I går gik op i hat (I ved, den der lille røde plastik-én, der sidder på låget af den dyreste og absolut bedste kvalitetstequila i verden) og briller.
Og Miley Cyrus og Sinead O'Connor. Og meget høje røster. Og en omgang Venner for livet (I ved, den der festleg hvor man tager stilling til, hvem i selskabet, man mener, bliver rigest, har de mest perverse fantasier, har ydet mest oralsex, etc.).
Jeg endte med følgende kategorier:
- Hvem fjerner mest hår i skridtet (da jeg fortalte LL det - hun kunne desværre ikke joine os i går, fordi hun stadig kæmper med en crazy mavevirus, staklen - sagde hun mistroisk: "Fik du den?". Og ja. Det undrede også mig. Jeg lader lidt for ofte stå til i de regioner, hvilket LL's skepsis også udmærket bevidner.
- Hvem har flottest hår (jeg takker)
- Hvem skal helt sikkert med til Eurovision (errrm ...)
Alt imens kunne jeg se kategorier som "hvem er klogest", "hvem har de pæneste tæer" og "hvem knalder mest" flyve hen over bordet mellem mine inviterede gæster. Men jeg skal ikke klage. Jeg er jo den, der med størst sandsynlighed skal til Melodi Grand Prix næste år. Så det.
Og i det mindste fik jeg ikke "hvem flytter først til provinsen"...
I øvrigt var også både "Hvem er mest Miley Cyrus"(!) og "Hvem bliver først bedstevenner med Miley Cyrus"i spil. Der havde nemlig været en ret heftig debat tidligere på aftenen om, hvorvidt Wrecking Ball-videoen er frigjort eller taler sig ind i en kvinden-som-objekt-tradition.
Der var delte meninger, det 100 pct. grundfeministiske selskab tiltrods. Nogen var af den opfattelse, at videoen simpelthen bare viser en ung kvinde, der har taget sin seksualitet tilbage på en måde, som vi - alle i 30'erne - bare er for gamle til at forstå, mens andre mente, at så meget nøgenhed og suggestiv hoftevriden ikke kan ses adskilt fra en (musikvideo)historie, hvor kvinden typisk fremstilles ret pornografisk.
Hvad synes I?
Og har I overhovedet fulgt debatten om Sinead O'Connors åbne brev til Miley som følger af netop Wrecking Ball-videoen, der er inspireret af videoen til "Nothing Compares 2U"? Og Mileys retur-tweet? Og nu også Sineads svar #2.
Det er en ret spændende konflikt (hvis man kan lide: 1. sladder og 2. feminisme og 3. pop)!
Ja - debatten er hamrende interessant. Det ligner en generationskløft i feminismen. For yderligere breve i debatten, tjek også Amanda Palmers brev http://amandapalmer.net/blog/20131003/
SvarSlet- og Eini herhjemme: http://www.denfri.dk/2013/10/jo-mere-vi-ynker-miley-cyrus-jo-mere-har-hun-brug-for-at-gore-opror/