lørdag den 4. august 2012

Aftenens dilemma: Løbe fem kilometer eller spise fem kilometer slik?

Jeg googlede lige "fedtsugning". 

Hvilket gør mig en lille smule gal på mig selv. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gjorde det. Måske handler det om de fire ostemadder, jeg netop har fortæret, om som har efterladt mig med en solid halsbrand. 

Måske var jeg bare nysgerrig.

Under alle omstændigheder er det i hvert fald alt for dyrt til, at det nogensinde bliver aktuelt.

Plus at jeg måske ville have lidt svært ved at argumentere for en sådan beslutning samtidig med, at jeg deler billeder som dette ovre på Facen:

Med samt at der er virkelig, virkelig meget andet i vejen for, at jeg nogensinde kommer til at gennemgå en sådan behandling. 

Jeg lider fx af ærligheds-tourettes. Som min ekskæreste døbte det. Jeg kan ikke finde ud af at lyve. Eller en mere præcis beskrivelse af fænomenet: Jeg kan ikke finde ud af at lade være med at sige alt, hvad jeg tænker. 

Jeg formåede fx på den første date, efter den nat vi var sammen, at sige, at jeg huskede hende som mindre pæn end tilfældet var. For det gjorde jeg. Så det måtte jeg da fortælle hende (Lebben I Mit Liv ved fx også godt, at jeg googlede hende efter den første nat. Jeg er ikke så god til det der med hemmeligheder). 

Med andre ord ville jeg aldrig post-fedtsugning med et straight face kunne sige til folk, at jeg bare "havde været på slankekur i min ferie". Jeg ville være nødt til at sige det, som det var: At jeg havde ladet overbetalt privathospitalsdoktor stikke kanyler ind i mit maveskind for efterfølgende at trække fedtvæv ud af mig. 

Og det kommer ikke til at ske.

Anyways. Jeg har ligget på langs med besværlige tømmermænd hele dagen, sovet til meget sent, og jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide, at det gør mig pissehamrende rastløs og spækket med selvlede. Så. Lige nu er jeg fuldstændig præcist 50/50 splittet mellem at løbe en tur og drøne i kiosken efter slik i lange baner. Flot.

Jeg bilder mig ind, at jeg helt sikkert ville løbe mig en tur lige nu, hvis bare ikke jeg boede lige midt på Vesterbro. 

Der er bare noget grundlæggende ufedt ved at drøne af sted i t-shirt og tights og så passere forbi perifære hipsterbekendte i færd med at indtage jægermeister (det er det nye skinny bitch) foran Bang & Jensen.

Måske skulle jeg gøre det alligevel. Bare for at prove a point. Så er jeg sgudda ret sej. (og skal klart have slik som belønning)

Disclaimer: Nogle gange glemmer jeg at praktisere feminisme. Dette indlæg er beviset.


2 kommentarer:

  1. Ingen er perfekte feminister hele tiden. Man ville jo være travlt optaget cerebralt konstance, og hjernen må gerne holde fri.

    SvarSlet
  2. Hey...det er DET jeg lider af; ærlighedstourettes. Selvom min kæreste mener det er dårlig timing. Jeg synes nu helt personlig selv, meget bedre om dit diagnose navn.

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!