I år er sgudda jubilæumsåret. JubilæumsÅRET. Jeg var lidt i tvivl, om det var i år eller næste, men sandelig, om ikke 2015 markerer afslutningen på min første lesbiske dekade. Yay! Ti år under bæltet og still going strong (med kun faktisk en enkelt reel heterosvipser på one-night-måden).
Hvis jeg nu havde været Føtex i stedet for at være, well, mig, så havde jeg nok fejret det med nogle slagtilbud helt fra årsskiftet. Men reelt set, er skæringsdatoen helt præcist den 24. oktober. Så vi nøjes med jubilæumsmåned.
... Og hvordan kan jeg mon vide så nøjagtigt, at det netop var den 24. oktober, hva?
Simpelt. Det kan jeg sådan her:
Hov. Men måske er den mail faktisk et udtryk for, at min lesbiske skæringsdato i virkeligheden er dagen inden – altså den 23. oktober. Jeg tjekkede lige. Den 23. oktober var en søndag.
Jeg husker tydeligt dengang at tage på Stengade 30 med Bedstebøssen i hånden og én eneste mission:
Jeg vil kysse en kvinde.
Heldigvis var den underskønne A i byen med samme mål for øje, det erfarede vores respektive wing men, der tilfældigvis kendte hinanden. Og sådan endte den aften. Med kys og kæl på et bord i et skummelt hjørne af dansegulvet.
Og et sært klarsyn morgenen efter.
For pludselig gik kabalen op. Det var sgudda DAMER, jeg skulle være sammen med. Ikke mænd. Hvordan havde jeg dog været så blind i så mange år? Og så så jeg mig ellers ikke rigtigt tilbage (jaja med undtagelse af en enkelt ranglet århusianer efter en våd 30-års fødselsdagsfest).
Og mon ikke det har været til Rub a Dub Sunday, jeg kyssede med A? Søndag d. 23. oktober? Og mon ikke jeg så lavede profilen dagen efter?
Hov!
Nu tjekkede jeg lige det helt specifikke klokkeslæt: Mailen er blevet sendt til mig fra Boyfriend-teamet klokken 02.53 natten til mandag d. 24. oktober. Så var det sgu nok lørdag, jeg var i byen. D. 22. oktober.
Søndagen er blevet brugt på grublerier. Hele dagen med tømmermænd og også efter midnat, hvor jeg sikkert ikke har kunnet sove. På grund af dels spirende homoseksuel selvforståelse og dels, at jeg sandsynligvis har sovet til ved tretiden om eftermiddagen. Hvis jeg kender mine tyver-tømmermænd ret.
Men klokken lidt i tre, nat, har jeg endelig taget mig sammen:
Oprettet en profil på Boyfriend.dk.
Jeg kan stadig huske mit (første) Boyfriend-profilnavn, men jeg krummer så meget tæer over det, at jeg simpelthen ikke kan bære at dele det med jer.
Og derfra tog mit såkaldt lesbiske liv så faktisk bare fart.
Wow.
Note til nye læsere: Da jeg i første omgang slog mine folder på Boyfriend.dk, fandtes den lyserøde parallelindgang Girlfriend.dk slet ikke. Så selv ved mine efterfølgende rendezvouser gennem årene, har jeg insisteret på at logge på via den koksgrå bøsseindgang med den rare velgroomede gut med laptoppen, det giftigtgrønne æble og det brede smil.
