tirsdag den 23. september 2014

Givskud Zoo. Typisk. Fucking. Lesbisk.

Jeg smuttede lige forbi en ret så lesbisk facebookgruppe forleden. Jeg likede den. Og – vupti – dukkede følgende recommendations op til mig: 


Jeg griner og græder på samme tid. Det er så ... præcist. Og tænk engang at Facebook har en algoritme, der i praksis kan fortælle mig, at "Other lesbians also liked ..."

Det er da ret vildt. Og det andet vilde er dette:

Givskud Zoo.

Jeg har været der. Måske to gange endda. Men ikke som sådan i lesbisk øjemed. Har dog måske haft damekæreste med til familiehejs i Givskud Zoo engang. Så det.

Min hjerne slår folder på sig selv i forsøget på at gennemskue det homorelaterede ved den dyrepark?

Hvorfor dukker Givskud Zoo op side om side med Anne Linnet, Linda P., Marie Key og (for crying out loud) Sarah-fra-X-Factor?

Linse Kessler kan vi også godt snakke lidt om. Hun er på en eller anden måde en ret perfekt stødpude (bryst-pun intended) mellem lebberne til venstre og så dyreparken. Hun er lige dele lebbeikon (tænker jeg) og dyreven, ikke?

Men jeg er stadig forvirret. Og like'de i øvrigt ikke Givskud Zoo.

5 kommentarer:

  1. Det er nok min skyld. Jeg har en gang "liked" X-Factor Sahra! Jeg kan lide Linda P, men har aldrig liked hende!
    Men Linse Kessler og Givskud Zoo vil jeg fandme ikke have skyld for!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er du nu sikker ... sådan heeeelt sikker på, du ikke har en zoofil (i ordets ikke korrekte men på en måde mere præcise forstand) gemt i mavsen?

      Slet
  2. På min facebook-profil har jeg sat mit køn som det modsatte (altså mand i stedet for kvinde) for at yde mit helt eget beskedne bidrag til den revolutionære undergrund. Formålet er at gøre det bare lidt sværere for dem at få algoritmerne til at fungere helt præcist. For nogle lugter den tanke måske lidt for meget af hat af sølvpapir eller anden konspirationsparanoia, men... min pointe her er sådan set bare, at der måske findes nogle abnormt straighte familiefædre derude, som er helt vilde med Givskud Zoo og Linse Kessler. Og så er de, ligesom mig, også faldet for fristelsen ved at være med i det tavse mytteri på skibet Facebook, og har angivet deres køn som kvinder. Og på den måde får de så skabt kaos i butikken, og du ender med lesbiske ikoner tilsat et skvæt Givskud og lidt Linse til aftenkaffen. Måske?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha. Jeg kan lide teorien. Om ikke andet. Og du burde blogge, i øvrigt. Du skriver fabulous...ly.

      Slet
  3. Spejl! Men det er altså nu engang dig, der er den mest bloggalicious af os to. Men tak alligevel. Jeg er klart til fals for smiger. Og tak også for flot indsat adverbial endelse (-ly). Det giver håb og livsmod på sin egen lille måde.

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!