Nå. Jeg synes lige, det var ved at være på tide med endnu et af disse selvrefererende og -forstærkende metaindlæg. De burde have en fælles tematitel, lad os kalde dem:
"GOOGLE-SJOV MED DEN SÅKALDTE LEBBE"
Jeg burde totalt arbejde i sloganindustrien, hvilken ovenstående er et strålende eksempel på. Anyway. Her er en oversigt over hvilke søgeord, der har ført læsere forbi på en mandag i august (det bliver sjovt hvis du klikker 'læs mere'):
Som den, well, ikke-analfabete læser (hvilket egentlig er hamrende dobbeltkonfekt. En pleonasme, som vi siger, os der har travet KUAs gange) hurtigt bemærker, er 'dyresex' stadig den søgning, der fører absolut flest læsere til bloggen.
Det skærer mig i hjertet.
Men mest fordi de jo ikke finder det, de søger. God vind med den videre søgning, dyresex-fetichister! - Måske finder I, hvad I søger henne på Jubii Debat (der i øvrigt stadig ligner noget fra 1990'erne).
På femte- og sjettepladsen finder vi dem, der har besøgt bloggen før - eller har fået den anbefalet - men ikke liiiige kunne huske i hvilken rækkefølge ordene faldt. Props til alle jer på tredjepladsen, dog! Og betryggende at flere dog husker den rigtige titel på bloggen end den næsten rigtige...
Så kommer vi - apropos dobbeltkonfekt (jeg bliver sliksulten nu) - forbi de "lesbiske damer". Det er en kløgtig googlebruger, der har fundet det nødvendigt lige at sortere alle de lesbiske mænd fra i søgeresultaterne.
På tiendepladsen ligger min absolutte yndlingssøgning. Fordi jeg fuldt ud fanger, hvordan min blog er dukket op i resultaterne.
"Min hund er bange for fodbolde" (det er i øvrigt en helt reel bekymring. Homohunden er bange - læs: panisk angst - for koste. Det er både sjovt og irriterende)
Den søgning opsummerer nemlig elegant indholdet i ikke et men to tidligere indslag. Eller fyrre.
Dels det ene indslag, der omhandler min gevaldige boldskræk (og boldkyndige lebbekæresters varierende held med kureringsforsøg), og dels de omtrent en milliard indslag, der handler om homohunden.
HURRA!
Random kommentar til ovenstående indlæg: Kan du ikke undersøge + skrive lidt om Maria Rose + hendes nye bog "Ham og mig". Det er en selvbiografi om den yngste i Danmark, dee har fået en kønsskifteoperation. Eller måske bare starte debat om disse operationer :)
SvarSletJo, klart!
SletJeg kender til hende, men har ikke læst bogen. Den vil jeg anskaffe mig og læse - og så vende tilbage. Men vær tålmodig - jeg er dels verdens langsomste læser og dels midt i et renoveringsprojekt, der ikke levner læselyst til andet en Jussi Adler-Olsen om aftenen. Jeg hader mig selv en lille smule lige nu.
I det hele taget er transkøn et afsindigt interessant felt, som jeg har flere indlæg i ærmet vedrørende!
Tak for input og gode ideer.