søndag den 17. juni 2012

Seksualundervisning og normale bryster #2

Der er en, der har fundet min blog gennem googlesøgningen:

"aflange bryster"

Det er meget rørende, synes jeg. Jeg håber, at vedkommende googler det samme igen og havner på dette indlæg, for så vil jeg bare lige nævne, at aflange bryster er flotte. Lige så flotte som alle andre bryster. Og ikke spor unormale.

Endnu en årsag til, at vi fucking burde indføre fisse- og pat-leksika på folkeskolebibliotekerne. Nej - endnu bedre: Vi burde for offentlige midler producere en pamflet med fotos af alle de forskellige slags fisser og bryster, der findes derude (og som er helt, helt normale) og dele dem diskret ud i 6. klasse. Så kunne ungerne selv kigge dem igennem i fred og ro uden at skulle forbi en bibliotekar. Indtil det bliver muligt, kan man kigge lidt lige her. Jeg har henvist før, men gør det gerne igen!

I det hele taget kunne jeg godt tænke mig at lægge et par konsulenttimer - kvit og frit, bevares! - i undervisningsministeriet - det kan I også læse lidt om her. Jeg har masser af ideer til seksualundervisningen.

En anden søgning, der har ført læsere forbi, er den helt korte og kontante:

"høn"

Det gør mig glad, og også ret stolt, at Mit Såkaldt Lesbiske Live popper op som en mulighed ved den søgning. Det kan godt være, at man synes, ideen om 'høn' er fjollet, men sprog er magt - og gentagelse kan forandre verdens orden. Punktum. Ja, det er noget jeg ved. Så selvom det måske har lange grænsende til urealistiske udsigter at indføre en tredje kønsbetegnelse (eller en ikke-kønsbetegnelse, om I vil), er tanken skidevigtig - fordi den om ikke andet sætter fokus på, hvor meget betydning det rent faktisk har, at det næsten kan virke demonstrativt at sige 'hun' om en ikke navngiven kirurg, borgmester, politibetjent.

En tredje søgning, der har ført folk forbi min blog er for øvrigt denne:

"dansk hunde sex forum"


Men det vil jeg ikke dvæle yderligere ved - for det har jeg allerede gjort lige her.

aflange bryster

høn

fodbold kærester

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!