søndag den 9. august 2015

Pride, sgudda!

... Og ses vi i øvrigt til Priden?

Den her lille lesbiske husholdning fik etableret en slags tradition sidste år, da vi egentlig-bare-lige-ville-forbi-og-kigge.

Men så kom vi til at stikke forbi festlige bøsser på vejen.

Og så klædte vi måske/måske ikke hundene ret fint ud i regnbuefarver. Yndlingsbeskæftigelse. Jeg ville klart lave en hunde-i-kostumer-insta, hvis ikke LL faktisk havde forbudt det. Well, i øvrigt er hundene muligvis alligevel ikke tilstrækkeligt velopdragne og/eller kloge til, at de kan sidde stille så længe, at undertegnede kan nå at få taget billeder af dem iført sjove briller. Desværre.

(Det kribler i mine fingre efter at vise billeder af 2xBulldog med regnbuevinger. Men så går anonymiteten jo helt fløjten)

Og så gik vi liiiige lidt med i paraden. Og så drak vi lige et enkelt (plus/minus) shot something.

Og så mødte vi (heldigvis!) yndlingshundepasseren, der er en sej homomor og altid frivillig paradevagt. Som snuppede 2xHomohund med hjem, så 2xLebber kunne male byen så rød, som den sjældent før er blevet malet.

Vi cyklede hjemover, da vi fik nok af regnen (shit, et vejr - gid det bliver bedre i år!), men jeg insisterede på, vi alligevel lige lagde vejen forbi Vela. Hvor jeg nåede at købe to øl, førend jeg måtte se mig besejret af lige dele alkohol og generel bombethed, lade øl være øl, og drøne hjemover.

Det var en af den slags aftner, der fik LL til at konkludere, at hun nok bør binde vores cykler sammen, når min promille passerer en sixpack. Fordi jeg ikke er verdens dygtigste til at køre ligeud med alkohol i blodet. Så at sige.

Anyways. Vi regner i hvert fald med at gentage succesen. Denne gang med forudgående aftale om hundepasning, dog. Og muligvis med en taxa hjem.


3 kommentarer:

  1. Så sidder man her og bliver en smule misundelig, som ikke-udsprunget lebbe så er Priden nemlig ikke ligefrem en mulighed.
    Jeg ELSKER seriøst din blog! Er sikker på at den hjælper mig frem til den dag, hvor jeg får modet til at springe ud. Du får det hele til at lyde legende let ;-)
    God fest-uge til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er "en af dem", som sprang ud sent i livet efter mange år i forhold med en mand. Du ved, som nok er sådan det bør være... Jeg smuttede for det var aldrig rigtig godt - på alle fronter.
      Jeg mødte pludselig denne fantastiske kvinde - efter at have prøvet mig lidt frem i det skjulte - og hende kunne jeg ikke holde skjult. Alle kunne se, hvor glad og overskudsagtig jeg blev, så det måtte ud. Det er små 10 år siden nu - og jeg skal til Priden for første gang i år. Men som tilskuer til paraden... Du kan jo tage nogle venner under armen og "tilfældigt" se paraden.

      Slet
  2. I vores helt hetero-kerne familie går vi til Pride. Sgu. På lige fod m anden fest i byen. Vi elsker festen, stemningen, glæden - og min datter er helt på røven over de flotte kjoler! De har spurgt om det er ligesom karneval og har fået forklaret at det er for at vise at alle har ret til at være her. Nøjagtigt som de er. Så ja - vi ses - jeg er hende med to unger hvis grænse kun går ved at mor danser for voldsomt hvis der kører en vogn forbi der spiller Erasure.
    Så til anonym. Jo - priden er en mulighed. Måske ikke på ladet af en lastbil - men kom og kig. Måske bliver du 'hevet' med og får en fest! Ellers kom og stå med os ; )

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!