Jeg har jo et lille sideprojekt ovre hos Homotropolis, hvor jeg i ny og næ bidrager med lidt lebbeskriverier. Her er mit seneste indlæg, som blev udgivet derovre her til aften.
De fleste lebber har sikkert i hvert fald en enkelt gang befundet sig i situationen – typisk plantet ved et flot dækket bord til tre retter uden mulighed for selv at vælge bordherre og gerne til tonerne af lidt blid taffelmusik.
Aftenen starter helt fint. Man er selvfølgelig med sin medbragte kvindekæreste lidt ekstrasynlig, fordi de hundrede andre gæster til brylluppet/den runde fødselsdag/jubilæet er inviteret med heteroseksuelt vedhæng. Men følelsen af at være anderledes forsvinder efter forretten og de to glas hvidvin, der flankerer den.
Under hovedretten går snakken relativt livligt. Bordherre og undertegnede har så småt fundet tonen og snakker job, tv-serier og landets tilstand. Vi er også nået forbi civilstatus, så selvom Lebben I Mit Liv er placeret ved nabobordet, ved Bordherre godt, at min kæreste har en fisse. Gildet bliver sjovere og sjovere, og man behøver ikke holde igen med den udmærkede bourgogne, der serveres til hovedretten, for man skal ikke holde tale.
Men. Hen mod den sidste skefuld af crème bruléen sker det. Bordherren finder med en smule svømmende øjne mit blik. Rømmer sig. Og så begynder det. Første spørgsmål er typisk relativt harmløst:
”Men hvordan er det egentlig at være lesbisk?”
Jeg besvarer høfligt og høhø-humoristisk men er udmærket klar over, hvor det bærer hen. For spørgsmålet handler ikke om hverken heteronormativitet eller inseminering på statens regning. Og ganske rigtigt – Mellemregningerne er ganske få, før vi står foran det, liderbukken i virkeligheden gerne vil have svar på:
”Jamen, hvordan gør I det så – altså i sengen?”
Og det er den pæne version. Jeg og lebbede bekendte er i flæng blevet udsat for varianter over samme tema: ”Savner I aldrig en pik?”/ ”Bruger I så en strap-on?”/ ”Høhø, så laver I vel Saksen?”
Og ja. Gu’ fanden laver vi sgu da Saksen. Det burde heteroseksuelle mænd også byde deres damer fra tid til anden. For det føles fantastisk. Men når Saksen fremstilles som noget snusket og mindre værdigt, har man ikke lyst til at fortælle om det. Og det er svært at opfatte fremmed mands nysgerrighed som andet end sult efter input til onanibanken. (Undskyld til de par mænd, der rent faktisk er oprigtigt uvidende, men come on – I må da være faldet over lebbe-kategorien, når I surfer porno. Jeg kan finde den, så kan I vel også).
Omvendt proportionelt med hvor god dessertvinen er og hvor meget cava, jeg har drukket til receptionen, modererer jeg min respons. Eller undgår helt at svare med en blank afvisning af at tale om noget så privat (selvfølgelig med det resultat at jeg for evigt vil være saksesøsteren, der bekræftede alle hans fordomme: Pissesnerpet og mandehadsk. Og nu hyggede vi os ellers lige sådan).
For det er fanme svært at tage til genmæle på en pæn måde. Nogle lebber stiller samme spørgsmål tilbage, ved jeg: Hvordan gør du det selv?”. Men det ved vi jo for fanden godt. Det ser vi jo repræsenteret i hvert eneste afsnit af Game of Thrones.
Så Mit Såkaldt Lesbiske Liv har som en form for samfundstjeneste nedenfor kompileret en liste, der kan henvises til, når fremtidige upassende bordherrer stiller nysgerrige og nærgående spørgsmål.
Mit Såkaldt Lesbiske Liv præsenterer – Sådan gør lebber:
1. Oralsex: Lebber er verdensmestre i oralsex. Oralsex kan udføres solo, eller man kan kaste sig ud i en såkaldt 69’er. Metode: Behøver ikke nærmere introduktion. Tunge mod kønsorganer. Kan med fordel kombineres med Fingersex (se punkt 6).
2. Saksesex: Lebber er skidegode til at sakse. Og saksesex er genialt, fordi begge parter stimuleres på den måde, størstedelen af kvinder (også heteroer, ja) alligevel i sidste ende får deres orgasmer, nemlig pres på klitoris. Metode: Begge parter spreder halvt siddende benene (”sakser”), hvorved fisserne med lidt snilde rammer hinanden. Fungerer lidt ligesom punkt 3:
3. Friktionssex: Lebber kan bare det der med friktionssex. Metode: Ja, vi ligger ovenpå hinanden og gnubber. Friktion er vejen frem (deraf navnet, kunne man påpege) – Friktionssex har ført til adskillige multiple og samtidige orgasmer for undertegnede. Og undertegnedes sexpartnere, forstås.
4. Strap-onsex: Lebber er superhabile, når det handler om at styre deres strap-ons. Metode: En af parterne iklæder sig et harness med en dildo og knalder den anden. Nej, det behøver ikke være den korthårede lebbe, der fører sablen. Og ja, begge parter kan snildt få orgasmer, endda samtidig – for ’roden’ af dildoen presser et ret strategisk sted på bæreren (se punkt 2).
5. Dobbeltdildo-sex: Lebber er eminente med dobbeltdildoer. Metode: En dobbeltdildo er en halvskæv U-formet anordning, der stimulerer begge parter vaginalt samtidig. Det kan kræve lidt akrobatisk øvelse at få skidtet til at blive på plads. Fordelen er til gengæld, at man kommer helt tæt på hinanden.
6. Fingersex: Fingersex er en decideret lesbisk specialitet. Metode: En finger, to fingre, tre fingre, hele hånden. Lebben I Mit Liv kan et virkelig godt trick med to fingre oppe i fissen og tomlen på klitoris. Dobbelt stimulans. En sikker vinder. Kan udføres enten solo eller gensidigt. En årsag til at foretrække friktionsmodellen (se punkt 3) er, at det fra tid til anden kan være pisseirriterende, når der kommer en arm i vejen (for at nå din elskers fisse med hånden er du jo nødt til at føre armen ind mellem jer), som obstruerer nærhedsfølelsen. En årsag til at foretrække fingersex er omvendt muligheden for at styre slagets gang helt ud til fingerspidserne. Så at sige.
7. Dildosex: Fungerer lidt som fingersex, bare med brug af en dildo. En slags forlænget finger. Metode: Dildoen kan både styres med hænder eller med kropspres. Kan snildt føre til samtidige og gensidige orgasmer (se punkt 4).
8: Der er så afsindigt mange flere måder at give sig i kast med lebbesex på – fortsæt selv listen…
Voila! Sådan gør vi det. Og nej, vi savner ikke en pik, endsige en mand. Så var vi sgu nok ikke sammen med damer, tænker jeg. Men det er selvfølgelig bare mig.
I princippet er forskellen vel ikke så fandens stor mellem heterosex og lebbesex. Begge dele handler om nærhed, om friktion og om krop.
I en mere tilbundsgående analyse kunne man videre berøre, at dildo-/strap-on-/fingersex har den fordel, at dildoen/strap-on’en/fingrene ikke skal have en orgasme. Derfor bliver udførelsen 100 pct. på modtagerens og ikke på pikkens præmisser uden risiko for (for) tidlig sædafgang eller potensproblemer.
Og eftersom flertallet af mine – hetero- såvel som homoseksuelle – veninder aldrig har opnået de sagnomspundne vaginale orgasmer, kan pikken i princippet være dødligegyldig. Men den er sjov at lege med. Især i latexvarianten. For så styrer den ikke slagets gang. Den er bare et supplement
For nu at være irriterende queer- og politisk korrekt, hvilket er så nemt på en lebbe-blog, er der så ikke et problem i at definere "sådan knalder lebber"? Handler det ikke mere om hvem man gør det med end hvordan man gør det?
SvarSletSom du selv nævner så virker det absurd at spørge heteroseksuelle, men måske er det lige så meget fordi heteroseksuelle også knalder ret forskelligt. Størstedelen er helt sikkert PiV, men yderligere er der hetero-forhold med kinks. Hvad de definerer som sex er ikke nødvendigvis kompatibelt med andre heteroseksuelles definition. Ligeledes er der vel også kinks i de lesbiske forhold. Men det er måske en længere udredning som ikke lige kan nås over et glas sherry til familiefester.
...det ottende punkt var lidt netop en disclaimer i den forbindelse.
SletMen jo. Du har ganske ret.
Jeg antager, når jeg bliver spurgt, at det er det rent anatomiske, der i visse tilfælde volder den mandlige fantasi udfordringer. Derfor generaliserer jeg. Ad helvede til. Burde egentlig lave et særskilt faneblad med overskriften "Undskyld".
Og queer er aldrig irriterende. Men ikke desto mindre et afsindigt svært kriterium at blogge ud fra på en blog med netop titlen "Mit Såkaldt Lesbiske Liv". Behovet for kategoriseringen burde faktisk fungere som en disclaimer helt i sig selv.
Med andre ord: Jeg mener slet ikke det, jeg skriver.
Jeg har egentlig aldrig overvejet, om mine lesbiske venner manglede en pik i seksuelle sammenhænge, altså, tror da jeg har givet flere orgasmer med fingre og mund end med min pik. Men dog har jeg overvejet, at det ville være smart, sådan når man skal pisse, uden at afklæde sig absrud meget. Men det gælder vel kvinder i al almindelighed.
SvarSletDig kan jeg lide. Jeg har også givet flere orgasmer med fingre og mund end med pik. Og fået.
SletForleden spurgte en godt bedugget fyr mig: er det fordi vi fyre ikke er gode nok til at spille på mundharmonikaen?
SvarSlet...ja det sagde han altså.. Jeg sad og stirrede forundret på ham et stykke tid, og blev enig med mig selv om, at det eneste svar der kunne bruges til den sætning er "nej"...dog efterfulgt af et "det er fordi...jeg bare ikke synes mænd er så interessante/sexede/whatever, som jeg synes kvinder er" .. han virkede fornærmet...!
Men pik savner jeg ikke ;)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg var overhovedet ikke nysgerrig. Men føler mig alligevel en slags intellektuelt tilfredsstillet nu. For jeg har .. lært noget. Også selvom jeg ikke bad om det.
SvarSletJa, jeg bliver alstå stadig forundret over folks mangel på pli. At spørge om hvodan "vi" gør...det ville de med garanti aldrig spørge en heteroseksuel om.
SvarSletOg til dit spørgsmål; nej! Jeg savner ik en wam bam. Kvinder giver bare sex til kvinder. I min verden. Og har da haft et par mænd indenfor min intimsphære.
Ups..der sku stå; kvinder giver bare bedre sex til kvinder.
SvarSletMed al mulig fare for at det er mig der fremstår som uvidende, for jeg lever det glade, biseksuelle liv med en mandlig kæreste, så den slags spørgsmål kommer sjældent min vej: Spørger folk virkelig om det? Hvad er det ved ordet homoseksuel der ikke er gået igennem?
SvarSletOg som bonus: Bliver bøsser så også spurgt om ikke de savner et kvindeligt udstyr fra tid til anden, eller er en rumpet en helt acceptabel erstatning?
Ret interessant vixen...mon ik de gør det...selvom jeg ik tror det. og så er det bare jeg ik forstår hvorfor fingre og dildo ik "accepteres" som lige så go erstatning for en penis, som et røvhul er for en skede..ja undskyld mit franske.
SvarSlet