"En svær vej i livet" eller: Det med bekymrede forældre

Der er to blogindlæg, jeg gerne vil skrive. Det ene skal handle om min mor. Det andet om min far og min bror. Inddelingen har intet med køn at gøre - udelukkende med deres respektive reaktioner, da jeg sprang ud.

Først min mor.

Hvis I er dygtige læsere, kan I måske huske, at min mor, da jeg var sytten år og ulykkelig over ikke at have en (mandlig) kæreste, i al sin imponerende frisindethed spurgte mig, om jeg måske var til piger?

Dengang grinede jeg af det.

Mange år senere mødte jeg min første kvindelige kæreste.

---

Lesbiske patter og katte(r)

Henne på Tumblr kan man finde lebbesex. Ja. Og det er nok det eneste sted på internettet, man kan finde den slags, tænker jeg. Jeg er i hvert fald aldrig tidligere faldet over termen "girl-on-girl" i min higen og onlinesøgen. Aldrig.

Men altså!

Det der er fint ved Tumblr er, at man her faktisk - også - kan finde nogle lebbesexblogs, hvor man ikke bagefter (host-host) føler, at man i større eller mindre grad har vidnet et overgreb.

Se fx her og her. (Jeg bør nok lige tilføje: NOT SAFE FOR WORK. Især ikke den første. Den anden lugter næsten for meget af American Apparel-reklame til at kunne kaldes rigtig porno.)

De to sider har i hvert fald fået et bogmærke i folderen "Feminisme" på min comp. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er et misvisende sted at placere dem. Men det er vel også sagen irrelevant.

---

Skrækken for den lesbiske flirt

Jeg sprang ud i 2005. Jeg har lige tjekket efter. Da var jeg 24 år.

Jeg er meget privilegeret, for jeg har rigtig mange rigtig gode og tætte venner og veninder. En af de ældste er B. Vores venskab er særligt, fordi vi på mange punkter minder uhyggeligt meget om hinanden. Vi er begge to sårbare sjæle og meget, meget ærlige i vores venskab. Heldigvis.

Da jeg fortalte hende, at jeg havde været sammen med en kvinde (Den historie kan du læse lidt af lige her), og at det vist var noget, jeg skulle have taget hul på (hul, høhø) for længe siden, reagerede hun lidt mærkværdig.

---

Velan, Vela!

Man kan ikke have en såkaldt lesbisk blog uden at have et tag, der hedder Vela. Jeg har fx allerede tagget to indlæg med navnet på Vesterbros fineste lebbebar. Tre inklusiv dette.

Vela og mig har lidt et had/kærlighedsforhold. Så er det sagt.

---

Det der med repræsentationer

Det er søndag, og jeg er småsyg - nogen ville måske skyde skylden på Distortion i regnvejr, men egentlig var det vist allerede så småt begyndt inden da. Distortion i regnvejr gjorde så blot ikke tingene bedre.

Men i hvert fald betyder småsyg søndag samt doven kæreste og endnu mere doven hund rigeligt med tid til at se film i sengen. Så det gør vi.

Vi har netop set den nye Soderbergh-film, Haywire. Den var udmærket, særligt fordi både min smukkere halvdel (jeg mener ikke hunden) og jeg er ret glade for spioner-på-flugt-genren.

Her var hovedrollen en kvinde og lykkeligt fri for romantiske sidefortællinger. Det gør mig glad. Det er sjældent, man i thriller-/actionfilm ser kvindelige protagonister helt fri for en eller anden skraldet emotionel bagage-historie på et sidespor. Måske var hun ekskærester med ham-den-onde, men det var egentlig komplet ligegyldigt for historien.

Nå men det mindede mig også om flere ting.

---

Jessica Simpsons hund er - garanteret - lesbisk

Forleden erfarede jeg, at en enkelt besøgende havde fundet min blog efter googlesøgningen "lesbiske hunde". Det gjorde mig simpelthen så glad og satte mine egne arbitrære daglige søgninger i et herligt perspektiv. Og jeg kunne ikke lade være med selv at foretage samme søgning. Bare for liiiige at se, hvad der dukkede op.

Og sandelig om ikke fjerde hit blev leveret under følgende overskrift:

"Jessica Simpsons hund er lesbisk"

Ikke mindre end tre af mine yndslingsting i én titel: lesbianisme, hunde og min guilty pleasure Jessica Simpson. Jeg ved ikke, hvad det er med hende. For almindeligvis er jeg bestemt mest til korthårede kvinder med stærke arme og sneakers. Men Jessica (som jeg bare kalder hende) er reglens forfærdelige  brintoverilte-blonde pornoficerede undtagelse. Jeg er meget flov over det.

---

Lebben og kampen om damerne

En af mine gode lebbeveninder (er det egentlig dobbeltkonfekt? I en heteronormativ verden er den feminine '-inde'-endelse vel implicit i begrebet lebbe, ne?) bliver nogle gange meget vred - vi taler uforholdsmæssigt indebrændt (hendes ord, ikke mine) - når meget maskuline mænd er føøøølsomme med positiv opmærksomhed fra damer til følge. Hun indrømmer det selv helt blankt - hun bliver så gal, og hun ved godt, det er irrationelt.

Hun har fortalt mig, at det startede i folkeskolen - eller at frøene til det i hvert fald blev lagt allerede da.

---

Giv Malene de bryster, Kostbar!

Jeg bliver relativt ofte forarget. Men jeg giver relativt sjældent udtryk for min forargelse. Bilder jeg mig ind. Især ikke, når kilderne til denne forargelse er hentet på Ekstra Bladet og Facebook. Men lad dette være undtagelsen for den selvopfundne regel:

Ned med Kostbar!

For en del måneder siden lancerede Kostbar en konkurrence. Kostbar er en af de mange barer med 10 shots for 100  kr. i Gothersgade (Københavns svar på Jomfru Ane Gade).

Konkurrencen gik i al sin enkelhed ud på, at man ved at uploade et foto af sig selv + en forklaring på, hvorfor man havde fortjent at vinde og siden høste flest Facebook-likes, kunne løbe med førstepræmien: 

Et par splinternye silikonebryster! (Man kan selvfølgelig også argumentere for, at et par brugte ditto ville have været en ret makaber præmie.)

---

Seks centimeter fra at være dværg

Mine første såkaldt lesbiske kæreste var "seks centimeter fra at være dværg". Hun var med andre ord beskedne 156 cm lav. Altså knap tyve centimeter lavere end mig.

Min næste var vist 168 cm. Hun påstod, vi var lige høje. Det var vi altså ikke. Især ikke fordi jeg foretrækker en lille hæl oveni (eller altså nedenunder) mine 175 cm, når det ikke er søndag. Og når der ikke er hund, der skal luftes.

Min kæreste i dag er 180 cm høj. Det var hun sådan set også i går. Både 180 og min kæreste.

Det er ret sexet. Hun har så pæne øjne, når man sådan kan se direkte ind i dem. Altså. Også når man ikke kan, tænker jeg. Men det ved jeg jo faktisk ikke. Det er ligesom med lyset i køleskabet og det der træ, der vælter i skoven.

---

Karseklip, tjek. Vaterpas, tjek.

I går luftede jeg en hund. Bemærk, at det var 'en hund', ikke 'min hund'. Jeg kan ret godt lide hunde, og min egen var i Jylland. Der rejser han af og til over på forretninger. Det er lidt specielt de morgener, hvor han står med sin lillebitte attachémappe i entreen og siger på gensyn. Men man vænner sig til det.

Sidespor.

Jeg luftede i hvert fald i går min overbos noget aparte (sagde ejeren af den franske bulldog) langhårede hund. Nede Ved Kirken (som er den dovne hundeejers dårlig-samvittigheds-inducerende undskyldning for en rigtig gåtur).

Dernede sad der en lebbe. Ja. Det er selvfølgelig rent gætværk, denne her italesættelse af kvindens seksualitet, for hun var alene. Hun var altså ikke optaget af at knalde damer, da jeg mødte hende. Og hun havde heller ikke et badge på jakken, der forklarede, at hun var til piger.

---