Jeg var til Madonna-koncert i mandags. Min veninde skrev mig en sms out of the blue i sidste uge: "Vil du med i parken på mandag?" Jeg svarede (lidt dumt, det forstår jeg nu) "Det lyder hyggeligt, hvilken park?"Nå. Efter yderligere en to-tre sms'er frem og tilbage viste det sig, at søde A. havde fået nogle billetter til Madonna-koncerten og ville invitere mig med. Weeei!
Koncerten var eminent. Show for alle pengene. Og damens numse er - trods et halvt århundrede... på bagen - fastere end min var, da jeg var fjorten.
Og så blev jeg mindet om dengang, min mor havde Like A Prayer-pladen med hjem til mig og fortrød bitterligt og tvang mig til at lægge den ind i et skab, når jeg ikke hørte den (=sjældent), fordi den lugtede så heftigt af patchouli. Ja, Madonna parfumerede sine LP'er dengang i slutningen af firserne.
Nå. Men jeg bliver altid overrasket over, hvor mange lebber der er til stadionkoncerter. Eller hvor mange oplandskvinder med lebbefrisurer, der er.
Nej, sgu. Lebber. Med adidastrøjer og læbepiercinger og flade sko, som ikke er ballerinaer.
Der er vel også en grund til, at skiltene i baren så sådan her ud:
"Fadøl 50 kr. (pr. stk.)"
Jeg er meget tiltrukket af meget lebbede lebber. Sådan har det altid været. Altså al den stund, jeg har været til damer. Jeg bliver sært draget af de der helt klassiske indikatorer - de brede skuldre, det lidt drengede tøj, det korte hår, Seriøst. Jeg kan mærke det i mit underliv. Jo mere kamplebbet, desto heftigere trækninger i fødekanalen (yddrk. Fødekanal). Vi taler den type kvinder, hvis stil jeg vil betegne som noget nær kikset. Men den der drengethed gør bare noget ved mig.
Det, jeg kan synes er så svært, er, at jeg føler mig fuldstændig usynlig for dem.
Fordi jeg er drønhamrende heteroseksuel at se på. Saaaad smiley. Jeg har altid lyst til at sige, at jeg altså er til damer, hvis jeg falder i snak med den slags kvinder. Eller finde den der 'jeg går i kjole men jeg knalder damer'-badge i skuffen derhjemme. Ikke for at score dem (no worries, Lebbe-I-Mit-Liv, hjertet og underlivet tilhører dig). Men bare for at få del i deres opmærksomhed. Flirte lidt. Det må man gerne.
Men jeg føler ligesom ikke, at jeg hverken:
1. Ser bimbo-agtig nok ud til at tale til deres lider-gen. Jeg er ikke blond, mine bryster er ikke (særlig) faste og i min verden er leggings ikke bukser. Jeg ligner ikke en våd (standard)drøm. Jeg passer ingenlunde ned i den babe-form, som fx magasinet M! støber deres centerfolds efter.
2. Ser lebbeagtig nok ud til, at blot faktum at jeg kunne være en potentiel partner vækker deres interesse for mig.
Jeg falder ind i sådan en irriterende midterkategori.
Så når jeg potentielt er til stadionkoncerter med alle provinslebberne, må jeg nøjes med at kigge. Men det er også fint nok. Jeg spiser alligevel hjemme. Så at sige. Jeg er i øvrigt lidt sulten nu.
he he god pointe..jeg har det som dig. ligner på ingen måde en standard lesbisk. langt krøllet hår i kjole..kun med piercing i ørerne.
SvarSletalligevel tror jeg nu nok jeg ser så meget efter de drengede kvinder, piger, at det alligevel nok står skrevet med store bogstaver i panden på mig.
men hvor fedt du blev inviteret til koncert
Oh, I hear you!
SvarSletJeg er også voldsomt tiltrukket af de der meget drengede typer. Alt med kort hår, converse, tatoveringer, wife-beaters/t-shirts med åndede prints, baggy bukser og et sæt bryster (de må dog meget gerne være pakket ind i en velsiddende bh, flagrende hængebryster er ligesom kun mest okay hjemme på sofaen) har min øjeblikkelige opmærksomhed.
Desværre ser jeg også ekstremt heteroseksuel ud, og jeg tror de færreste af dem, ser mig som en potentiel partner. Bevares, jeg går aldrig i kjole (men lige så ofte nederdel som bukser), har godt nok sidecut (men det er kombineret med meget langt hår) og tendenser til at opføre mig en lille smule butch, når jeg render rundt i en fadøls-brandert, men det er sgu ikke meget anderledes end snart en hvilken som helst kvinde i København.
Overvejer seriøst også tit en eller anden form for skilt!
Den kategori falder jeg også i... Men jeg er så til de mere feminine piger! Jeg er den drengede... Bare indvendig. Jeg er meget jeans/standard-top til hverdag, og kjole, make-up og håret sat. Men synes det er svært, at få de andre feminine pigers opmærksomhed!
SvarSletLivet som lebbe er nok bare ikke helt nemt. (Whiney-smiley)
Sidst jeg var på Nevermind kom kvinde hen til mig og sagde direkte:
SvarSlet"Bare rolig, jeg skal nok lade være med at ligge an på dig, for du er tydeligvis ikke lesbisk" !!!!
Dagen efter fik jeg i en blanding af forargelse og raseri lavet et sidecut, som jeg flasher når jeg får brug for at signalere at jeg er til piger. Resten af tiden (på job/studiet/familiefødselsdage osv) ligner jeg en straight ved at have min skildning i modsatte side, så man ikke kan se sidecuttet.
Hahahahaha. Jeg får sgu lavet et badge. "Femme and proud".
SletA ha ha en sjov løsning. men sidecut får jeg sgu aldrig.
SvarSlet1. Genial blog! Jeg ved ikke hvad du gør, men bliv ved med det. Kan du fange opmærksomgeden hos en antiblogger som mig, så gør du sgu noget rigtigt!
SvarSlet2. Skal helt sikkert booke frisøren til en sidecut i den her uge!
1. Tak!
Slet2. Du kan selv være en opmærksomged.
3. Tak igen.
4. Jeg mente ikke det med opmærksomgeden.
Hehe, sådan er jeg også og de typer jeg jeg også til.
SvarSletOg selvom jeg godt kan lide at have "bob" (altså sådan en rund, blød page, ikke 70'erpage), har jeg i svage øjeblikke overvejet om jeg skulle få sidecut i den ene side...bare for at passe ind i homonormativiteten *himle*.