Dog nåede jeg aldrig at dele en drink med Vådepilotjakker. Desværre. Agtigt.
Jeg kan ikke vænne mig til at kalde det Girlfriend.dk - jeg finder det både mere queer, mere quirky og mere distanceret at kalde det Boyfriend. Så det fortsætter jeg altså med. Girlfriend fandtes alligevel ikke, da jeg var aktiv derinde. Hold kæft hvor irriterende lige at definere sig selv som queer og quirky, dér.

Første gang, jeg havde en profil på Boyfriend, var jeg helt nyudsprungen. Det var så spændende, og jeg var på et par dates, som jeg faktisk efterfølgende - går det i dette øjeblik op for mig - har gjort mit yderste for at fortrænge. Mere om det en anden gang.

Brugte trusser og pæne piger

Jeg har vist altid følt mig lidt som en 'pæn pige'. Måske er det en helt fejlagtig antagelse, men den skyldes nok, at jeg kom fra en ... hmm ... noget pænere baggrund end flertallet af mine klassekammerater i folkeren gjorde.

Jeg tror faktisk, jeg var det eneste akademikerbarn i min klasse og jeg var helt sikkert den eneste, der blev tvunget til klaverundervisning, og jeg var altid blandt dem, der skulle være hjemme tidligst.

Jeg har aldrig rigtigt prøvet kræfter med butikstyveri, jeg drak min første øl (alt for) sent, og jeg har aldrig røget.

Omvendt voksede jeg op i dels kollektiv og dels totalt almennyttigt byggeri med alkoholiker-naboer og vaskekælder (førend mine forældre fandt et håndværkertilbud, da jeg var tolv, og genhusede mig i en bungalow i et villakvarter).

Jeg gik i genbrug og hjemmesyet hele min barndom og fik meget sjældent alment kendte overskudselementer som gulerodsstave og små yoghurtbægre med i madpakken. Mine forældre var herrefattige, da jeg var barn, fordi de studerede. Akademikerbarndommens kulsorte bagside.

Min familie var altså ikke som sådan fin-fin på den.

Siden folkeskoletiden har jeg tilbragt tid med både folk, der var meeeget pænere og mere ordentlige end mig (jeg har trods alt gået i en almindelig folkeskole og aldrig haft en hest) - og med folk, der var meget mindre pæne (det gik først mange år senere op for mig, at det var hash, der lugtede af i min klassekammerats barndomshjem. Jeg troede bare, hendes mor røg nogle ganske særlige cigaretter. Hver dag. Jeg tror ikke engang, jeg vidste, hvad hash var, egentlig).

Nå men.

Denne følelse af at være lidt for pæn og ordentlig giver sig den dag i dag udtryk i, at jeg går rundt med en ret heftig angst over at virke naiv og forkælet overbeskyttet. Jeg vil gerne fremstå lidt mere erfaren og beleven i det.

Som fx når jeg surfer rundt på Out-and-About.dk og ser et opslag med titlen:

"Køb og salg af brugt sexlegetøj og undertøj"

... Og min første tanke er, "ej, det er da ulækkert at sælge videre, den slags køber man da fra nyt."

Jeg nåede lige at tænke tanken til ende, før det gik op for mig, at det nok faktisk var hele pointen, at det var brugt og beskidt.

Megaskarpt.

Derfra tænkte jeg straks, om der var noget reel indtjening at hente i den slags (hvorfor ikke triple værdien af sine h&m-trusser). Det kan godt være jeg er naiv. Men jeg er også både lebbe og jyde: Min indre kræmmer fornægter sig sjældent.

Så jeg undersøgte sagerne.

Men det viser sig, at det er ret begrænset, hvad man får for sine brugte underbenklæder med mindre man medsender video- og fotodokumentation. Og der trækker min blufærdighed altså sin snævre grænse. Jeg skal hellere end gerne sælge dig mine trusser. Men jeg sender altså ikke billeder med.

Snerpet?

Seksualundervisning og normale bryster #2

Der er en, der har fundet min blog gennem googlesøgningen:

"aflange bryster"

Det er meget rørende, synes jeg. Jeg håber, at vedkommende googler det samme igen og havner på dette indlæg, for så vil jeg bare lige nævne, at aflange bryster er flotte. Lige så flotte som alle andre bryster. Og ikke spor unormale.

fredag den 15. juni 2012

Min helt egen lebbevittighed

Jeg har lavet en vittighed - en vits, som vi kaldte det i Århus i firserne.

Den præcise form er mig endnu lidt uklar, men malet med en grov og bred pensel, lyder den (vitsen) sådan her:

Jeg hader bare...

Jeg hader bare, når man googler "hund bums", fordi ens bulldog har fået en bums (nåårh, pubertetshund med filipenser), og Google så foreslår:

"Hund bumst Frau"

Til de, der ikke havde tysk på mellemniveau i gymnasiet, kan jeg oplyse, at det betyder "hund knepper kvinde". Det lærte vi, lige efter vi fik styr på kasserollebøjningen.

Det er nogenlunde weird på samme måde, som at én person har fundet min blog ved at google "dansk hunde sex forum". For gu' vil jeg da ej google 'hund knalder dame'.

torsdag den 14. juni 2012

Men-stru-a-tion og eventyret om den mugne tampon

Der er altid en enkelt gammel sur mand, der kalder det "at være lebber".

"Din lebber," siger han. Det er noget af det grimmeste.

Det eneste, der er tilnærmelsesvis i samme kaliber er, når min far siger "menstruation". Han udtaler det nemlig "men-stru-A-tion". Stavelse for stavelse. Med tryk på a'et. Og det har han gjort, siden jeg kom i puberteten. Jeg var 12 år, første gang jeg satte mig på toilettet og så ned i mine (blod)røde trusser. Det var i øvrigt dagen inden, jeg skulle med klassen på lejrtur på Bornholm. Ret strengt.


Jeg tror, min far kaldte - og kalder - det sådan i et forsøg på at virke heeeelt cool med det, sådan lidt "Jeg har ikke et problem med den kvindelige cyklus, næ nej, jeg kan sagtens sige 'menstruation' helt langsomt, niks, det gør mig ikke hverken flov eller utilpas, for jeg er nemlig slet ikke typen, der behøver at mumle den slags overhovedet."

Demonstrativ coolness. Ret irriterende.

Min kæreste kalder det konsekvent "sit lort". Det er der noget hjerteskærende sødt over. Seriøst. Jeg smelter. "Jeg har fået mit lort." Nårh!

onsdag den 13. juni 2012

EM i fodbold, eller: Jeg er en dårlig lebbe

Ha. Allerede da jeg skrev overskriften på nærværende blogindlæg, fejlede jeg. Jeg skrev nemlig med fede typer "VM i fodbold".
Dette er - tror jeg - en fodbold.

Fordi jeg ville skrive et indlæg om sommerbegivenheden, der har sat København på den anden ende, men som efterlader mig komplet kold. Jeg interesserer mig så lidt for fodbold, at jeg kaldte EM (for det er da EM, de spiller nu, ikke?) for VM.

Jeg kender tre kvinder, der har spillet fodbold, efter de flyttede hjemmefra. Og der er 100 pct. overlap mellem, hvem disse tre kvinder er, og hvilke tre kvinder, jeg har været kærester med.

Altså: Alle mine tre damekærester har spillet klubfodbold i en alder af 25+ år.

Selv er jeg usportslig som ind i helvede. I perioder løber jeg. Og spinner. Men så bliver det heller ikke til ret meget andet. Jeg er med andre ord en skidedårlig lebbe.

Kan du li' mig?

Nu er jeg sgu blogger. Vaskeægte homoblogger. Med storhedsvanvid, vel at mærke. Ja. Og jeg vil være STØRRE. BEDRE. OG VIGTIGERE. End alle andre, forstås.

Hun har (naturligvis) en håndboldskade

Min kæreste har dårligt knæ. Det er en gammel håndboldskade. Fordi hun er gammel håndboldspiller. Fordi hun er lebbe.

Ja, du troede sikkert kun, det var i eventyrerne, det hang sådan sammen. Men nej.

Her til aften tilbød en bekendt (læs: hundeejerven-slash-overbo) at give min kæreste zoneterapi. Bare lige fem minutter. Det var ret sjovt at være vidne til, fordi min kæreste ikke er verdensmester i at slappe af, når fremmede rører ved hende (på en måde heldigvis).

Hun tog det nu meget pænt. Selv da semifremmed kvinde masserede hendes læg. Heeeelt op til låret.

Stakkels kæreste.

mandag den 11. juni 2012

Er det bohème at være lebbe?

Jeg ved godt, at halvdelen af mine indlæg er hamrende nostalgiske og røvkedelige plus navlebeskuende. Men spring-ud-historier er bare godt stof - især når folk reagerer så forskelligartet, som de gør.

Anyways. Jeg kom pludselig i tanker om min vidunderlige veninde A's mor og om hendes ord, da A dengang for en seks-syv år siden annoncerede, at nu var jeg, hendes gode veninde, altså blevet kærester med en dame.

søndag den 10. juni 2012

Savage Love - Nye lyttere kan starte her

Jeg vil meget gerne anbefale alle, der ikke allerede kender The Savage Love Podcast, at besøge sitet, hvor du kan smuglytte til verdens bedste homobrevkasse.

Dan Savage, geniet bag Savage Love
Du kan også gøre som jeg og abonnere direkte på podcastet i iTunes. (Jeg har i øvrigt også betalt de beskedne ca. seks dollar, det koster at downloade The Savage Love App, som giver adgang til hele det skrevne bagkatalog af kloge ord. De var godt givet ud. Bedre givet ud end det tilsvarende beløb, jeg betalte for at kunne slå katten Talking Tom halvt fordærvet, fx.)

Men hvad handler det om, det her Savage Love-cast?

Jo. Kort fortalt handler det om en bøsse og hans mikrofon.

Dan Savage har igennem en årrække fungeret som såkaldt agony aunt (brevkasseredaktør) i både radio og trykte medier i USA. Og for et par år eller fem tilbage har han altså desuden lanceret et podcast, hvor han aldeles fordomsfrit taler (og besvarer lytterspørgsmål) om alt fra dyresex, ble-fetichisme og bondage til lavpraktisk oralsexvejledning, frustrerede lebber, hvis kærester er blevet for tykke(!) - og en kvinde, hvis kink er lyden af fremmede mænd, der skider. Ja.

fredag den 8. juni 2012

Hund. Hund. Huuuund.

Jeg har en hund. Og. Jeg har delt to flasker crémant plus det løse med Lebben I Mit Liv.

Vi passer lånehund. Det vil sige: Mere end semifuld i sofaen. Med en fransk bulldog på hver side. Dårlig spotifyplayliste på compen. Og røde kinder.

Jeg har det ok.

Jeg hader mig selv for den her post. Den er halvanden linje fra livsstilsblog. Jeg bebrejder boblerne (og hader mig selv lidt ekstra for at skrive "bobler").

Hjælper det, hvis jeg skriver, at mit hjem kunne betegnes som universets ulækreste? Jeg har simpelthen ikke været grundig nok i oplæringen af Lebben I Mit Liv.

Her. Flyder. Min vovse er ved at udvikle allergi, så meget støver her. Seriously.

En lille lesbisk vittighed til højrebenet

Og så er der lige en til husarerne...det er jo fredag:


Hvad kalder man en lebbe med lange fingre?

Lesbiske dj's - fordi lebber spiller bedre

Er det ikke på høje tid, vi lige laver en gennemgang? Altså af danske lebbe-dj's? Bare for lige at få styr på, hvor mange - og hvem - der egentlig er. Det er trods alt fredag.

Jeg har startet listen nedenfor. Og jeg er ultraskuffet over, jeg ikke kan huske flere. Dybt. Skuffet. Føj meget gerne flere til - jeg har 100 pct. sikkert glemt nogle...

Først klassikerne:
Djuna Barnes (Maria Gerhardt)
Rosa Lux
Helle Zebitz
Betty Bronx (Rikke T.)
(Ja. De fire er i samme kategori. Det, synes jeg, alle - især de fire - lige bør tygge lidt på.)

Så nyklassikerne:
Sensimilla (Carla Cammilla)
Knox (Ida Daugaard)
Skurk (Malene Jung)
Oli Viagra (Olivia)

Så de unge:
Mai Schaarup

Så de sjældne:
Dora Dúna
Kristy Crowley (jaja, amerikaner. Men hun spiller (høhø) jo i Danmark)

Så de queeeeeer:
DJ m/k (Mia Keinicke)
Line Columbine
Slutcore
DameULove (der er da et par af dem, der er lebber i hvert fald)

Hvem har jeg glemt - jeg vil gerne have provinsen på banen også - det bliver så skide metropolicentrisk ellers. Cause that's a word.



torsdag den 7. juni 2012

Ornespray, for fanden!

Hej. Jeg er lebbe, og jeg har en hund. Sammen med min kæreste, der (i sagens natur) er en dame. Vi er altså to kvinder, der har en hund. En hanhund, endda.

Og den slags skal man passe på med, forlyder det (i hundeparken). Det kan gå hen og blive ganske, ganske farligt, nemlig. Hør bare her...


Kig efter: Discountvodka, mohawk og Levi's Engineered

Jeg ved ikke helt, hvor længe det bliver ved med at være sjovt - den her navlecentrerede fedten rundt i hvilke googlesøgninger, mine læsere har foretaget sig, som fører dem forbi min såkaldt lesbiske legeplads.

Men jeg fortsætter. Sgu.

Forleden fik jeg ondt indvendig over den hjerteskærende søgning "Hvornår ved man, om man er lesbisk?", der har ledt en enkelt læser til min blog.

I dag grinede jeg så til gengæld - seriøst - højt af søgningen:

"Hvordan ved man, at man er lesbisk?".

Jo, når du første gang blinker og opdager, at du har en anden kvindes klitoris mellem dine læber - og kan lide det - så er det en udmærket indikator.

Vela og heteroparret med en trekant i tankerne

Apropos alt det her med Nevermind og hvorvidt det er ok at smide grænsesøgende heteroer ud fra sin homoklub, når man samtidig kæmper for homoaccept på heterobarerne, kom jeg til at tænke på en episode, der udspillede sig på Vela for godt et år siden.

Jeg bilder mig ind, at rendezvous'et fandt sted i perioden lige inden, Vela fik Politikens iByen-pris som Årets Bar 2011. Altså i den periode hvor man kunne stemme, og hvor Vela pludselig blev berømmet langt uden for snævre (høhø) lebbekredse.

onsdag den 6. juni 2012

Nu med bh

Jeg har lige taget en bh på for første gang i fire dage. Så syg har jeg været. Det er fanme usselt. Men nu er jeg frisk igen. Alt sammen info, jeg ved, I ikke kan leve uden.

...Mens det lesbiske jern er varmt

Wowsi. Og så havde jeg pludselig 1000+ sidevisninger om dagen. Hvem skulle have troet, at mit lillebitte lesbiske liv kunne tiltrække sig den grad af opmærksomhed.

Dog har min dejlige veninde og hausfraublogger Julia nok en del af æren. Hun dirigerede nemlig med et sweeeet indlæg på TheVintageHausfrau i går en god portion trafik i min retning (tak dejlige bästis!).

Nå. Man må smede mens det lesbiske jern (høhø) er varmt, og derfor har jeg igangsat projekt LESBIAN YELLOW PAGES(!). Du finder udgangspunktet lige her. Det bliver noget med en hurtig oversigt over gode danske lebbesteder. Formen er stadig løs. Ligesom gækken. Hold nu kæft, din dumme lebbeblogger.

Men listen over lebbesteder må - og skal - være meget, meget længere end de sølle fem bud, jeg har. Så smid lige dit input i kommentarfeltet - så tilføjer jeg løbende til glæde for gud, konge og hele det friggin' lesbiske fædreland.

Med andre ord: Lebber! Hvor er det dejligt at komme (høhø)? 

Never Mind, bortvisninger og det der med frirum

Det er ikke så længe siden, at Never Mind var den centrale spiller i en sag om bortvisning af et (ret irriterende, tror jeg) heteropar.

Jeg er ikke altid så god til at have en holdning, hvis folk, jeg respekterer og synes er kloge, har en anden. Det er ikke den side, jeg er mest stolt af ved mig selv. Derfor var jeg i omtrent otte timer af den holdning, at det var komplet uhørt, at parret var røget på porten.
Skal jeg acceptere, når heteromennesker kysser på min klub, selvom det var min klub først (fangede du den, Rosa Lux)?
Jeg mente i otte timer, at lige så vel som jeg forventer at kunne snave min lebbe i gulvet på en heterobar, lige så meget må jeg acceptere, når heteromennesker kysser på min klub. Selvom det var min klub først (fangede du den, Rosa Lux?).

Men så snakkede jeg efter otte timer med min bedste bøsse. Som nok også er min klogeste bøsse. Selvom konkurrencen er hård. Hans holdninger overrasker mig nogle gange. Primært når de afviger fra mine egne (fordi jeg mener, man altid bør være enige om alting, forstås. Ellers er verden sådan et utrygt sted at færdes). Således også denne gang.


Hvornår ved man, om man er lesbisk?

Noget af det sjove ved at skrive en lebbeblog er, at man får et næsten intimt indblik i sine læseres tanker. Uden at de måske selv er klar over det. Jeg kan nemlig se, hvilke googlesøgninger folk foretager, inden de havner på bloggen, og det kan både være sjovt og foruroligende.

Men det kan også være ganske, ganske hjerteskærende. Fx når en læser som i dag finder bloggen gennem søgningen - og det ret så voldsomt store spørgsmål:

"Hvornår ved man, om man er lesbisk"

Mit hjerte tilhører i høj grad teenagere og den smerte, der hører med til at lære sin krop, sin lyst og ikke mindst sin sociale kapacitet at kende. På godt og ondt.


tirsdag den 5. juni 2012

Han/Hun/Høn og sprogets magt

Jeg er stadig syg. Og jeg pissehamrende keder mig. Det resulterer i sådan noget som den her chat, der netop fandt sted mellem mig og en bøssebekendt på Facebook:

Ham:
Har du hørt om han/hun/hen i Sverige?

Mig:
Ja!
Der er blevet udgivet børnebøger med 'hen'
Man har tænkt i 'høn' i dk. Men problemet på dansk (også spændende for en sprognørd) er, at så snart man skal lave ejefald på dansk vil det kønsneutrale 'høn' allgevel skulle lægge sig op af et af de to værende køn: 'høns' eller 'høndes'. Mit liv som nørd.

Ham:
I know. Samme problem på svensk. Han/hans, hon/hennes, hen/?
Hvad synes du om det?


Lesbisk sex mellem voksne. Så at sige.

En enkelt læser har fundet min blog gennem søgningen "lesbiske hunde". Det gjorde jeg mig morsom over i sidste uge.

Nu ser jeg sandelig, at en anden (eller måske den samme - hvem ved?) har fundet bloggen gennem søgningen:

"Lesbisk sex mellem voksne"

Der er et eller andet afsindigt urovækkende ved behovet for at tilføje de to sidste ord. For hvad fanden er alternativet? I hvert fald creepy.
For hvad fanden er alternativet? I hvert fald creepy.

"En svær vej i livet" eller: Det med bekymrede forældre

Der er to blogindlæg, jeg gerne vil skrive. Det ene skal handle om min mor. Det andet om min far og min bror. Inddelingen har intet med køn at gøre - udelukkende med deres respektive reaktioner, da jeg sprang ud.

Først min mor.

Hvis I er dygtige læsere, kan I måske huske, at min mor, da jeg var sytten år og ulykkelig over ikke at have en (mandlig) kæreste, i al sin imponerende frisindethed spurgte mig, om jeg måske var til piger?

Dengang grinede jeg af det.

Mange år senere mødte jeg min første kvindelige kæreste.

mandag den 4. juni 2012

Lesbiske patter og katte(r)

Henne på Tumblr kan man finde lebbesex. Ja. Og det er nok det eneste sted på internettet, man kan finde den slags, tænker jeg. Jeg er i hvert fald aldrig tidligere faldet over termen "girl-on-girl" i min higen og onlinesøgen. Aldrig.

Men altså!

Det der er fint ved Tumblr er, at man her faktisk - også - kan finde nogle lebbesexblogs, hvor man ikke bagefter (host-host) føler, at man i større eller mindre grad har vidnet et overgreb.

Se fx her og her. (Jeg bør nok lige tilføje: NOT SAFE FOR WORK. Især ikke den første. Den anden lugter næsten for meget af American Apparel-reklame til at kunne kaldes rigtig porno.)

De to sider har i hvert fald fået et bogmærke i folderen "Feminisme" på min comp. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er et misvisende sted at placere dem. Men det er vel også sagen irrelevant.

Skrækken for den lesbiske flirt

Jeg sprang ud i 2005. Jeg har lige tjekket efter. Da var jeg 24 år.

Jeg er meget privilegeret, for jeg har rigtig mange rigtig gode og tætte venner og veninder. En af de ældste er B. Vores venskab er særligt, fordi vi på mange punkter minder uhyggeligt meget om hinanden. Vi er begge to sårbare sjæle og meget, meget ærlige i vores venskab. Heldigvis.

Da jeg fortalte hende, at jeg havde været sammen med en kvinde (Den historie kan du læse lidt af lige her), og at det vist var noget, jeg skulle have taget hul på (hul, høhø) for længe siden, reagerede hun lidt mærkværdig.

Velan, Vela!

Man kan ikke have en såkaldt lesbisk blog uden at have et tag, der hedder Vela. Jeg har fx allerede tagget to indlæg med navnet på Vesterbros fineste lebbebar. Tre inklusiv dette.

Vela og mig har lidt et had/kærlighedsforhold. Så er det sagt.

søndag den 3. juni 2012

Det der med repræsentationer

Det er søndag, og jeg er småsyg - nogen ville måske skyde skylden på Distortion i regnvejr, men egentlig var det vist allerede så småt begyndt inden da. Distortion i regnvejr gjorde så blot ikke tingene bedre.

Men i hvert fald betyder småsyg søndag samt doven kæreste og endnu mere doven hund rigeligt med tid til at se film i sengen. Så det gør vi.

Vi har netop set den nye Soderbergh-film, Haywire. Den var udmærket, særligt fordi både min smukkere halvdel (jeg mener ikke hunden) og jeg er ret glade for spioner-på-flugt-genren.

Her var hovedrollen en kvinde og lykkeligt fri for romantiske sidefortællinger. Det gør mig glad. Det er sjældent, man i thriller-/actionfilm ser kvindelige protagonister helt fri for en eller anden skraldet emotionel bagage-historie på et sidespor. Måske var hun ekskærester med ham-den-onde, men det var egentlig komplet ligegyldigt for historien.

Nå men det mindede mig også om flere ting.

Jessica Simpsons hund er - garanteret - lesbisk

Forleden erfarede jeg, at en enkelt besøgende havde fundet min blog efter googlesøgningen "lesbiske hunde". Det gjorde mig simpelthen så glad og satte mine egne arbitrære daglige søgninger i et herligt perspektiv. Og jeg kunne ikke lade være med selv at foretage samme søgning. Bare for liiiige at se, hvad der dukkede op.

Og sandelig om ikke fjerde hit blev leveret under følgende overskrift:

"Jessica Simpsons hund er lesbisk"

Ikke mindre end tre af mine yndslingsting i én titel: lesbianisme, hunde og min guilty pleasure Jessica Simpson. Jeg ved ikke, hvad det er med hende. For almindeligvis er jeg bestemt mest til korthårede kvinder med stærke arme og sneakers. Men Jessica (som jeg bare kalder hende) er reglens forfærdelige  brintoverilte-blonde pornoficerede undtagelse. Jeg er meget flov over det.

lørdag den 2. juni 2012

Lebben og kampen om damerne

En af mine gode lebbeveninder (er det egentlig dobbeltkonfekt? I en heteronormativ verden er den feminine '-inde'-endelse vel implicit i begrebet lebbe, ne?) bliver nogle gange meget vred - vi taler uforholdsmæssigt indebrændt (hendes ord, ikke mine) - når meget maskuline mænd er føøøølsomme med positiv opmærksomhed fra damer til følge. Hun indrømmer det selv helt blankt - hun bliver så gal, og hun ved godt, det er irrationelt.

Hun har fortalt mig, at det startede i folkeskolen - eller at frøene til det i hvert fald blev lagt allerede da.

fredag den 1. juni 2012

Giv Malene de bryster, Kostbar!


Jeg bliver relativt ofte forarget. Men jeg giver relativt sjældent udtryk for min forargelse. Bilder jeg mig ind. Især ikke, når kilderne til denne forargelse er hentet på Ekstra Bladet og Facebook. Men lad dette være undtagelsen for den selvopfundne regel:

Ned med Kostbar!

For en del måneder siden lancerede Kostbar en konkurrence. Kostbar er en af de mange barer med 10 shots for 100  kr. i Gothersgade (Københavns svar på Jomfru Ane Gade).

Konkurrencen gik i al sin enkelhed ud på, at man ved at uploade et foto af sig selv + en forklaring på, hvorfor man havde fortjent at vinde og siden høste flest Facebook-likes, kunne løbe med førstepræmien: 

Et par splinternye silikonebryster! (Man kan selvfølgelig også argumentere for, at et par brugte ditto ville have været en ret makaber præmie.)

Seks centimeter fra at være dværg


Mine første såkaldt lesbiske kæreste var "seks centimeter fra at være dværg". Hun var med andre ord beskedne 156 cm lav. Altså knap tyve centimeter lavere end mig.

Min næste var vist 168 cm. Hun påstod, vi var lige høje. Det var vi altså ikke. Især ikke fordi jeg foretrækker en lille hæl oveni (eller altså nedenunder) mine 175 cm, når det ikke er søndag. Og når der ikke er hund, der skal luftes.

Min kæreste i dag er 180 cm høj. Det var hun sådan set også i går. Både 180 og min kæreste.

Det er ret sexet. Hun har så pæne øjne, når man sådan kan se direkte ind i dem. Altså. Også når man ikke kan, tænker jeg. Men det ved jeg jo faktisk ikke. Det er ligesom med lyset i køleskabet og det der træ, der vælter i skoven.