torsdag den 21. juni 2012

Ugens gåde: Drengen fanden varm kvinde(?)

Jeg ved godt, jeg bruger alt for meget dyrebar blogplads på de hersens metaindlæg, der tager udgangspunkt i googlesøgninger, som bringer folk forbi Mit Såkaldt Lesbiske Liv. Men de er seriøst kilde til daglige grin. Her er de seneste sjove...


Allerførst er der selvfølgelig mængden af dyresexrelaterede søgninger, som bringer folk forbi, fordi jeg skriver (for?) meget om verdens sødeste hund. Og om sex.
Dyresexsøgningerne spænder fra den ligefremme:
- "Hund knepper dame"

...til den mere fagsprogligt korrekte:

- "Hund bedækker kvinde"

...til den kortfattede og effektive:

- "Kvinde hanhund" (der selvfølgelig i princippet også kan handle om indkøb af ornespray)

...og endelig til den ordblinde. Det skærer mig i hjertet, at denne har ført en gæst forbi:

- "Hund knebber kvinde"


Men! Det er ikke kun liderbukke på udkig efter næste dyresex-fix, der søger sig forbi mig og mit lebbeliv. Min yndlingssøgning fra den senest uge er fx denne: 

- "Hvorfor er lebber så grimme?"


Google kan svare på alt. Vent lige. Jeg bliver faktisk nødt til selv lige at google det, inden jeg går videre.
...

Så er jeg tilbage.  Jeg prøvede i øvrigt at lade Google autoudfylde "hvorfor er lebber så g..." (lidt lige som
"lesbian b..."), men den hoppede Google ikke på. Det skuffede mig lidt. Men jeg fandt i hvert fald ikke umiddelbart svaret på, hvorfor lebber er grimme.

Til gengæld fandt jeg denne vittighed:

Spørgsmål: Hvorfor er lesbiske så blege?

Svar: De får for lidt jern og for meget slik.

Jeg synes ikke, den er sjov. Lidt sjov. Men ikke meget. Nå. Men min yndlingssøgning i dag er helt sikker denne:

"drengen fanden varm kvinder"

Den mystificerer mig. Meget. Er det en oversættelse af "the boy fucks hot women"? Og hvorfor "drengen" i bestemt form? Og hvorfor den arbitrære oversættelse af "fanden"? Er det "fanden" som i "for fuck's sake" eller hvad?

Det kan man lige tænke lidt over.

Og så har jeg jo nær glemt søgningen:

"Lesbiske i ske sammen"

Først tænkte jeg, "hvad fanden?". Men så gik det op for mig, at søgningen garanteret er en billedsøgning efter det der liiiidt irriterende og meeeeeget ikoniske sort/hvid-foto. Du ved godt, hvilket et jeg taler om.

Konklusion: Dyresex fører flere søgninger til bloggen end lesbisk interesse.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil godt hurtigt påpege, at da jeg fandt bloggen i tidernes morgen, søgte jeg på noget lignende "verdens bedste lesbiske blog."
    *Blink, blink*!

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!