Fødselsdagsgave fra kæresten - aka Forholdstesten

Jeg havde fødselsdag for ganske nylig. Det er den første fødselsdag, jeg har fejret i mit forhold med Lebben I Mit Liv. Vi har jo faktisk kun været kærester i ti måneders tid. Kendt hinanden lidt længere. Derfor var jeg - indrømmet - en lille smule spændt på min gave. Ja. Så overfladisk og dybt utiltalende er jeg faktisk.

For mig er fødselsdagsgaver fra kærester nemlig lidt en form for forholdstest.

Jeg er selv pissehamrende god til at give kærestegaver. Hvis jeg selv skal sige det. Jeg gider ikke fortælle, hvad jeg har foræret damerne i mit liv, for så giver jeg jer mulighed for at tage stilling og dermed afkræfte mig i min beskedne antagelse. Men der har fanme været nogle gode gaver iblandt.

Nå. Men i hvert fald var jeg spændt. Måske også sådan lidt hysterisk overspændt på den der måde, hvor man nærmest kun kan blive skuffet. Eller i hvert fald meget, meget, meget pigefornærmet. Med andre ord var Lebben I Mit Liv ikke sluppet af sted med parfume eller chokolade.
Aftenen inden min fødselsdag havde vi klemt os en fem-seks stykker ud på min altan til lidt øl og lidt grill. Jeg talte højt ned kvarter for kvarter fra klokken ca. syv om aftenen:

"Nu er der fire timer og tre kvarter, til det er min fødselsdag."

Men da det kom til stykket, havde jeg fået tilstrækkeligt med (udmærket) tilbuds-rosé indenbords til, at jeg totalt glemte alt om tidspunktet, indtil min kæreste klokken et minut over midnat stod på altanen med fødselsdagskage og lagkagelys. Og gaver.

Først åbnede jeg gaver fra familien. Primært bøger og som sædvanligt insisterende sportstøjsgaver fra min far og hans kæreste. Det er svært ikke at tage det en lille smule personligt, når man - uden at have ønsket sig det - til hver eneste lejlighed de seneste par år præsenteres for bløde pakker indeholdende spinningshorts, badedragter og sports-bh'er. Men det er fint nok. Jeg bliver skideglad for det, når det kommer til stykket. Jeg har aldrig haft så dyrt og mærkevarerigtigt træningstøj før. Og der havde vist også sneget sig en neglelak ind i den ene af pakkerne fra daddy. Trods alt.

Og så til gaven fra min kæreste:

Den var sådan middelstor og semitung. Jeg pakkede den ud, og i første omgang troede jeg, at Lebben I Mit Liv havde givet mig en flaske Jägermeister. En. Flaske. Jägermeister.

nu

Hertil skal det lige siges, at vi har en lille vittighed kørende, min lady og mig. Hun præsenterede mig nemlig for jäger-bombs (jägermeister+red bull) tidligt i vores forhold. Jeg syntes, det var prollet og latterligt, omtrent lige præcis indtil det øjeblik, jeg først hældte en i gabet -

For hold kæft, det smager godt.

Så nu er det blevet 'vores ting'. Når vi rejser, køber vi en flaske i lufthavnen. Der er allerede blevet indtaget jægerbomber i både Paris, Berlin og Amsterdam.

Så det var på sin vis sødt nok, at gaven var en flaske JM. Men alligevel også lidt skuffende. Men så var det, jeg tjekkede etiketten. Og blev så rørt og flov af glæde og overraskelse, at jeg måtte gemme mit hoved i hendes skød meget, meget længe.

Jeg får sjældent røde kinder, men det gjorde jeg der.

Lebben I Mit Liv har nemlig givet mig den tatovering, jeg de seneste mange år har snakket om, jeg ville have. Men naturligvis aldrig har fået taget mig sammen til at få lavet.

Motivet er de to n'er, hun har tegnet på etiketten. Det har jeg vidst, det skulle være i laaang tid. Jeg er nemlig en lille smule besat af n'er. Og så kan jeg godt lide den dobbelte betydning, det får, når det ene vender modsat det andet. Så står der nemlig også "nu". Jeg har efterhånden mediteret i et godt stykke tid, det giver mig helt enormt meget velvære, og især det her med at leve i nuet - kliche eller ej - er meget, meget vigtigt. NU. NU. Uden at jeg af den grund er det fjerneste religiøs.

Nu (NU) skal det stå lige midt på indersiden af mit venstre håndled. Med store helvetica neue bold italic-typer. Fra og med 3. juli klokken eftermiddag. Jeg kan næsten ikke vente.

Det var den mest betænksomme, kærlighedsfyldte, romantiske gave, jeg har fået nogensinde, tror jeg. Det er helt vildt. Jeg blev så glad, at jeg blev genert. Jeg er bange for, om Lebben I Mit Liv tror, jeg slet ikke blev glad. For det gjorde jeg. Sindssygt overdrevet megaidiotisk glad.

Det der med at få tatoveret kærestens navn på sin krop er det dummeste, jeg kan forestille mig at gøre. Men den her bliver 100 pct. min tattoo. Mine n'er. Lebben I Mit Liv ved bare, at jeg aldrig ville få taget mig sammen til at få den lavet uden et kærligt skub og en fast skemalagt aftale i kalenderen. Jeg blev måske faktisk lige lidt mere vild med hende. Og det siger en del. 

Karakter: Bestået.

Nu skal hun så bare holde sig for øje, at hun forventes at opgradere næste år. Og også til jul. Måske ikke smart at hive sådan et es ud af lommen som det første...the pressure's on!


Hvad er den bedste kærestegave, du har fået?

---