mandag den 27. august 2012

Nyt lebbedating-site - også for vampyrer


Er det her ikke det mest uhyggelige billede, I længe har set? To umiddelbart søde kvinder, der tilsyneladende er så meget vampyrer, at deres øjne fortsat har farve selv på et sort/hvid-foto?

Billedet er forsideilllustration til et helt nyt datingssite kun for lesbiske og biseksuelle kvinder, Wmen.dk hedder det. Jeg læste om det henne hos Homotropolis og måtte straks undersøge sagerne. 

Umiddelbart er konceptet vel meget sympatisk, men jeg vil alligevel holde vejret i spænding og vente på, om de kan vippe Girlfriend.dk af pinden. Et datingsites succes hænger vel primært sammen med antallet af brugere?

Nå. Men jeg oprettede straks en profil derovre. SåkaldtLebbe hedder jeg vist. Eller noget skåret over den læst i hvert fald. Nysgerrig er mit mellemnavn. Mit Såkaldt Lesbiske Nysgerrig-Liv. Med bindestreg.

Nogle gange kan jeg godt savne at være single. Altså - ikke at jeg ville bytte Lebben I Mit Liv væk for noget som helst, bevares, men jeg kan sgu godt huske den der spænding, der var forbundet med rent faktisk at skulle vente på, om den lækre dame, man havde mødt (det værende sig online eller offline), svarede på sms'en, man havde sendt - og ikke bare vente på at hun gør det (og i øvrigt blive lidt gnaven, når der går for lang tid, før svaret falder. Og naturligvis højlydt ytre nævnte gnavpotteri). 

Hele den der spændingsfase. Den forsvinder lidt, når man først én gang har haft snakken om, hvorvidt det er comme-il-faut at efterlade sine beskidte nylonstrømper på badeværelsesgulvet om aftenen. Det er det i øvrigt. Mener jeg. Livslebben er ikke enig. 

Nå, men i min søgen henne på Wmen.dk (jeg er altså ikke tosset med det navn - men har svært ved at forklare hvorfor. Jo - måske fordi jeg ikke forstår det. Hvorfor ikke bare "Women.dk"? Jeg forstår ikke incitamentet for det udeblivende O.) faldt jeg over en kvinde, der i sin profiltekst havde skrevet, at det var rart med et mødested, hvor der ikke var mænd, der kiggede med. 

Det gjorde mig lidt trist. For helt alvorligt. - Hvor irriterende kan det være, at der i ny og næ er et tilfældigt liderligt hankønsvæsen som inbox'er dig med spørgsmålet "Frisk på en chat?", som tilfældet er på Boyfriend.dk (jeg kan ikke vænne mig til at kalde det Girlfriend, so sue me)? 

Jeg svarer altid bare med et høflig, "Nej tak, ellers tak. Men held og lykke med jagten."

Og så er den ikke længere.

Men lav jer lige en profil ovre på Wmen.dk under alle omstændigheder, for initiativet er prisværdigt og har brug for støtte. Sgu.

søndag den 26. august 2012

"...Skal vi danse?" - "Øh. Nej."

Jeg vil gerne fortælle om dengang, jeg mødte Lebben I Mit Liv. Det er en sindssygt uromantisk historie, så bare læs med selvom du almindeligvis brækker dig over den slags.

Save Fernanda Milan

Jeg gider ikke skrive noget lige nu. Måske gider I heller ikke læse noget lige nu. Men så kan vi vel mødes om at se denne her:



God søndag derude.

fredag den 24. august 2012

Lidt (meget) om porno

Det her indlæg er, som man siger henne i Amerika, "NOT SAFE FOR WORK". Det skal nemlig handle lidt om porno.

Lebben I Mit Liv er i Jylland, hvilket betyder, at efterladte græsenker må underholde sig selv. Når katten er ude...

Jeg bliver altid en lille smule træt, når jeg hører kvinder (og mænd) tale om, hvor lidt 'visuelle' kvinder er i deres fantasier. Nu kan jeg selvfølgelig ingenlunde tale generelt. Men jeg er personligt ganske visuel. Og jeg ser porno, ja jeg gør så.

OMG! Jeg ser porno. Jeg ser porno. Jeg. Ser. Porno.

Det er faktisk et af de tabuer, jeg meget lidt gerne fortæller om i samtale med mindre nære bekendte. Faktisk kan det også være svært for mig at tale med de nære om. Jeg ved ikke, hvorfor - men tilsyneladende er det stadig totalt tabubelagt, at man som kvinde har en seksualitet, der ikke koncentrerer sig om at tilfredsstille nogen anden end sig selv. Og især at man benytter stimuli i form af levende billeder, gud forbyde det.

Når jeg skal finde porno, kigger jeg gerne under videoerne på Klitoro, som er en blog jeg også tidligere har henvist til. Ellers besøger jeg Pornhub.com, men det er altid lidt farligt, for jeg bliver helt ked af det og tænder helt og aldeles af over at skulle sortere forbi videotitler som "Two hot bitches get fucked hard up the ass" eller "Big titted redhead milf gets what she deserves" for at finde mit fix

Sådan rigtig ked af det.

Men jeg dækker for frontpage-skærmen med min hånd, klikker på 'Categories', og klikker mig så videre - ikke til fanebladet 'Lesbian' (der er mere mandlig fantasi om lesbianisme, end der er tale om egentlig lesbisk sex: Uhada, hvor det får mig og mine lange, lange(!) polerede negle til at stønne sådan at slikke på en dildo med lukkede øjne), men derimod til kategorien "Female Friendly".

Her er der nemlig rigtig gode lebbesexvideoer at finde, hvor man fornemmer, at der rent faktisk opnås nogle rigtige orgasmer - og gives nogle dybfølte og nydelsesfulde ditto. Begge dele er vigtigt.

Man kan med held pejle efter videoer fra produktionsselskabet Lesbea. Fx denne her:


Den ligger lige på grænsen. Altså mellem lebbesex til mænd og lebbesex til lebber. For de er næsten for pæne og perfekte, kvinderne. Men der sker et eller andet, og der bliver delt om ikke flere - så trods alt én - helt ægte orgasme ud. Ligner det.

Jeg tror det i hvert fald - for jeg kender godt de der efterveer, hvor man slet ikke kan tåle at blive rørt mellem benene lige efter, man er kommet.  Og så er det altså også noget ret rutineret tungeføring, hun lægger for dagen, hende den anden.

Endnu en sladrehank er, at der bliver sakset i videoen. Jeg tror nemlig ikke - og her er det udelukkende mine fordomme, der taler, jeg undskylder på forhånd - at heteromænd på udkig efter lesbisk porno interesserer sig synderligt meget for saksesex. Fordi saksen måske ikke (i hvert fald ikke hvis man ikke ved, hvordan det føles) er en specielt æstetisk stilling. Men lortet virker.

Pornodebatten er for mig at se lige så svær at gribe om som prostitutions-debatten. Måske endda sværere. Fordi der er så skidemange brodne kar i begge brancher. Så mange triste skæbner.

Og disse er for mig at se vigtigere at tage hånd om end 'den lykkelige luder/pornostjernes' ret til at udføre det arbejde, hun elsker. For dem med privilegierne, der rent faktisk vælger karrierer som prostitutter eller porno-starletter, skal sgu nok finde en vej rundt om reglerne, hvis man lovgiver mod skidtet. Ikke at jeg mener, man nødvendigvis skal lovgive om porno. Det skal jeg lige tænke lidt mere over, om jeg har en holdning til, førend jeg ytrer mig/den.

Men de der purunge østeuropæiske piger, man fra tid til anden falder over, hvis man ikke vælger sin porno bæredygtigt, de gør mig så ked af det. De er der sgu ikke efter at have fravalgt karrierer som jurister og hjertekirurger. Tror jeg. Igen: fordomme.

Under alle omstændigheder.

Man skal selvfølgelig gå efter bæredygtigt produceret porno - jeg har hørt godt om, selvfølgelig, svenske Dirty Diaries og alt hvad Candida Royalle (bag Femme Productions) rører (høhø) ved. I det hele taget virker lesbisk porno altså også bare lidt mindre smertefuldt. Jeg har så usandsynligt svært ved porno hvor kvinder har et lidende udtryk i øjnene. Det har de ikke i videoen ovenfor. Og det har de generelt ikke i videoer fra Lesbea. Eller Dirty Diaries.

Under alle omstændigheder: Enjoy!

Skam jer!

Jeg overnatter i meget ufærdigt håndværkertilbud i nat. Og bliver flov. Fordi jeg rent faktisk havde læst om denne historie i sidste uge - og derfor burde være den, der havde skrevet det her. Gid jeg var lige så klog som kommentatoren.

Jeg skal nok skrive mere, når spartle-vablerne på mine skrive-(med mere)fingre er helet.

tirsdag den 21. august 2012

Mit såkaldte lebbeliv / Mit liv som såkaldt lesbisk / mit lesbiske såkaldte liv / Livet som såkaldt lesbisk + dyresex

Nå. Jeg synes lige, det var ved at være på tide med endnu et af disse selvrefererende og -forstærkende metaindlæg. De burde have en fælles tematitel, lad os kalde dem:

"GOOGLE-SJOV MED DEN SÅKALDTE LEBBE"

Jeg burde totalt arbejde i sloganindustrien, hvilken ovenstående er et strålende eksempel på. Anyway. Her er en oversigt over hvilke søgeord, der har ført læsere forbi på en mandag i august (det bliver sjovt hvis du klikker 'læs mere'):

mandag den 20. august 2012

Majoriteten gør minoriteten synlig (mere om Priden)

Forleden beskrev jeg, hvem der (foruden mig) var til pride.

Jeg nævnte provinslebber, latextyper og englevingebøsser. Halalhippier og Amnesty-udsendte. Blandt andre. Men jeg glemte helt en meget, meget vigtig gruppe:

Heteroerne.

Du er lesbisk, siger du? Så skal du (desværre) dø

Der er syv lande i verden, hvor homoseksualitet straffes med døden.

  1. Iran
  2. Saudi-Arabien
  3. Yemen
  4. De Forenede Arabiske Emirater (Dubai, Abu Dhabi, etc.)
  5. Sudan
  6. Nigeria (kun i de nordlige provinser)
  7. Mauretanien

Er det ikke bare helt afsindigt uhyggeligt? Altså. Ubeskriveligt uhyggeligt? Tænk lige over det.

Ved priden lørdag handlede et delelement af optoget om netop dette faktum. Jeg havde desværre ikke kamera med, så jeg vil i stedet forsøge at beskrive, hvordan optoget illustrerede de syv landes politik.

Det rislede mig vitterligt, 30 grader til trods, koldt ned ad ryggen, da de passerede forbi mig midt i al glæden og regnbuefarverne:

søndag den 19. august 2012

NYHED: Til Pride uden at krumme tæer


Jeg blogger jo fra tid til anden lidt ovre hos Homotropolis og har i anledning af Priden skrevet følgende indlæg, som du nu kan læse både der og her.

Jeg har lige været til Pride. Uden at det egentlig var planen. Da jeg stod dernede på hjørnet af Vesterbrogade og Sundevedsgade, blev jeg helt ked af, at jeg havde glemt min telefon. For så kunne jeg ikke tage billeder. Det var ellers meget fint og farvestrålende. På en mere rigtig og sød måde end jeg i min fordomsfuldhed havde forventet.

Undertegnede og Lebben I Mit Liv havde sådan set bare ved middagstid pakket Homohunden og fundet en café til en omgang brunch for at kvæle tunge hoveder og mavesyre efter to gange våde arrangementer aftenen i forvejen.

Men da vi så var ved at være igennem anden kop kaffe, hørte vi i det fjerne en tung bas, der akkompagnerede Me&Mys “Dubidub”.

Priden.

Almindeligvis kan jeg godt være lidt skræmt over den slags optog. Jeg har tænkt meget over hvorfor, og måske handler det om en angst for at opsøge det selskab, man burde passe ind i, og så erfare, at man ikke en skid passer ind.

Men vi lod alligevel vores nysgerrighed pirre og bevægede os mod Vesterbrogade, hvor vi blev mødt af det mest forrygende optog.

Jeg blev bare i så godt humør af det.

Der var alle (disclaimer: Kliché coming up) former, farver, seksualiteter og køn repræsenteret, og der var ikke noget, der var mærkeligt. Alt passede ind og passede sammen i diversitetens smukke navn.

Vi stod og så hele optoget – måske halvanden time? Og jeg blev så glad, at jeg faktisk ved flere lejligheder måtte tørre en tåre væk fra øjenkrogen, det var rørende, fordi det var så, tja, det bedste ord, jeg kan komme på, er glædesfyldt. Ægte? Fordomsfrit?

Jeg talte forleden med en ven om det her med, at det “altid er den flamboyante bøsse med englevingerne” der havner i medierne i forbindelse med nyhedsdækningen af priden – at det kan være et noget stereotypt billede, der tegnes af homoer udadtil i forbindelse med arrangementet.

Men for fanden. Sensation vil vel altid være et nyhedskriterium, og hvis man overværer paraden, ser man i hvert fald netop, hvor fucking forskellige homoer er - præcis som alle andre er det:

  • Der var provinslebber med barnevogne og regnbueflag
  • Der var latexfetichister, der vred sig i deres bure
  • Der var VU’ere i formløse T-shirts
  • Der var feministiske topmaver i bikinier
  • Der var dreadlock-damer til kamp for LGBT-rettigheder i Yemen
  • Der var københavnske Bears med ølvomme og fuldskæg
  • Der var nøgne overkroppe, indsmurt i glimmer
  • Der var ABBA
  • Der var Boney M
  • Der var Shirley Bassey

Og så var der alle os andre.

Og hold kæft, hvor er der bare ingenlunde én stereotyp beskrivelse, der passer på os alle sammen. Og hold kæft hvor er det dejligt.

Du kan også læse indlægget på Homotropolis (lige her). Eneste forskel er, at udgaven ovenfor rettes for nyopdagede kommateringsfejl, hver gang jeg ser den.

Et lille rejsetip

I skal da have et rejsetip i anledning af at det er søndag (naturligvis).

Here goes:

Skulle du have planer om at lade turen gå til Lesotho eller Swaziland, skal du nok lige lade mohawken gro en tid endnu. Her lukker de dig nemlig ikke engang ind over grænsen, hvis de har mistanke om, at du - gud forbyde det - er kvinde med hang til the punani.

Jeg har brugt lang tid på at granske kortene på denne her hjemmeside. Mere om det i morgen.
Kort fra ILGA.org.


lørdag den 18. august 2012

Homofobi handler lidt om frygt og meget om idioti og snævertsyn


Det her billede har floreret henne på Facebook i dag. Måske fordi det er Pride. Billedet er et screenshot fra skuespilleren Morgan Freemans Twitter-profil.

Jeg delte det naturligvis også, hvilket førte til følgende minidiskussion i kommentarfeltet:

Bøssebekendt: Er ikke sikker på om jeg er helt enig... Tror da had og intolerance har ret meget med frygt at gøre...

Mig: Hmm. Har for ondt i hovedet til at argumentere. Tror jeg. Men jeg synes ærligt talt at det i fx forbindelse med racisme og homofobi er alt for humanistisk at tale om 'angsten for det fremmede'. Nogle gange behøver man ikke at undersøge årsagen. Nogle gange skal man bare blive vred over snævertsynet.

Bøssebekendt: Enig (vi behøver ikke argumentere). Men synes ligeledes det bliver for nem at bare sige, at det ikke har noget med frygt at gøre. Weee, jeg sidder inde og nyder en kold øl og observerer priden via Instagram.

Mig: Jeg så den live, sgu (for noget der minder om første gang), og fik faktisk tårer i øjnene af glæde over al den mangfoldighed.

Bøssebekendt: Ej, du burde blive politiker



Hvad synes I - er det vigtigt at finde ud af, hvad der ligger til grund for den snævertsynede ondskab (undskyld mig), jeg mener, homofobi (og racisme, fx) er? Eller er det ok bare engang imellem at konkludere, at idioterne er idioter og bør tvinges til et holdningsskifte?

Selv er jeg opdraget til meget (måske for?) stor empati. Til at det altid handler om, at folk 'har det svært indvendig', når de opfører sig urimeligt. Men jeg kommer mere og mere i tvivl om det er nødvendigt altid at have den mellemregning med, før man tager stilling til snævertsyn.

For nogle gange er årsagen fanme underordnet.


fredag den 17. august 2012

Medina trak lebbekortet

Jeg faldt over denne her semigamle artikel på Ekstra Bladets hjemmeside, da jeg i et helt narcissistisk (Yææi, jeg stavede "narcissistisk" rigtigt i første forsøg) øjeblik googlede 'lesbisk' i håbet om at finde min egen lille blog på søgeresultatets side et. No such luck.

Artiklen er, som artikler på eb.dk er det flest: Åndssvagt skarpvinklet, vulgær og sensationspræget med en noget misogyn undertone.

Men jeg studsede alligevel over ordet "lebbekortet". Jeg føler nemlig lidt, det er mit ord. Som de har stjålet. Jeg gør nemlig ofte det, at jeg "trækker lebbekortet".

Fx når jeg skal have fingre i en ny lejlighed, og jeg ved, at udlejer ser sig selv som åbensindet og politisk korrekt (ja, det er en situation fra virkeligheden, jeg beskriver her - jeg fik en dejlig lejlighed med udsigt over søerne ved at nævne min daværende kæreste ved fornavn). Eller hvis jeg fyrer en lidt for grov homovittighed af ("jeg må gerne, jeg er jo lebbe").

Men nu har Ekstra Bladet besudlet ordet.

For man må ikke bruge begrebet "at trække lebbekortet" med mindre man selv KAN trække lebbekortet. Det er faktisk forbudt. Men det kan selvfølgelig godt være, at Pernille Christensen, journalisten bag artiklen, selv er lebbe. Og altså kan trække det dertilhørende kort. Hvem ved.

Hvornår har du senest trukket lebbekortet?



torsdag den 16. august 2012

Er hun lebbe, eller går hun bare i Converse?

Jeg har for nyligt i arbejdsøjemed været i kontakt med en kvinde. Ja, I tror, det er løgn. En kvinde.

Nå, men vi sad i møde: mig, min gode kollega og hende. Under mødet tænkte jeg, "gad vide...?", men slog det hen.

Da min kollega så dagen efter spurgte "Hør hov, var hun ikke lebbe?"(han sagde muligvis ikke 'hør hov', men I fanger meningen) var jeg næsten helt sikker.

Når to gaydarer sådan slår over i rødt felt samtidig. Hun måtte være homo.

onsdag den 15. august 2012

Håndværkertyper og så mig

Jeg er ved at sætte lejlighed i stand. Hvis det skulle være gået en næse eller to forbi.

Lejligheden er min, og faktisk er det ikke planen, at Lebben I Mit Liv flytter ind med mig i første omgang. Måske ender det sådan alligevel. Vi tager den bare med ro. Men hun er håndværkeren i det her forhold, så hun har mildt talt også noget at skulle have sagt i processen.

Jeg tænker af og til helt angst på, hvor jeg ville stå, hvis der skulle ske et eller andet med hende. For fanden da.

Shit, hvor kynisk.

Bevares. Jeg ville selvfølgelig både være meget, meget ked af, at hun var kommet noget til. Men jeg ville godt nok også stå med en ubeboelig lejlighed og et massivt banklån. Men mest ville jeg være forfærdeligt ked af at stå uden min kæreste, selvfølgelig.

tirsdag den 14. august 2012

Anbefaling: Pride With A Purpose

Hvis du er i København - eller har planer om at tage turen hertil - i forbindelse med Priden på lørdag, så vil jeg gerne give denne her fest en anbefaling med på vejen.

Jeg kender et par af arrangørerne bag Pride With A Purpose (jeg har endda selv haft fornøjelsen af at lave fest med Simon Holk og Rosa Lux for nogle år tilbage) og jeg ved, at de er garanter for en sublim fest.

Og én ting er den gode fest - en helt anden og mindst lige så vigtig ting er det gode formål.

Overskuddet fra festen, hvor alle medhjælpende kræfter er frivillige, går nemlig til overfaldsalarmer til ugandiske LGBTQ'er - rygterne siger, at det ikke er synderligt sjovt at have en såkaldt afvigende seksualitet i det lille afrikanske land.

Hvis jeg selv og Lebben I Mit Liv kan finde hundesitter, ses vi derinde. Ellers kommer hun alene (jeg skylder på pasningskontoen) - og så har I fanme bare at holde snitterne for jer selv. Selvom hun er lækker som ind i fanden.

Pride With A Purpose
Tid: 18. august fra kl. 22.
Sted: KB3, Kødboderne 3, Kbh. V.
Line-up: Rosa Lux, Ida Corr, Knox & Skurk, Mai Schaarup, Sort Samvittighed, Thomas Madvig, etc.
Billetter: 150,- i forsalg (Følg linket her) eller 200,- i døren.


mandag den 13. august 2012

Oprør med fissen

Så har I mig tilbage. Jeg arbejder i en branche, der fejrer sig selv(-højtideligt) to gange årligt, senest sidste uge - gæt selv hvilken. Det giver mig arbejdsdage på den forkerte side af 14 timer . Til gengæld rummer en arbejdsdag også hårde, hårde punkter som "at drikke gratis champagne med udsigt til Jim Lyngvild", så det går lige.

Nå. Men en Facebook-bekendt postede det her billede fra priden på Island i dag: 
"Free pussy riot"

Historien bag det russiske punkband Pussy Riot kender de fleste vel efterhånden - ellers er den forklaret lige her.

Men årsagen til, at fotoet ovenfor er ekstrainteressant, er, at personen under den orangerøde raid-hue på vognen er ingen ringere end den reykjavikanske (!?) borgmester Jon Gnarr. Sgu. - Som Facebook-vennen kommenterede på billedet: "Glæder mig helt vildt til at se, hvad Frank Jensen gør på lørdag til CPH Pride."

Det glæder jeg mig også til. Men jeg ved ikke helt, om jeg kommer ud og ryste med nummi på lørdag. Jeg skylder nemlig lidt på hundesitterkontoen efter en benhård modeuge, så hvis Lebben I Mit Liv insisterer på alkotid med sine homoer, stikker jeg med gode miner piben ind og venter en uge med mine egne udskejelser. Jeg har heller aldrig været så tosset med Hal D.

onsdag den 8. august 2012

UNDSKYLD

Jeg beklager virkelig fraværet i disse dage. Jeg har så travlt, at jeg ikke selv helt forstår det. Men jeg kan li' det. Og jeg er jo sød nok og snart tilbage og alt det der. Alting halter på nær de få områder, der ikke halter. Job, love og hund. Kort fortalt.

Hilsen Ms. Obvious.

lørdag den 4. august 2012

Homomobning handler om homoer - eller gør det?

Jeg faldt lige over bloggen Owldolatrous, som skrives af en amerikansk teaterinstruktør (bøsse). Indlæggene er ret lange, så der røg lige en god time af min formiddag derovre. Men det var det hele værd.

For lige præcis dette indlæg synes jeg, I skal læse. Det er faktisk et par år gammelt, men Wayne Self (bloggeren) skriver et vigtigt udredende indlæg om et vigtigt emne, nemlig den række af teenage-selvmord, der har været i USA som følger af mobning (bullying) af homoer.

I blogindlægget funderer Wayne Self over, at der faktisk ikke i skolerne er tale om mobning af homoer men helt generelt om mobning af drenge der ikke er hoppet med på alfahan-bølgen (nørder, bøsser, fløjtespillere, etc.).

I hans blogindlæg handler det mest om hankønsvæsner, men mon ikke teenagepiger, der klæder sig traditionelt maskulint er lige så meget i skudlinjen? Det handler vel om at være udsat, fordi du ikke passer ned i en af de to kasser, der opstilles: Har du en pik, skal du være en alfahan, har du en fisse, skal du agere feminint og underdanigt.

Aftenens dilemma: Løbe fem kilometer eller spise fem kilometer slik?

Jeg googlede lige "fedtsugning". 

Hvilket gør mig en lille smule gal på mig selv. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gjorde det. Måske handler det om de fire ostemadder, jeg netop har fortæret, om som har efterladt mig med en solid halsbrand. 

Måske var jeg bare nysgerrig.

Under alle omstændigheder er det i hvert fald alt for dyrt til, at det nogensinde bliver aktuelt.

Plus at jeg måske ville have lidt svært ved at argumentere for en sådan beslutning samtidig med, at jeg deler billeder som dette ovre på Facen:

Med samt at der er virkelig, virkelig meget andet i vejen for, at jeg nogensinde kommer til at gennemgå en sådan behandling. 

fredag den 3. august 2012

Efterlysning: Lebbeaktivitet uden bold

I går var jeg til min meget, meget gode vens fødselsdag. Det blev sent, og det var jeg egentlig 100 pct. forberedt på, så jeg tog fri i dag og har sovet til klokken halv tre. Hvilket jeg elsker.

Jeg har spist fire ostemadder, seks riskiks med chokolade (jeg holdt op med at føle, at det var 'et sundt alternativ' efter nummer tre) og drukket en ordentlig spand kaffe. Ja. Det er mine største bedrifter i dag.

Nå ja. Jeg har også set en afsindigt dårlig film. Den hed You May NOT Kiss The Bride. Man ved, man ser tømmermændsfilm, når ordene "kiss" og "bride" begge indgår i overskriften. Jeg er lidt flov over, at jeg så den til ende.

Lebben I Mit Liv er i Jylland på familievisit. Det sidste jeg hørte var, at hun spillede kongespil i mørke. Og vandt. Jeg savner hende sgu. Tømmermænd er sjovere med selskab i sengen.

I morgen kommer mine skønne lebbeveninder K og K og hjælper med at spartle en vægs penge i Håndværkertilbudet.

Derefter går turen vist til Vela. Hvis jeg kan få K (en af to) overbevist.

K1 er meget anti-Vela. Jeg må få den præcise forklaring i morgen. Jeg fik den vist også i går aftes, forklaringen ...Men glemte den i min iver over (for første gang nogensinde) at være en vellidt dj.

Jeg spillede det, de unge vil have. Aerosmith, Abba og Beyonce.

Der er et eller andet lebbearrangement på Onkel Dannys Plads i morgen. Men det starter allerede om eftermiddagen, og det lyder til, at der er lidt for meget boldspil for my liking. Men lad os nu se.

Arrangementet er beskrevet her, hvis nogen er interesserede.

Mit liv har været ualmindeligt ligegyldigt på det seneste - jeg beklager derfor fraværet her på lebbelegepladsen. Og ligegyldigt er slet ikke så skidt endda. Bare ikke så godt stof på en blog.

Jeg skal nok vende tilbage med nyt fra Lebbefronten (krigen i morgen udkæmpes åbenbart i lige linje mellem Viktoriagade og Halmtorvet).

Vi ses i Lebbe-byen i morgen (kig efter tatoveringen).

onsdag den 1. august 2012

Et studie i dårlig smag

Her er Top-25 over de mest afspillede numre i mit iTunes-bibliotek.

Jeg er godt nok glad for, at Belle & Sebastian liiiiige har sneget sig med. For ellers er der satanedeme tale om en omgang jævn dårlig (men meget lyttevenlig) radiopop. Don't hate.



Undskyld.

Ja, ja. Men savner DU Boyfriend?

Det var det hele. Skrivetrangen ligger på et lille sted these days.