Jeg har været lidt tung om mine ører i dag. På bar i går. Jeg skulle mødes med min veninde M. til en enkelt mandagsfyraftensøl. På Byens Kro. Og så burde man måske nok have vidst, hvad klokken var slået.
M. lærte jeg at kende, da vi begge for omtrent fem år siden tilbragte et enkelt skæbnesvangert år på uni i Odense. Vi kendte ikke et øje, og hun og jeg og hendes veninde, som også boede i Odense det år, og så min daværende kæreste, som jeg delte en villalejlighed med muret jydebue i den pæne del af H. C. Andersens egen by med, tilbragte meget tid sammen det år.
Vi var alle sammen sådan lidt ufrivilligt udstationerede men fik det absolut bedste (læs: hinanden) ud af situationen.
Vi havde blandt andet noget så megahipt som en whistklub sammen og hed naturligvis (wait for it...)
"Det er ganske Whist."
Og ja, hvis du skulle være i tvivl: Det er det bedste navn, du nogensinde har hørt til en Odense-baseret kortklub. Jeg er vild med det. Fx overgår det langt navnet på min nuværende klub, som hedder Tue Whist, hver anden gang vi mødes, og Kanye Whist de andre gange.
M. havde i øvrigt også engang en anden whistklub, husker jeg svagt. Den hed Whist and Shout. Det er også et godt navn. Nørder.
Nå, men M. og jeg ser hinanden alt for lidt. Hvilket er en skam. Måske har vi faktisk slet ikke set hinanden i 2013 overhovedet. Langt ude.
M. er af en anden veninde blevet beskrevet som "det mest heteroseksuelle menneske, hun nogensinde har mødt". Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at det er et så udpræget karaktertræk - men hetero, det er hun i hvert fald. Hun har det imidlertid så svært ved denne anden venindes noget normative betegnelse, at vi altid lige må runde emnet, når vi ses, og hun spørger:
Men hvornår ved man, at man er lesbisk?
Det tyggede jeg lidt på. Og svaret må være: Når du står under din bruser så tæt på en nøgen kvinde, at du kan dufte hendes hud, og du så har så meget lyst til at kysse hendes bryster, at du ikke kan lade være (megameget en totalt hypotetisk situation, of course), så er du lebbe.
M. misforstod mig et øjeblik og troede, jeg mente 'under bruseren i svømmehallen'. Hvor samme instinkt kunne være lidt uheldigt ("Nåe, hey fremmede kvinde. Hvad min mund laver på din pat, spørger du? Tjoe, jeg kunne bare ikke lade være.").
Nå. Men i hvert fald blev 'en enkelt øl' kl. 17 til, at jeg stavrede hjem med sprittet ånde klokken lidt i midnat, tømte køleskabet og vågnede klokken tre i nat med en hals så tør som...tørgær. Ja. Tørgær er supertørt. Og apropos tør er jeg da (whist) også løbet tør for sprogblomster.
M. lærte jeg at kende, da vi begge for omtrent fem år siden tilbragte et enkelt skæbnesvangert år på uni i Odense. Vi kendte ikke et øje, og hun og jeg og hendes veninde, som også boede i Odense det år, og så min daværende kæreste, som jeg delte en villalejlighed med muret jydebue i den pæne del af H. C. Andersens egen by med, tilbragte meget tid sammen det år.
Vi var alle sammen sådan lidt ufrivilligt udstationerede men fik det absolut bedste (læs: hinanden) ud af situationen.
Vi havde blandt andet noget så megahipt som en whistklub sammen og hed naturligvis (wait for it...)
"Det er ganske Whist."
Og ja, hvis du skulle være i tvivl: Det er det bedste navn, du nogensinde har hørt til en Odense-baseret kortklub. Jeg er vild med det. Fx overgår det langt navnet på min nuværende klub, som hedder Tue Whist, hver anden gang vi mødes, og Kanye Whist de andre gange.
M. havde i øvrigt også engang en anden whistklub, husker jeg svagt. Den hed Whist and Shout. Det er også et godt navn. Nørder.
Nå, men M. og jeg ser hinanden alt for lidt. Hvilket er en skam. Måske har vi faktisk slet ikke set hinanden i 2013 overhovedet. Langt ude.
M. er af en anden veninde blevet beskrevet som "det mest heteroseksuelle menneske, hun nogensinde har mødt". Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at det er et så udpræget karaktertræk - men hetero, det er hun i hvert fald. Hun har det imidlertid så svært ved denne anden venindes noget normative betegnelse, at vi altid lige må runde emnet, når vi ses, og hun spørger:
Men hvornår ved man, at man er lesbisk?
Det tyggede jeg lidt på. Og svaret må være: Når du står under din bruser så tæt på en nøgen kvinde, at du kan dufte hendes hud, og du så har så meget lyst til at kysse hendes bryster, at du ikke kan lade være (megameget en totalt hypotetisk situation, of course), så er du lebbe.
M. misforstod mig et øjeblik og troede, jeg mente 'under bruseren i svømmehallen'. Hvor samme instinkt kunne være lidt uheldigt ("Nåe, hey fremmede kvinde. Hvad min mund laver på din pat, spørger du? Tjoe, jeg kunne bare ikke lade være.").
Nå. Men i hvert fald blev 'en enkelt øl' kl. 17 til, at jeg stavrede hjem med sprittet ånde klokken lidt i midnat, tømte køleskabet og vågnede klokken tre i nat med en hals så tør som...tørgær. Ja. Tørgær er supertørt. Og apropos tør er jeg da (whist) også løbet tør for sprogblomster.
For Søren, hvor er jeg glad for, at du stod vinterens hårde-tid-som-truede-med-at-knække-dig igennem! Hvad skulle jeg gøre uden det daglige corky look på livet? TAK
SvarSletIkke den smukkeste kompliment, jeg i mit liv har fået. Men hvis du synes, jeg "minder om kork" eller "er lidt vinprop-agtig", så må jeg få det bedste ud af det.
Slet(Jeg tror måske, du mener "quirky", og jeg håber ikke, at jeg med mit heftige pedanteri lige nu har afskrækket dig fra nogensinde igen at kommentere :) )
Jeg sov vist, da jeg skrev min kommentar! Nej, kork-agtig, det kender jeg vist, ingen som er...
SvarSletJeg kan måske godt komme i tanker om nogen...
SletFor helv..., hvor kommer det fra? LOL
Slet