lørdag den 5. oktober 2013

Dovenskab og verdens bedste Livslebbe

Puha.

Jeg er lidt tung i hovedet i dag, og en sund og nærende morgenmad bestående af tre kanelsnegle har mærkeligt nok ikke hjulpet. 

Mødtes lige med en noget blegnæbbet LL og en termokande kaffe i parken til en hundelufter, før jeg måtte retur til Vbro og vaske tøj. Fuck, hvor jeg dog elsker den dame. Sådan en, der bare holder om mig og fortæller mig, at jeg er hendes lille skat, lige netop når jeg har mest brug for det. Første alkoholindtag efter far-sygdom var nemlig ikke helt så let, som jeg havde forventet. Lidt skrøbelig.

Lige nu venter jeg på, at vaskemaskinen får nosset sig færdig, så jeg kan pakke min kuffert og hoppe ud i LL's favn. Igen. Jeg tager nemlig til Paris i morgen til noget konference, så jeg skal lige presse al den nærhed, jeg kan, ud af damen, inden jeg må undvære i fire dage. Igen. 

Vi har været ret klovnede til at kalendersynkronisere kvalitetstid den seneste tid, men det er selvfølgelig også svært at tage højde for, at faderlig skranten ikke skemalægges samtidig med jyske svigerindefødselsdage.

Jeg burde vaske op. 

Men jeg er megauvenner med den koloni af lortebananfluer, der har taget ophold i nogle limeskræller i vasken. Hvordan helvede slipper man af med fluer? De nægter at gi' op. Og benytter nætterne til at samle sig et sted, hvorfra de hvirvler op, når man nærmer sig. Creepy. 

Puha. Nu laver jeg mig en kop kaffe. Det er vist den bedste vej fremad. Og så lige den sidste kanelsnegl som side dish, ikke?

2 kommentarer:

  1. Støvsugeren. Jeg napper bananfluer med støvsugeren.

    Meget effektivt og totally feelgood at se skyen af små møginsekter forsvinde ind i slangen, hehe.

    Desuden: Hav en super tur til Paris. Fed by :-)

    SvarSlet
  2. Fyld et glas med eddike, top det stramt med vitawrap og lav nogle små huller med spidsen af en kniv. De er vilde med det og alt for dumme til at finde ud igen.

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!