En af mine - efterhånden talrige - dejlige M-bøsser har opfundet et nyt koncept. Aldrig set før:
"Suppe og hygning", hedder det. Og består - I gætter det aldrig - af lige dele suppe og hygge.
I onsdags var vi 14 mennesker til folkekøkken i hans hjem - han laver maden, og så smider man en tyver og tager selv drikkevarer med, og der er ingen sure miner, hvis man holder sig fra alkohol eller går tidligt hjem, for det er jo hverdag.
Og det. var. så. hyggeligt.
Blandt de fremmødte var blandt andet en pige, som jeg ikke erindrer, jeg har mødt før - hun sagde, vi har hilst en enkelt gang (jeg er berygtet for min ansigtsblindhed, så ingen sårede miner der).
Til gengæld har jeg sendt hende en sms engang, kunne en fremmødt fælles bekendt fortælle. Og tak for det. Det havde jeg selv lykkeligt glemt. Og fik derfor varme kinder med så tilpas meget forsinkelse, at jeg må have virket overdrevet cool omkring at have været hovedpersonen i følgende optrin:
Vi snakker cirka to år siden. Jeg er ny-single og - indrømmet - temmelig parat til noget skoldhed sex. Jeg sidder på min altan med M-bøssen, hans søde veninde N. og - naturligvis - Bedstebøssen. Vi snakker (selvfølgelig) om, hvem jeg skal score, idet M. og N. begejstret råber:
"VI KENDER EN, DER ER LEBBE!"
Selvfølgelig blev der føjet et par ord yderligere til, og enden på snakken blev i hvert fald følgende:
Vi har fået en smule (en ret så stor smule) vin under vesten på det tidspunkt, og N. og jeg forfatter i samarbejde en sms, hvis præcise ordlyd desværre (læs: forhåbentligt) er tabt for altid, men som N. i går var så venlig (naturligvis samtidig med, at jeg gav hånd til sms'ens modtager) at minde mig om blandt andet rummede følgende henvisning til mine orale kvaliteter:
"Hun kan stave det hebraiske alfabet med tungen."
Ikke den dummeste scorereplik i verdenshistorien, egentlig. Alligevel endte det ikke med noget som helst, der så meget som ligner en affære. Jeg kan faktisk ikke huske hvorfor.
"Suppe og hygning", hedder det. Og består - I gætter det aldrig - af lige dele suppe og hygge.
I onsdags var vi 14 mennesker til folkekøkken i hans hjem - han laver maden, og så smider man en tyver og tager selv drikkevarer med, og der er ingen sure miner, hvis man holder sig fra alkohol eller går tidligt hjem, for det er jo hverdag.
Og det. var. så. hyggeligt.
Blandt de fremmødte var blandt andet en pige, som jeg ikke erindrer, jeg har mødt før - hun sagde, vi har hilst en enkelt gang (jeg er berygtet for min ansigtsblindhed, så ingen sårede miner der).
Til gengæld har jeg sendt hende en sms engang, kunne en fremmødt fælles bekendt fortælle. Og tak for det. Det havde jeg selv lykkeligt glemt. Og fik derfor varme kinder med så tilpas meget forsinkelse, at jeg må have virket overdrevet cool omkring at have været hovedpersonen i følgende optrin:
Vi snakker cirka to år siden. Jeg er ny-single og - indrømmet - temmelig parat til noget skoldhed sex. Jeg sidder på min altan med M-bøssen, hans søde veninde N. og - naturligvis - Bedstebøssen. Vi snakker (selvfølgelig) om, hvem jeg skal score, idet M. og N. begejstret råber:
"VI KENDER EN, DER ER LEBBE!"
Selvfølgelig blev der føjet et par ord yderligere til, og enden på snakken blev i hvert fald følgende:
Vi har fået en smule (en ret så stor smule) vin under vesten på det tidspunkt, og N. og jeg forfatter i samarbejde en sms, hvis præcise ordlyd desværre (læs: forhåbentligt) er tabt for altid, men som N. i går var så venlig (naturligvis samtidig med, at jeg gav hånd til sms'ens modtager) at minde mig om blandt andet rummede følgende henvisning til mine orale kvaliteter:
"Hun kan stave det hebraiske alfabet med tungen."
Ikke den dummeste scorereplik i verdenshistorien, egentlig. Alligevel endte det ikke med noget som helst, der så meget som ligner en affære. Jeg kan faktisk ikke huske hvorfor.
Okay, jeg er sikker på, at jeg ikke slipper helt let afsted med denne kommentar, men du skal vide, at det er min yndlingsfilm, og jeg elsker alle karakterne - både i fiktionsverdenen og udenfor.
SvarSletJeg æææælsker simpelthen, når du fodre mig med kanon sjove tekster fra dit lebbeunivers. Jeg er selv hetero uden helt at forstå, hvad fanden jeg skal bruge mænd til (ja, jeg er sur på en af slagens for tiden). Anyways så er min yndlingsfilm altså "En kort en lang", og jeg får simpelthen sådan lyst til at se den, når jeg læser, hvad du smider på bloggen.
Og så ved jeg, hvad jeg skal bruge min søndag på lige pludselig.. Med en ny (for mit vedkomne; ubrugelig) scorereplik. Tak så mange gange!