Nu siger jeg lige noget. Og jeg ved godt, jeg generaliserer og skærer alle over én kam og muligvis får ti dage ekstra i skærsilden. Men det må ud alligevel, så her kommer det:
Lebber sladrer ad helvede til. Ad helvede til.
Og jeg tror, det er lige præcis det, man nogle gange kan mærke bølgeeffekten af, når man træder ind på Vela og bliver megautilpas, fordi der bliver kigget så...undersøgende. En form for post-sladder-effekt.
For ved I, hvorfor lebber kigger sådan? Nej? Nevermind, for det ved jeg:
Det er fordi lebberne på Vela lige affotograferer dit ansigt og efterfølgende for deres indre blik sammenlignings-scanner og krydsrefererer med horden af veninder og ekskærester og elskere - og veninders og ekskæresters og elskeres veninder og ekskærester og elskere.
Og tjekker, om man mon er en af dem.
Og med relativt få lebber i byen, er chancerne reeet store.
Jeg ved ikke, hvad det er der er så vigtigt ved at stikke næsen i andres business, og det freaker mig helt vildt at få post på lebbelivets mail a'la: "Jeg så dig på Vela i fredags."
For hvordan jävlan ved du, hvem jeg er (altså i høj nok grad til at kunne kæde et navn eller et ansigt sammen med bloggen)?
Jeg er hverken vigtig eller kendt eller dj (bemærk hvordan jeg skelner mellem de to sidste).
Jeg gik totalt glip af den der periode med et gigantisk lebbe-slæng og tre ugentlige homobyture, da jeg var yngre. For jeg var ikke lebbe, da jeg var teenager. Eller. Jeg vidste det i hvert fald ikke.
Jeg har ikke en milliard lebbe-ekskærester. Og jeg har været aktivt lesbisk single med aktivt scoringsliv i max to måneder af mit såkaldt lesbiske liv. Jeg har måske været i seng med ni damer i alt. Måske lidt flere. Lidt.
Min berøringsflade med "MILJØET" (gåseøjne og versaler, ja tak) er ultralille, på nær måske her på bloggen, men her aner flertallet af jer (forhåbentligt) ikke, hvordan jeg ser ud.
Alligevel kan jeg laaaangsomt mærke, hvordan jeg bliver suget ind i det. Hvordan jeg ved, hvem lebberne er, fordi jeg har set deres profilbilleder på Boyfriend, sammenlignet det med homokommentarer på Facen og trukket fra og lagt til og forhørt mig.
Jeg bryder mig faktisk ikke så meget om den side ved mig selv. Hvor kommer den fra?
Lebber sladrer ad helvede til. Ad helvede til.
Og jeg tror, det er lige præcis det, man nogle gange kan mærke bølgeeffekten af, når man træder ind på Vela og bliver megautilpas, fordi der bliver kigget så...undersøgende. En form for post-sladder-effekt.
For ved I, hvorfor lebber kigger sådan? Nej? Nevermind, for det ved jeg:
Det er fordi lebberne på Vela lige affotograferer dit ansigt og efterfølgende for deres indre blik sammenlignings-scanner og krydsrefererer med horden af veninder og ekskærester og elskere - og veninders og ekskæresters og elskeres veninder og ekskærester og elskere.
Og tjekker, om man mon er en af dem.
Og med relativt få lebber i byen, er chancerne reeet store.
Jeg ved ikke, hvad det er der er så vigtigt ved at stikke næsen i andres business, og det freaker mig helt vildt at få post på lebbelivets mail a'la: "Jeg så dig på Vela i fredags."
For hvordan jävlan ved du, hvem jeg er (altså i høj nok grad til at kunne kæde et navn eller et ansigt sammen med bloggen)?
Jeg er hverken vigtig eller kendt eller dj (bemærk hvordan jeg skelner mellem de to sidste).
Jeg gik totalt glip af den der periode med et gigantisk lebbe-slæng og tre ugentlige homobyture, da jeg var yngre. For jeg var ikke lebbe, da jeg var teenager. Eller. Jeg vidste det i hvert fald ikke.
Jeg har ikke en milliard lebbe-ekskærester. Og jeg har været aktivt lesbisk single med aktivt scoringsliv i max to måneder af mit såkaldt lesbiske liv. Jeg har måske været i seng med ni damer i alt. Måske lidt flere. Lidt.
Min berøringsflade med "MILJØET" (gåseøjne og versaler, ja tak) er ultralille, på nær måske her på bloggen, men her aner flertallet af jer (forhåbentligt) ikke, hvordan jeg ser ud.
Alligevel kan jeg laaaangsomt mærke, hvordan jeg bliver suget ind i det. Hvordan jeg ved, hvem lebberne er, fordi jeg har set deres profilbilleder på Boyfriend, sammenlignet det med homokommentarer på Facen og trukket fra og lagt til og forhørt mig.
Jeg bryder mig faktisk ikke så meget om den side ved mig selv. Hvor kommer den fra?
Hi hi, så skulle du godt nok prøve at bo i provinsen, hvor "miljøet" alt andet lige er endnu mindre og består af endnu færre lebber...
SvarSletSå kan du snakke om indspisthed, og at alle har været sammen med alle, eller kender indtil flere, som har...
Føj for s....! Det er ikke spor sjovt!!!
Jeg tror faktisk ikke jeg ville kunne holde til det.
SletNej, det er heller ikke altid lige sjovt! Men jeg forsøger at holde mig lidt udenfor sladderen, og foregå med et bedre eksempel. Hvis jeg holder min ryg rank, og ikke forfalder til et lavere niveau, kan jeg i det mindste kigge mig selv i øjnene... I hvert fald når jeg har øjne!!
SvarSletDet er også noget af det, jeg finder utrolig ucharmerende ved miljøet. Jeg har taget mig selv i tusind gange at tænke, at jeg simpelthen ikke VIL være en del af miljøet, men faktum er, at man stort set ikke kan undgå det. Man bliver automatisk suget ind i det, når bare man har kysset eller knaldet med en håndfuld københavnske lebber. Og hvis ikke du har kysset eller knaldet med nogen af dem på Vela, så har din kæreste eller veninde helt sikkert. Og vupti!
SvarSletÅh, jeg bliver faktisk helt oprevet over det, når jeg sådan sidder og skriver det her ned. Jeg hader det specielt, når jeg er single. Når jeg har kæreste, kan jeg nemmere holde mig på afstand og i det mindste ikke rent fysisk befinde mig i Bermuda trekanten (høhø).
Spot on .. ! Og derfor man efter mange år i miljøet, er blevet grundig mættet og dermed har trukket sig fra en del fra det :0)
SvarSlet