Jeg ved ikke helt, hvor længe det bliver ved med at være sjovt - den her navlecentrerede fedten rundt i hvilke googlesøgninger, mine læsere har foretaget sig, som fører dem forbi min såkaldt lesbiske legeplads.
Men jeg fortsætter. Sgu.
Forleden fik jeg ondt indvendig over den hjerteskærende søgning "Hvornår ved man, om man er lesbisk?", der har ledt en enkelt læser til min blog.
I dag grinede jeg så til gengæld - seriøst - højt af søgningen:
Jo, når du første gang blinker og opdager, at du har en anden kvindes klitoris mellem dine læber - og kan lide det - så er det en udmærket indikator.
Eller når du går i byen og overvejer, om du kan smugle din discountvodka med ind.
Eller når du går til frisøren og be'r om den der 'kort i siderne, langt på toppen - og så bare skyllefarvet helt blåsort, tak'-frisure. Eller når du åbner skabet og ser, at du ejer tre par Levi's Engineered (eller flere).
Som man spørger...
Men for helvede da. Egentlig er jeg jo bare et dumt røvhul (what else is new), for tanken bag søgning #2 er garanteret præcis den samme, som den er bag søgning #1, den der fik mit hjerte til at græde to dage tidligere. Men den lille bitte nuanceforskel, udløst hhv. 'at' og 'om', gør simpelthen søgning #2 så sjov, synes jeg.
Jeg kan bare lige se hende den clueless kvinde, der går hånd i hånd med en Jan Sport-rygsæk og to inseminatorbørn på en strand på Lesvos og tænker, at hun hellere lige må google, om hun nu også er hooooomo.
Men jeg fortsætter. Sgu.
Forleden fik jeg ondt indvendig over den hjerteskærende søgning "Hvornår ved man, om man er lesbisk?", der har ledt en enkelt læser til min blog.
I dag grinede jeg så til gengæld - seriøst - højt af søgningen:
"Hvordan ved man, at man er lesbisk?".
Eller når du går i byen og overvejer, om du kan smugle din discountvodka med ind.
Eller når du går til frisøren og be'r om den der 'kort i siderne, langt på toppen - og så bare skyllefarvet helt blåsort, tak'-frisure. Eller når du åbner skabet og ser, at du ejer tre par Levi's Engineered (eller flere).
Som man spørger...
Men for helvede da. Egentlig er jeg jo bare et dumt røvhul (what else is new), for tanken bag søgning #2 er garanteret præcis den samme, som den er bag søgning #1, den der fik mit hjerte til at græde to dage tidligere. Men den lille bitte nuanceforskel, udløst hhv. 'at' og 'om', gør simpelthen søgning #2 så sjov, synes jeg.
Jeg kan bare lige se hende den clueless kvinde, der går hånd i hånd med en Jan Sport-rygsæk og to inseminatorbørn på en strand på Lesvos og tænker, at hun hellere lige må google, om hun nu også er hooooomo.
Utrolig hvor stor forskel et enkelt ord kan gøre ;) Men du har så ganske ret, sjovt er det.
SvarSletJa, er det ikke? Jeg grinede højt, da jeg skulle forklare det til min kæreste (jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt hun var heeelt lige så imponeret).
Slet