Shiiiiit. Jeg er en lille lesbisk kliché i dag. Og i går. Og dagen før.
Fordi jeg er helt blæst væk af det nye Marie Key-album. Og totalt forelsket i hende. Sucker. Altså mig.
I princippet frygter jeg nemlig lidt, at en hvilken som helst korthåret lebbe kunne stille sig op og synge noget romantisk, og så ville jeg dåne. (No offense, Marie Key).
Jeg er vitterligt fuldstændigt ude af stand til at tage stilling til, om det egentlig er et godt album. For hun er lebbe og korthåret og lidt quirky. Ja tak. Men jeg kan altså også godt lide musikken. Tror jeg. Har i hvert fald haft den vedvarende på hjernen siden lørdag.
Og især teksterne. For hun synger jo om mig. Og mit liv. Og det er jo mit yndlings, ved I nok. Alt, der handler om mig.
"Hvem fanden tager hende, som jeg holder om og forguder? / Det mest dyrebare, jeg har / Og du' endda fucking straight, din nar."
(Ikke at det citat egentlig har nogen som helst klangbund tilfælles med mit liv. Men det er sejt, hun synger "du endda fucking straight, din nar".)
Jeg har hørt hende live en enkelt gang. Ved et tilfælde. Hun varmede op for TV-2, som min eks havde et grænsende til usundt forhold til (dog lærte hun mig i processen at være en lidt mindre selvhadende eksilårhusianer, og jeg endte faktisk med at holde meget af Fantastiske Toyota og alt det der).
Nå, men der stod vi så dengang for ret præcist to år siden i Køge eller en anden S-togs-stations-forstad på et lidt for pænt spillested og drak vandede fadøl og ventede på Steffen B. og de andre. Og så spillede Marie Key. Altså før den rigtige koncert gik i gang. Det må være det mest utaknemmelige job i verden at være opvarmning. Det tænker jeg altid.
Men Marie Key var også nuttet dengang. Jeg husker hende som lidt undskyldning-for-sig-selv-agtig på scenen. Men på en måde, hvor det bare var sympatisk og søgende.
Nå. Men i hvert fald er jeg ret meget fan af Marie Key. Det var bare det, jeg ville sige.
Fordi jeg er helt blæst væk af det nye Marie Key-album. Og totalt forelsket i hende. Sucker. Altså mig.
I princippet frygter jeg nemlig lidt, at en hvilken som helst korthåret lebbe kunne stille sig op og synge noget romantisk, og så ville jeg dåne. (No offense, Marie Key).
Jeg er vitterligt fuldstændigt ude af stand til at tage stilling til, om det egentlig er et godt album. For hun er lebbe og korthåret og lidt quirky. Ja tak. Men jeg kan altså også godt lide musikken. Tror jeg. Har i hvert fald haft den vedvarende på hjernen siden lørdag.
Og især teksterne. For hun synger jo om mig. Og mit liv. Og det er jo mit yndlings, ved I nok. Alt, der handler om mig.
"Hvem fanden tager hende, som jeg holder om og forguder? / Det mest dyrebare, jeg har / Og du' endda fucking straight, din nar."
(Ikke at det citat egentlig har nogen som helst klangbund tilfælles med mit liv. Men det er sejt, hun synger "du endda fucking straight, din nar".)
Jeg har hørt hende live en enkelt gang. Ved et tilfælde. Hun varmede op for TV-2, som min eks havde et grænsende til usundt forhold til (dog lærte hun mig i processen at være en lidt mindre selvhadende eksilårhusianer, og jeg endte faktisk med at holde meget af Fantastiske Toyota og alt det der).
Nå, men der stod vi så dengang for ret præcist to år siden i Køge eller en anden S-togs-stations-forstad på et lidt for pænt spillested og drak vandede fadøl og ventede på Steffen B. og de andre. Og så spillede Marie Key. Altså før den rigtige koncert gik i gang. Det må være det mest utaknemmelige job i verden at være opvarmning. Det tænker jeg altid.
Men Marie Key var også nuttet dengang. Jeg husker hende som lidt undskyldning-for-sig-selv-agtig på scenen. Men på en måde, hvor det bare var sympatisk og søgende.
Nå. Men i hvert fald er jeg ret meget fan af Marie Key. Det var bare det, jeg ville sige.
Hun laver god musik. Det er ikke kun homofilteret, som gør det. Jeg har i hvert fald en hankøns-kæreste( og er selv hunkøn forstået), og den plade gør også mig glad og blød i knæene. Det er så fint. Og kærlighed og mange af følelserne er vist rimelig universielle - hvilken type mennesker man end har en forkærlighed for. Tænker jeg.
SvarSletJajaja, I know, I know :)
SletJeg er ikke lesbisk - men måske mine facebook venner, som Spotify sladrer til tror det, for jeg har ikke hørt andet overhovedet de sidste 14 dage. Jeg tror jeg har hørt uden forsvar 3000 gange. Det Er et forrygende album!! Selvom jeg faktisk er ved at have nået kvalmegrænsen. Det er min egen skyld. Jeg kunne bare ha ladet være med at bælle det hele på en gang. Og som jeg fx har det med Blomme i Medera(??), så kan jeg ikke holde op, selvom kvalme/smertegrænsen er nået. Hører det også nu. Jeg vil høre hende live. På den stright måde.
SvarSletKh Astrid
og det er faktisk for mig ikke så meget teksterne, men mere noget med flow i hendes ord og måden at synge dem på, som bare er virkelig lækkert!
SvarSletJamen jeg er helt enig. Flow. Jeg har virkelig også hørt det meget de seneste dage. Er næsten lige så vild med den der "Landet" som med "Uden Forsvar". Suk.
SletMarie Key er så nuttet med de krøller der, og den stemme..
SvarSletJeg er så ked af at vise dig det her, for jeg er selv meget skuffet.
http://gaffa.dk/nyhed/70852
Ha. Jeg var engang for mange år siden på NASA, hvor René Dif inviterede mig og min veninde hen til sit bord, hvorefter han lagde meget, meget insisterende an på mig. Jeg modstod imidlertid de skaldede fristelser. Og dét er faktisk ikke en aprilsnar.
SletJeg kan heller ikke rigtig finde ud af om jeg skal tro på det. Det står kun på én side på nettet, så det kan jo næsten ikke været rigtigt.
SvarSletI øvrigt synes jeg faktisk det er lidt for dårligt, at du ikke scorede René Dif, så jeg kunne indlede mit selvudnævnte (er det et ord?) kærlighedsforhold til Marie Key...
Det er tydeligvis en aprilsnar :)
SvarSlet