Noget af det sjove ved at skrive en lebbeblog er, at man får et næsten intimt indblik i sine læseres tanker. Uden at de måske selv er klar over det. Jeg kan nemlig se, hvilke googlesøgninger folk foretager, inden de havner på bloggen, og det kan både være sjovt og foruroligende.
Men det kan også være ganske, ganske hjerteskærende. Fx når en læser som i dag finder bloggen gennem søgningen - og det ret så voldsomt store spørgsmål:
Mit hjerte tilhører i høj grad teenagere og den smerte, der hører med til at lære sin krop, sin lyst og ikke mindst sin sociale kapacitet at kende. På godt og ondt.
Jeg baksede jo ikke selv med tanker om lesbianisme, da jeg var teenager - det kom først langt senere. Men for fanden jeg genkender usikkerheden, og når jeg genkender den, gør det ondt langt ind i mit ellers iskolde hjerte. Måske genkender jeg den faktisk lidt for ofte - for det kan for fanden også bare være, at googlesøgningen er foretaget i forbindelse med et syvendeklassesprojekt om hooooomoseksualitet. Men det er sagen pisseunderordnet.
For hvornår jävlan ved man, om man er lesbisk?
Man ved det ikke, når man er teenager, tror jeg. Eller. Jo. Nogle få gør nok. Men de færreste ved noget som helst om deres seksualitet i de unge år. Og med det ønsker jeg ikke at underkende de, der klart har følt tiltrækning i den ene eller den anden retning fra så godt som barnsben. Nej, jeg ønsker i højere grad at understrege, hvor fucking vigtigt, det er, at man ikke tror, man kan være sikker på noget som helst som sekstenårig. Og derfor råber jeg lige denne ordre ud til jer, kære læsere:
Alle - alle! - bør altså lige prøve at kysse en dame, inden de slår sig fast på den drønkedelige og dybt normative heteroseksualitet. For det kunne jo være, det føltes helt rigtigt. Det gjorde det for mig. Jeg var bare dum nok til at vente med at prøve, til jeg fyldte 24.
DISCLAIMER: Der går lige to irriterende ting op for mig ved gennemlæsning af ovenstående. Jeg hader, når jeg kan gennemskue min egen fordomsfuldhed:
1: Jeg antager, at det nødvendigvis må være en teenager, der har stillet Google det store spørgsmål (endda selvom jeg selv var fyldt knap et kvart århundrede før jeg turde stille det samme).
2: Jeg antager, at mine læsere er damer. Jævnfør min opfordring til at alle lige prøver at kysse en sådan, inden de erklærer sig heterokedsommelige. I skal også kysse mænd. Også gerne transer, hvis I møder nogle. Og dyr. Ja. Især dyr. Kys masser af dyr. Og lig. Døde mennesker. Både døde mænd, døde kvinder, døde transer. Og døde dyr. Tonsvis af døde dyr.
Men det kan også være ganske, ganske hjerteskærende. Fx når en læser som i dag finder bloggen gennem søgningen - og det ret så voldsomt store spørgsmål:
"Hvornår ved man, om man er lesbisk"
Jeg baksede jo ikke selv med tanker om lesbianisme, da jeg var teenager - det kom først langt senere. Men for fanden jeg genkender usikkerheden, og når jeg genkender den, gør det ondt langt ind i mit ellers iskolde hjerte. Måske genkender jeg den faktisk lidt for ofte - for det kan for fanden også bare være, at googlesøgningen er foretaget i forbindelse med et syvendeklassesprojekt om hooooomoseksualitet. Men det er sagen pisseunderordnet.
For hvornår jävlan ved man, om man er lesbisk?
Man ved det ikke, når man er teenager, tror jeg. Eller. Jo. Nogle få gør nok. Men de færreste ved noget som helst om deres seksualitet i de unge år. Og med det ønsker jeg ikke at underkende de, der klart har følt tiltrækning i den ene eller den anden retning fra så godt som barnsben. Nej, jeg ønsker i højere grad at understrege, hvor fucking vigtigt, det er, at man ikke tror, man kan være sikker på noget som helst som sekstenårig. Og derfor råber jeg lige denne ordre ud til jer, kære læsere:
Alle - alle! - bør altså lige prøve at kysse en dame, inden de slår sig fast på den drønkedelige og dybt normative heteroseksualitet. For det kunne jo være, det føltes helt rigtigt. Det gjorde det for mig. Jeg var bare dum nok til at vente med at prøve, til jeg fyldte 24.
DISCLAIMER: Der går lige to irriterende ting op for mig ved gennemlæsning af ovenstående. Jeg hader, når jeg kan gennemskue min egen fordomsfuldhed:
1: Jeg antager, at det nødvendigvis må være en teenager, der har stillet Google det store spørgsmål (endda selvom jeg selv var fyldt knap et kvart århundrede før jeg turde stille det samme).
2: Jeg antager, at mine læsere er damer. Jævnfør min opfordring til at alle lige prøver at kysse en sådan, inden de erklærer sig heterokedsommelige. I skal også kysse mænd. Også gerne transer, hvis I møder nogle. Og dyr. Ja. Især dyr. Kys masser af dyr. Og lig. Døde mennesker. Både døde mænd, døde kvinder, døde transer. Og døde dyr. Tonsvis af døde dyr.
Hold op, hvor var det her dog opløftende at læse. Tak for det :)
SvarSletIh altså! Mange, mange tak. Det er ret fantastisk, at du har taget dig tid til at kommentere - det betyder mere, end du aner.
SvarSletTak! (både for dette indlæg og resten af bloggen) :)
SvarSletJeg er selv en af dem der gik fra at tro at jeg var heteroseksuel, til biseksuel (de forvirrende teenage år) til endelig at have indrømmet (over for mig selv og nærmeste familie) at jeg fakttisk er lesbisk (nu midt i 20'erne).
Men jeg fik da afprøvet lidt af hvert som du også opfordrer til (dog ikke døde mennesker eller dyr), og jeg er nu meget sikker på at jeg er lesbisk og jeg er også glad for det.
Fantastisk. Mange tak for dit input - og husk at sige videre til alle tvivlere, at eneste vej frem er at teste (alle) vandene.
SvarSlet