Min forfængelighed fordrer mig at skrive en note til et indlæg, jeg skrev for godt to år siden. Dengang skrev jeg nemlig, at jeg havde været i seng med fire kvinder og færre end tredive mænd. Og det har altså ændret sig. Jeg er blevet en sygt erfaren lebbe i mellemtiden. Sygt.
I maj 2011 gik jeg og min daværende kæreste fra hinanden. Det var et af den slags enige og udramatiske brud, der kun overgås af det her, på nær at vi altså ikke i kor udbrød "I hate you". Vi hader ikke hinanden. Det hele var bare blevet meget venskabeligt. Note: Jeg har al respekt i verden for min søde ekskæreste. Hun fortjener alt godt i verden.
Anyway. Mig og eksen gik hver til vores. Det gjorde ondt men var den rigtige beslutning. Og så gik der ikke så lang tid, før jeg mødte Lebben I Mit Liv. Men før vi blev kærester, nåede jeg at være i seng med fire. Tror jeg nok. Jojo. Tre damer - heraf én hetero (et flueben, jeg havde ønsket at sætte i en milliard år, cirka) - og så en mand.
Ja. En mand. Jeg tror, min tanke var, at nu havde jeg ikke prøvet sådan en i fem år, så man måtte jo da hellere lige sikre sig, at man ikke gik glip af noget.
Det gjorde man nu ikke.
Selvom han, manden, var mægtig sød og god og klog, manglede der noget. Og der var for meget af noget andet. Han havde fx ikke bryster. Og han havde oven i købet hår der, hvor de burde have været (OMG!). Og han duftede forkert. Ikke dårligt. Bare forkert. Og så skete der også alt for meget mellem benene. Igen - ikke nødvendigvis noget dårligt. Bare ikke noget, der ikke sker meget bedre hos damer.
Åh. Jeg føler mig irriterende u-queer, når jeg skriver, som jeg gør ovenfor. Jeg ville jo virkelig ønske, at køn var pisseligemeget for mig. At jeg bare så mennesket og ikke kromosomerne. Og måske gemmer der sig også en lykkelig biseksuel kvinde et sted i mit bryst. Lige nu er hun altså bare kun til damer.
Indlægget fortsættes i morgen.
I maj 2011 gik jeg og min daværende kæreste fra hinanden. Det var et af den slags enige og udramatiske brud, der kun overgås af det her, på nær at vi altså ikke i kor udbrød "I hate you". Vi hader ikke hinanden. Det hele var bare blevet meget venskabeligt. Note: Jeg har al respekt i verden for min søde ekskæreste. Hun fortjener alt godt i verden.
Anyway. Mig og eksen gik hver til vores. Det gjorde ondt men var den rigtige beslutning. Og så gik der ikke så lang tid, før jeg mødte Lebben I Mit Liv. Men før vi blev kærester, nåede jeg at være i seng med fire. Tror jeg nok. Jojo. Tre damer - heraf én hetero (et flueben, jeg havde ønsket at sætte i en milliard år, cirka) - og så en mand.
Ja. En mand. Jeg tror, min tanke var, at nu havde jeg ikke prøvet sådan en i fem år, så man måtte jo da hellere lige sikre sig, at man ikke gik glip af noget.
Det gjorde man nu ikke.
Selvom han, manden, var mægtig sød og god og klog, manglede der noget. Og der var for meget af noget andet. Han havde fx ikke bryster. Og han havde oven i købet hår der, hvor de burde have været (OMG!). Og han duftede forkert. Ikke dårligt. Bare forkert. Og så skete der også alt for meget mellem benene. Igen - ikke nødvendigvis noget dårligt. Bare ikke noget, der ikke sker meget bedre hos damer.
Åh. Jeg føler mig irriterende u-queer, når jeg skriver, som jeg gør ovenfor. Jeg ville jo virkelig ønske, at køn var pisseligemeget for mig. At jeg bare så mennesket og ikke kromosomerne. Og måske gemmer der sig også en lykkelig biseksuel kvinde et sted i mit bryst. Lige nu er hun altså bare kun til damer.
Indlægget fortsættes i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!