Jeg var på Never Mind i går. Og Masken. Og Cosy Bar.
Det, der bare skulle være et par øl og en ostepølse på altanen med Lebben I Mit Liv, hendes søster og en veninde, blev pludselig invaderet af to af de aller-allerbedste bøsser.
Den ene havde lige fået sommerferie, og den anden havde lige afleveret speciale. Det måtte man jo lige fejre. En øl blev til flere, der blev til cava, der blev til rødvin og sprut. Og så var stilen ligesom lagt.
Da vi ankom til Never Mind, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har været der, siden min og Livslebbens første kys. Det var lidt sødt og nostalgisk, især fordi vi nærmer os vores vaskeægte etårsdag. Men Never Mind var en ussel fest. der sad fem sure bøsser om baren, og det var det. Ingen hang i gogo-stængerne. Ingen dansede. Ingen havde bryster.
Så vi stavrede videre. Nej. De andre gik - jeg stavrede. Jeg har været lidt doven til at komme op på hælene - altså de rigtig høje - på det seneste, og når det så sker, splatter jeg rundt som en anden britisk teenagepige. Men jeg faldt ikke (yay me!).
Sceneskift til Masken.
Mig, bøsserne, Livslebben og svigerinden (der konsekvent kalder mig "svoger") leger en af verdens sjoveste festlege. Såre simpel:
Jeg spørger ud i forsamlingen:
"Hvem er bedst til at give oralsex?" / "Hvem har været i seng med flest?" / "Hvem er mest kinky?"
Jeg tæller ned:
"Treee...tooo...en...nu!"
Hvorefter vi hver især på "nu!" retter pegefingeren mod den i selskabet, vi mener, spørgsmålet passer på. Den der får flest stemmer får lov til at stille næste spørgsmål.
Og ja, alle i selskabet havde passeret midten af tyverne. Jeg genlæste lige og kunne se, hvor sygt teenageagtigt, det lyder.
Anyway. Jeg vandt for øvrigt den med oralsexen. Med sølle to stemmer, hvoraf den ene var min egen. Jeg tror faktisk alle på nær Lebben I Mit Liv stemte på sig selv. Hun stemte på mig. Hvilket naturligvis fik Bedstebøssen (single) til at udbryde:
"Åh, jeg hader bare at spille med par, for de tuttenutte-stemmer altid på hinanden."
Det vil jeg nu godt modsige mig. Jeg stemmer på mig.
Vi hoppede kort videre til Cosy, men både Livslebben og undertegnede var semistegte og hoppede hurtigt hjem til verdens sødeste lille hund.
...
Nå. Men jeg hopper på Rossen de næste par dage, så jeg kan ikke garantere flere vanligt lange, daglige og dybe indlæg denne uge. Men måske. Vi må se.
Sker der egentlig noget lesbisk på Roskilde i år?
Det, der bare skulle være et par øl og en ostepølse på altanen med Lebben I Mit Liv, hendes søster og en veninde, blev pludselig invaderet af to af de aller-allerbedste bøsser.
Den ene havde lige fået sommerferie, og den anden havde lige afleveret speciale. Det måtte man jo lige fejre. En øl blev til flere, der blev til cava, der blev til rødvin og sprut. Og så var stilen ligesom lagt.
Da vi ankom til Never Mind, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har været der, siden min og Livslebbens første kys. Det var lidt sødt og nostalgisk, især fordi vi nærmer os vores vaskeægte etårsdag. Men Never Mind var en ussel fest. der sad fem sure bøsser om baren, og det var det. Ingen hang i gogo-stængerne. Ingen dansede. Ingen havde bryster.
Så vi stavrede videre. Nej. De andre gik - jeg stavrede. Jeg har været lidt doven til at komme op på hælene - altså de rigtig høje - på det seneste, og når det så sker, splatter jeg rundt som en anden britisk teenagepige. Men jeg faldt ikke (yay me!).
Sceneskift til Masken.
Mig, bøsserne, Livslebben og svigerinden (der konsekvent kalder mig "svoger") leger en af verdens sjoveste festlege. Såre simpel:
Jeg spørger ud i forsamlingen:
"Hvem er bedst til at give oralsex?" / "Hvem har været i seng med flest?" / "Hvem er mest kinky?"
Jeg tæller ned:
"Treee...tooo...en...nu!"
Hvorefter vi hver især på "nu!" retter pegefingeren mod den i selskabet, vi mener, spørgsmålet passer på. Den der får flest stemmer får lov til at stille næste spørgsmål.
Og ja, alle i selskabet havde passeret midten af tyverne. Jeg genlæste lige og kunne se, hvor sygt teenageagtigt, det lyder.
Anyway. Jeg vandt for øvrigt den med oralsexen. Med sølle to stemmer, hvoraf den ene var min egen. Jeg tror faktisk alle på nær Lebben I Mit Liv stemte på sig selv. Hun stemte på mig. Hvilket naturligvis fik Bedstebøssen (single) til at udbryde:
"Åh, jeg hader bare at spille med par, for de tuttenutte-stemmer altid på hinanden."
Det vil jeg nu godt modsige mig. Jeg stemmer på mig.
Vi hoppede kort videre til Cosy, men både Livslebben og undertegnede var semistegte og hoppede hurtigt hjem til verdens sødeste lille hund.
...
Nå. Men jeg hopper på Rossen de næste par dage, så jeg kan ikke garantere flere vanligt lange, daglige og dybe indlæg denne uge. Men måske. Vi må se.
Sker der egentlig noget lesbisk på Roskilde i år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!