fredag den 16. august 2013

Orange is the New Black er SÅ meget det nye sort.

Åh. Jeg har sagt det før. Jeg ved det godt.

Men! Den nye Netflix-only serie Orange is the New Black er seriøst fantastisk. Lesbisk drama i et kvindefængsel. Bare bryster og cunnilingus i badet.

Som min (søde men liiiidt bonerte) heteroveninde sagde, da hun anbefalede mig den: "Der er altså rigtig mange bryster. Rigtig mange."

Hun har ret. Og der er lesbisk sex og lebsisk kærlighed. Og lebber. Masser af lebber. Jeg er forelsket i alle de korthårede. Inklusiv Crazy Eyes og Boo. Ja. Dem alle sammen.

Nu har jeg set hele første sæson. Det gik godt nok hurtigt. Livslebben og undertegnede prøvede at rationere. Men det gik ad helvede til. Mere vil ha' mere. Og det sagde hun også i går - det hele på nær første sætning i det her afsnit, egentlig.

Anyways. Netflix-menneskerne har heldigvis allerede lovet en sæson #2.

Og mens jeg pænt venter, skamlytter jeg til Regina Spektor. Som jeg nærmest havde glemt. Men som faktisk har lavet den sang, der i årevis var det eneste, der kunne stoppe min panikangst, når jeg befandt mig i en flyvemaskine.

Ja.

Jeg er ikke kun lidt flov over at jeg repeat'ede "Samson" med Regina Spektor på en hel flyvetur Kbh-Barcelona for nogle år siden. Men den er bare så god og fin og meget, meget beroligende.

Jeg kan også spille den på klaver. Faktisk.

Og titelsangen til Orange is the New Black er altså også virkelig fed. Bliver nok aldrig en decideret fobi-beroligelsessang (mest fordi den er ret punket).

Men god, dét er den:


7 kommentarer:

  1. Du har SÅ meget ret - den er intet mindre end fantastisk. Det er måske en smule pinligt indrømme, men jeg har allerede set første sæson to gange, og jeg elskede den (hvis muligt) endnu mere anden gang.

    Har desuden anbefalet den til sådan ca. ALLE. Haha. :)

    Sæson 2 snakker vi ikke mere om lige pt. Jeg græder stadig indvendigt over at Vause muligvis (næsten) ikke er med i den nye sæson.

    P.S Er også stor fan af titelsangen... Og Regina Spektor. Så er det sagt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaaa. Jeg har ikke yderligere at tilføje. Bare: jaaaaaaaaa (igen) + måske et: god søndag!

      Slet
  2. Jeg kunne ikke være mere enig, den serie er jo fuldstændig fantastisk. Intet mindre.
    Jeg har også anbefalet den til alle mine veninder, heteroer som homoer og er lige ved at starte forfra på den igen. Kan simpelthen ikke vente på sæson 2.

    Ps. Jeg elsker din blog. Du er super fed og har en dejlig, ærlig måde at skrive på :) Jeg har læst den i smug indtil jeg sprang ud for et par måneder siden - nu referer jeg gerne til den dagligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - jeg tror faktisk også, serien er lige gribende, hvilken seksualitet man end tilhører. Måske skulle jeg også bare starte forfra igen - mens vi venter på sæson 2...

      Og mange tak for roserne (Pssst! Husk at 'like' mig på facen: www.facebook.com/MitSaakaldtLesbiskeLiv)

      Fedt, i øvrigt med smuglæsning og endnu federe med åben og stolt læsning: tillykke med udspringet, må det bekomme dig vel!

      (og god søndag)

      Slet
  3. jeg ser også med - eller jeg har set hele første sæson på 2 dage. gik ik i trussen men i et eller andet hjerte, tror jeg.

    SvarSlet
  4. ... måske har det noget med medlidenhed for ham fra american pie at gøre ??

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - det kan godt være. Han er lidt en hængemule i hvert fald. Men også berettiget vel ... trods alt. Det er virkelig en god serie.

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!