lørdag den 4. august 2012

Homomobning handler om homoer - eller gør det?

Jeg faldt lige over bloggen Owldolatrous, som skrives af en amerikansk teaterinstruktør (bøsse). Indlæggene er ret lange, så der røg lige en god time af min formiddag derovre. Men det var det hele værd.

For lige præcis dette indlæg synes jeg, I skal læse. Det er faktisk et par år gammelt, men Wayne Self (bloggeren) skriver et vigtigt udredende indlæg om et vigtigt emne, nemlig den række af teenage-selvmord, der har været i USA som følger af mobning (bullying) af homoer.

I blogindlægget funderer Wayne Self over, at der faktisk ikke i skolerne er tale om mobning af homoer men helt generelt om mobning af drenge der ikke er hoppet med på alfahan-bølgen (nørder, bøsser, fløjtespillere, etc.).

I hans blogindlæg handler det mest om hankønsvæsner, men mon ikke teenagepiger, der klæder sig traditionelt maskulint er lige så meget i skudlinjen? Det handler vel om at være udsat, fordi du ikke passer ned i en af de to kasser, der opstilles: Har du en pik, skal du være en alfahan, har du en fisse, skal du agere feminint og underdanigt.


Anyway, I får lige en teaser:


"Even in this anti-bullying discussion, what’s the first thing you hear? "Well, you have to stand up for yourself! It teaches you how to be a man. It builds character!”

I’m all for a fair fight, but it never is. This isn’t the movies. The victim isn’t merely fighting an individual bully; the victim is fighting an environment: an environment where his mannerisms, his way of being in the world, are deemed unacceptable–an environment of our creation.

OUR creation. We’ve chosen to make it it a man’s world. Sure we’ve allowed women to join it (to an extent), as long as they can match men in what we value: the aggressive, the competitive, the athletic, the big, over all else. We select our celebrities, our CEO’s, and our Presidents based on these factors. Kids are shrewd. They see this. They know what we value and what we ridicule."

Og voila, der er en af årsagerne til, at jeg er for affirmative action, positiv særbehandling.

Vi bliver for mig at se nemlig nødt til at bidrage aktivt til at skabe en verden, der ikke reproducerer ideen om "feminin opførsel" (i mangel på et bedre ord at oversætte effeminate med - Google Translate foreslår "kvindagtig", "blødagtig". Hmm.) som noget negativt, som noget mindreværdigt. Sgu.

I sin tid (1915 to be exact) var det jo også positiv særbehandling, der førte til, at kvinder fik stemmeret i Danmark. I hvert fald hvis man ser lidt firkantet på det. Og i dag er det - håber jeg - de færreste, der ikke kan se at stemmeret til alle køn er en menneskeret.

4 kommentarer:

  1. Tak for link! Nu ved jeg hvad min aften skal gå med: hej Judith Butler og Eve Kosofsky Sedgwick, længe siden.

    Nå, men nu til det mere seriøse: er det ikke som altid med mobning? Det handler ikke om at være homo, rødhåret, tyk eller have briller eller noget helt femte tilfældigt, men om at man måske ikke lige passer ind i den kasse, andre har bestemt, man skal passe ind i? Det binære reaktionsmønster er så udtalt hos mange fra de er helt bittesmå, og det er svært at bryde ud af (tror jeg, mine forældre har aldrig været særligt binære).

    Det er så forfærdeligt, at en organisation som Stop Teenage Suicide er nødvendig, men der er bare alt, alt for mange teenagere, der drives derud, hvor selvmord virker som den eneste forløsende løsning. Det skræmmer mig faktisk næsten mere end mobning, der findes over det hele. Hvorfor er der ikke et eller andet system, de kan henvende sig til før de når til piller, barberblade og tykke reb? Det er da hæsligt! Og hvorfor får de andre børn (hov, der var jeg lige binær) lov at dominere og sætte dagsordenen på den måde? Et eller andet må der være galt med måden, skolesystemet er strikket sammen på. Ikke fordi det danske skolevæsen er fantastisk overhovedet, men min opfattelse er at der altid er et empatisk øre og skulder, man kan fortælle og græde ud ved? Er jeg dybt naiv eller er danskere generelt mere accepterende af kønsudfordrende adfærd?

    Damn you - nu bliver det en tænkelørdag og ikke en "lig-i-sengen-og-se-idiot-tv"-lørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved faktisk ikke, om det danske skolevæsen er særligt meget mere inkluderende end fx det amerikanske. Men jeg kan faktisk på venner med børn i skolealderen høre, at der de fleste steder sættes ret alvorligt ind over for mobning. Men hvis vi tager hele Herbert-sagen, så link nederst tyder meget på, at kønskasserne stadig er meget stramt defineret...

      Men meget spændende diskussion.

      (http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CGAQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.b.dk%2Fnationalt%2Fdrenge-gaar-da-ikke-i-kjole&ei=ckIeUPPiDMiyhAfPq4CgDg&usg=AFQjCNHXW9SYlPKbiXauGPn6NsWVrYdmjg)

      Slet
  2. Ved at ligestille affirmative action med universelle stemmerettigheder kaprer du altså diskussionen lidt uheldigt. Når de blir ligestillet gør du det suspekt at være imod affirmative action, selvom der her er tale om en individuel fordel mens stemmeretten er universel. Hvis de skulle kunne sammenlignes så skulle mænd have mistet samme antal stemmer som kvinder fik.
    Jeg synes, at Wayne Self's kommentar er glimrende og korrekt. Der er bare ikke tale om en parallel til stemmeret for kvinder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved godt, jeg med sammenligningen sætter tingene på spidsen - men jeg gør det i et forsøg på at illustrere, at meget, som vi i dag opfatter som helt grundlæggende og naturlige rettigheder også engang var noget, der krævede radikale lovgivningsændringer. Stemmeret er en universel 'fordel' *NU* men jeg kan love dig for at der blev talt om affirmative action dengang det blev vedtaget. Men jeg er udmærket klar over, jeg skarpvinkler ovenfor.

      Og jeg har ikke det store problem med at 'gøre det suspekt at være imod affirmative action'...som du ved (hej søde Daniel!).

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!