onsdag den 4. september 2013

Lille lebbelyd #1

Jeg har prøvet noget nyt her til aften. Det krævede overraskende mange fejldownloads af podcast-programmer, og jeg aner ikke, om det virker optimalt.

Men jeg har altså optaget lidt snak.

Det er bare mig, der taler med ... mig. Midt i min mors tomme stue. Uden manus, retning, mål eller med, så vær overbærende, når I hører mine åndssvage sprogforbaskelser og den slags.

Værsgo - her har I omtrent fire minutters lesbisk baggrundsstøj.



Og fortæl mig lige, om I kan lide det, eller jeg bare skal holde min kæft og holde mig til det, jeg hele tiden har gjort?




30 kommentarer:

  1. Din stemme er slet ikke som jeg troede, den ville være (ja, jeg har åbenbart haft en slags idé om dét). Men jeg er fan af tagget "Lille Lebbelyd" samt af selve lebbelyden. Lefl for dit auditive segment (jeg selv inkluderet)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh. Det er store ord, når det er dig, de kommer fra. Tak! Og gud nej - du har ret - det går lige op for mig, at du aldrig har hørt mig snakke (har jeg hørt dig? Måske i en Daisy-video). Trods et bekendtskab med - uh! - syv år på bagen!!

      Slet
    2. Syv år? Det er alligevel lang tid at have kendt nogen, uden at vide hvordan deres stemme lyder (min talestemme er virkelig anderledes end min Daisy-stemme, i øvrigt). Hvad vi lærer i de næste 7 år, bliver en spændende føljeton.

      Og hey, selv tak!

      Slet
  2. Trofast læser, der ikke aner hvem du er IRL4. september 2013 kl. 22.05

    Sjovt at høre dig! Du har en meget blød og behagelig stemme - meget anderledes end den rå "lebbe-stemme", jeg forestiller mig, når du skriver. Jeg kan godt lide det, tror jeg. Men lad det ikke erstatte det skrevne ord - ved mindre du går all in kommer på youtube. Stemmemæssigt kan jeg bedst lide 0.50-1.00.

    P.s. Eksisterer begrebet "lebbe-stemme"? Jeg klassificerer ofte folk som lesbiske på baggrund af deres stemme. Stemmer er totalt turn-on/turn-off. Please skriv et blogindlæg om stemmer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak og tak. Og FEEEEEDT, at du hører en rå og brutal lebbestemme, når jeg skriver. Lad det endelig fortsætte på den måde. Det kan jeg godt lide.
      Jeg kan faktisk godt se, hvad du mener med lebbestemmer! Det kommer der et indlæg om - promise. Et SKREVET indlæg, selvfølgelig - det er stadig my format of choice.
      Men TAK for feedback :)

      Slet
  3. Elsker det! (selvom Lebbe K her også tænkte 'dét er bare ikke MSLL der snakker her!' de første 30 sekunder)
    Mere af det, men behold skriften også! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha! Jeg LOVER, at det er mig, der snakker. Men ØV. Hvis jeg har brudt en illusion om den såkaldte lebbe som indehaver af et gammelt rustent rivejern af et sæt stemmelæber.
      Og jeg lover - skriften bliver. Den elsker jeg jo. Elsker.

      Slet
    2. Jeg ved ikke om din stemme er rusten i mit hoved, men nok lidt mindre skrøbelig og lidt mere københavnsk? Men måskedet bare er fordi jeg går for meget på Vela og det derfor er min lebbe-stemme-reference?
      Okay det er svært at forklare, men din stemme er mere 'lesbisk' end mine andre stemmer i hovedet. Stemmen der siger det jeg læser, forstås, jeg hører ikke stemmer...
      Godt at høre at skriften bliver. Den elsker vi trofastelæsere også!

      Slet
  4. Bestemt fan og gerne mere hyggesnak om alt og intet. Det gør det dog lidt svært at snyde sig til lidt lebbenyt på job, det er altid lettest på skrift.
    Ps. sikke aktiv din mor er!
    Pps. og en dejlig stemme du har
    Ppps. - pps. er ikke ment som flirt, bare for lige at slå det fast!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gu flirter du. Det ved du godt, jeg vil stå fast på for evigt.

      (Og tak. Og jeg lover, at der fortsat vil være masser af skriftlige overspring også!)

      Slet
  5. WHAT! Det er næsten det samme som hvis du var nøgen! Det er rigtig godt! (Altså lyden!! :) Keep it flowing.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha! Jeg er ikke så stemme-sky, egentlig. Nøgen-sky, bevares. Stemme-sky. Not so much. Jeg lader det flyde. Sgu. Tak for feeeeeedback.

      Slet
  6. Du har en rigtig fin og flot stemme og man kan høre du smiler:) Modigt initiativ..
    Jeg er nu mest til dit skrevne ord - det leverer flere nuancer. Ved dette lydspor virker dine emner lidt mere "hevet op af en hat", selvom der skal være plads til at opnå skrivetræthed og øve sig lidt på et alternativ. Som en afveksling, kan det nok godt fungere! god aften:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha! Fantastisk, hvis min stemme lyder hevet op af en hat. Care to elaborate?

      Og jeg loohooover, at det her stadig og fortsat og så længe, den eksisterer, vil være en skriveblok. Men tale er godt når man er skriveblok...eret.

      Sov godt.

      Slet
  7. Jeg er også overrasket! Men jeg kan godt lide din stemme. Den er behagelig, og jeg kan egentlig godt lide formatet. Jeg føler, jeg hører en podcast.

    Ps. jeg havde også forventet, at du var grovere i det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stemmen snyder. Jeg er sygt grov. (men tak alligevel). Hvad med længden? Kortere? Længere?

      Slet
  8. Jeg synes, det var fedt at få stemme på. Man får lidt mere af din personlighed på den måde. Det kunne være fedt med nogle små lydfiler en gang i mellem, men det er klart fedest, hvis du har noget på hjerte. F.eks. kunne det være, hvis der er sket noget virkelig vildt enten i dit liv eller i medierne, som du bare må ud med. Det er ikke sikkert, jeg gider lytte, bare for at høre din stemme. Så der skal en større godbid til. :) Vlog ville heller ikke være dårligt (jeg tænker lebbe-app-tests og andet i den dur).

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes. Jeg er helt enig - og jeg tror faktisk, det bliver præcis sådan, jeg kommer til at bruge lyden. Dette var mest bare et forsøg for at tjekke om det rent teknisk kunne lade sig gøre.
      Jeg har det med at over-redigere mig selv, når jeg skriver om emner, der ligger mig sådan RIGTIGT på sinde (det er noget andet når jeg bare babbler deruda' om ingenting). Og der tror jeg, audiomediet kan være vejen frem til at censurere lidt mindre. Fordi jeg er for doven til at lydredigere...
      Videoblogging er totalt nyt land for mig og virker MEGET mere sårbart og skrøbeligt end lyd. Men forslaget er taget til efterretning!
      Tak for feedback.

      Slet
  9. Det er helt utroligt som det klip med lyden af din stemme kan ændre så meget for mig. Du udtrykker dig på skrift lidt ligesom min ekskæreste taler, så i mit hoved var du lidt som hende og lød lidt som hende...meget energisk og lidt krævende/højt i det. I virkeligheden taler du dermed langsommere, blødere og mere afrundet end forventet, mere behageligt om man så må sige (intet ondt om min eks ment her). Mit billede af dig er totalt vendt på hovedet

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber ikke, det har ødelagt noget! Jeg kommer pludselig i tvivl om det var en fejl at tale-tale på bloggen. Fordi så mange har skrevet, at min stemme er markant anderledes, end de troede (og lidt med samme beskrivelse som din: hård, høj, grov).

      Måske er min stemme i virkeligheden blidere end jeg er. Eller måske er jeg slet ikke blog-jeg. Og måske skulle jeg hellere have ladet alle blive i troen. Men well, gjort er gjort. Jeg må forsøge at fæstne mig ved ord som blød og behagelig :)

      Mange tak for kommentaren!

      Slet
    2. Nej nej, du misforstår mig...lidt. Jeg er meget auditiv og fordi jeg tidligere har koblet din skrivestil med min ekskærestes måde at tale og agere på (ikke grov, mere høj/skarp/'skinger'), har det været lidt svært for mig at separere dig fra hende som individ, fordi jeg jo kender hende så godt og ikke kender dig. Med det lydklip er du pludselig din egen, hvis man kan sige det sådan. Kan godt lide din stemme. Hvis du lavede podcast i stedet for blog ville du ikke midste mig, jeg ville nærmere blive om end endnu mere hooked på MSLL. For mig siger talte ord ofte mere end skrevne ord, fordi man kan få nuancer med som toneleje, tryk osv. Min kæreste siger noget om at det er fordi jeg er så konkret/videnskabelig/matematisk at jeg ikke ser det smukke i selve sætningerne, men fokuserer på indhold i skevne ord. Hun har nok ret.
      Kort sagt: er vild med lyd på MSLL.

      Slet
    3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    4. Fuck dubble post...ville ikke være sket hvis audiokommentarer til audioblokindlæg (podcast?) Var en mulighed...det burde nogen virkelig opfinde

      Slet
    5. Hvor fedt! Jeg kunne også virkelig godt lide at lave det. Men det er et - for mig - lidt mere krævende format. Så der går lidt mellem posts'ne. Men de skal nok komme! Og jeg kender godt det der med, at man kæder den stemme på, der lige er den, der kommer nærmest. Juhuuu. Og tak for kommentar - det lyder måske hult og plat, men det betyder VIRKELIG meget at høre fra dem, der sidder ude bag alle de ANDRE skærme...

      Slet
  10. Din stemme... dit grin... uanset din LL så ville jeg flirte anytime... nu mangler jeg så bare et billede - har ikke den store detektiv i maven... desværre... god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha. Læste det én gang og troede, der stod, jeg var til grin. Læste igen og blev rød helt op under skærmbrillen. Man må ALTID flirte. God weekend!

      Slet
  11. Jeg er forelsket i din stemme. Hold da op. Jeg havde, som mange ovenstående kommentarer, forestillet mig noget helt andet. Måske en knap så "sød pige" stemme. Du lyder jo som en, der lige er fyldt tyve (Hvilket kunne være fantastisk, for så ville jeg flytte til Staden right away og stalke min vej frem til dig.... Bliv ved med at snakke - det er for dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha. Hvor syret, at du synes jeg lyder ung - det kan jeg slet ikke selv høre! Jeg snakker videre. Promise - men jeg har passeret 30 (og er jo i øvrigt lykkeligt afsat), så ingen grund til at pakke flyttekasserne!

      <3

      Slet
  12. Jeg er bare slet ikke enig i, at du lyder mindre hård! Honestly, så synes jeg, at du virker MERE hård, efter at have hørt din stemme. Det skyldes nok, at du i mit hoved er en ægte softie, så jeg havde forestillet mig, at du lød lidt mere nutti-putti agtig, men i stedet lyder du.. Lækker?
    - Riiiiiiimelig lækker, that is.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det siger bare SÅ meget om, hvor stor en del af det billede, I har af mig er reeeen og skær projektion. I lighed med omtrent alt andet i verden. Fantastisk.
      Og tak for kommentaren. Og for det med lækker. Selvom jeg bliver flov. Riiiiiiimelig flov, that is.

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!