fredag den 6. juni 2014

Værsgo: Vind et halvt års gratis Netflix (ja, det betyder OITNB ad libitum!)

Hurra!

Netop som jeg havde trykket 'udgiv' på det forrige indlæg, fik jeg en mail fra Netflix.

Og:

Jeg har fået lov at udlodde 3 x GRATIS (gratis, lebber - gratis!) halvårs-abonnementer!

Fordi alle (eller i hvert fald tre mere end før denne konkurrence) skal have mulighed for at se den nye fantastiske sæson af Orange Is The New Black. Og når du er færdig med at se OITNB (igen og igen og igen og igen), kan jeg varmt anbefale alle deres programmer om hundehvalpe. Jeg mener det.

Anyway!

Du har chancen for at få dine (forhåbentligt) lange fingre med (forhåbentligt) kortklippede negle i et af abonnementerne - du skal bare svare på følgende i kommentarfeltet nedenfor:

Hvad er det mest upassende homorelaterede spørgsmål, en nysgerrig heterotype nogensinde har bedt dig besvare? (Og det er for nemt at skrive, "nå, men hvem er så manden?")

Jeg kan selv kaste følgende i puljen:

God venindes bryllup. Bordherre har opført sig eksemplarisk hele aftenen. Bordherre får femte glas god rød under vesten. Bordherre spørger: "Bruger I så altid legetøj?"

Godt så.

Det med småt: Jeg tager mig - som forventet (og sædvanlig) - den frihed benhårdt at vælge de tre vindere ud fra aldeles objektive kriterier som fx "synes jeg indlægget er sjovt?". Demokrati og lodtrækning kan gå hjem og vugge sin mormor i en teske.

Og husk nu - I skal altså bare lyve, hvis jeres reelle oplevelser er for røvsyge. En god historie er bedre end en sand historie. Som jeg altid har sagt.

Tilføjelse: Jeg trækker vinderne ved fyraftenstid fredag d. 13. juni!

Netflix har ikke betalt mig for dette indlæg - jeg får ikke selv andet end selvfølgelig glæden ved at give ud af konkurrencen. Faktisk betaler jeg såmænd troligt mit abonnement af egen (okay, LLs) lomme hver eneste måned. Og det med stor fornøjelse, endda.

41 kommentarer:

  1. Uh det vil jeg gerne have mine lange fingre med lange negle (ja sku!) i!
    (uheldigvis sand historie)

    Det er det, der kaldes en ung, dum og lidt for fuld historie.
    Jeg havde fået lidt for meget at drikke. Ynkelig lille dreng (17, ikke helt et barn), havde fyret et eller andet af med, om jeg slet ikke kunne kysse en fyr, og jeg havde svaret noget med ,at det kunne jeg teoretisk set godt. Lang historie kort, han udfordrer mig, jeg kysser ham (eller lader hans tunge overfalde mig mere præcist, har stadig traumer). Lille ynkelig fyr, som længe har været forelsket i mig, går væk et stykke tid. Her kommer hans klamme ven hen til mig, og spørger:
    "Altså (ynkelig drengs navn) har aldrig fået et blowjob før, kom nu, det kan du da godt lige gøre selvom du er lesbisk ikke? - bare hurtigt"

    Han kunne ikke forstå hvorfor jeg sagde nej....

    SvarSlet
  2. Ja min historie er desværre sand!

    Kort efter at være startet på gymnasium sprang jeg ud som biseksuel. jeg blev rigtig gode veninder med en af de andre piger fra klassen, som er lesbisk.En dag kommer vi ind af døren til klassen hvor det første der bliver spurgt om er, om vi har været ude på toilettet og hygge?! Øh undskyld mig lige engang, bare fordi du er fyr OG hetro så springer du vel heller ikke på hvilken som helst pige altså! Ja lad mig sige det sådan at den fyr har jeg ikke rigtigt snakket med siden, og bliver student lige om nogle uger! Og for god ordens skyld så har Ingen af os har nogensinde set noget seksuelt i hinanden!

    SvarSlet
  3. "Nå, er du lesbisk? Jamen, kan du så ikke lige knalde min kone?"

    Sagt til mig af far til yngre folketingsmedlem, som ikke aner, at hans mor er til kvinder, men som (heldigvis for mor/søn-forholdet) er på vores side i folketingsdebatterne :-D

    SvarSlet
  4. Fantastisk konkurrence! Hvem vil ikke gerne vinde fri adgang til OITNB?!
    Nå, men her kommer min (desværre sandfærdige) historie:

    Meget bramfri veninde spørger til en familiefest, i påhør af både venner og familiemedlemmer (heriblandt ret så aldrende bedsteforældre, som ellers er meget tolerante), hvorvidt min kæreste og jeg bruger strap-on? Noget forbavset svarer jeg, "Nej, den slags behøver vi ikke", med en forventning om, at hun så lader emnet ligge... Men sådan skulle det så ikke gå, for et splitsekund senere udbryder hun lidt for højlydt efter min mening: "Jamen, savner I så ikke pik?!", hvorefter 'samtalen' pludselig er genstand for de fleste af gæsternes opmærksomhed! Med lettere rødblussede kinderne kigger jeg væk, sipper af min vin og får således lukket munden på den lidt for spørgelystne...


    Tak for en fed blog :-D

    SvarSlet
  5. Den fedeste konkurrence nogensinde! Har ikke fået set noget OITNB endnu pga. lebbe-event med fodboldstæve her i Århus så måtte vente.

    Jamen slog et smut forbi Vinstuen på vej hjem for at sige hej til en kammerat efter en tur på G-bar. Hvor til min kammerats ven (en fyr på 22) så siger: "Må jeg spørge om noget? for har et spørgsmål fordi jeg ikke forstår det her". Sagde han bare kunne spørge.

    - Fyr: "Jamen det bare forstå det virkelig ikke og måske har du fået spørgsmålet før, men altså. Hvordan foregår det? Hvordan har I sex? Der er jo ikke nogen penis".

    - Mig: "Du har simpelthen ikke fantasi til, at tænke dig til hvordan det så kan foregå? Hold da op.. Hvis du ikke havde en pik hvad ville du så gøre ved en kvinde? du ville vel ikke bare gå? forestil dig den er gået i stykker og du kun kan alt andet"

    - Fyr: "Amen det sker jo ikke at den går i stykker, men så kan man jo kun slikke"

    -Mig: "Ja det kan man OGSÅ, men helt ærligt du kan måske slet ikke finde ud af at bruge dine hænder også?"

    -Fyr: "Det er jo ikke sex med hænderne!"

    -Mig: "Ej okay, det simpelthen for op af bakke og diskutere det her med en mand, der er så uviden og lidt kreativ"

    Ja har ondt af alle hans kommende knald, hvis han idé sex kun er, at penetrere kvinder med hans penis og ikke anser "håndarbejde" som sex.

    SvarSlet
  6. Mig og pigekæreste på ultimativ charter-prolle-afbudsrejse til somewhere-down-south. Smarte, hurtige og forrest i rækken til uddeling af værelser ved sød, dårligt-engelsk-talende-hotelmand i håbet om altan OG dobbeltseng.... - lang kø bag os med ene danske turister alle fløjet direkte ind fra Legoland.

    Os: "We would like a double bed, please" (sødt smilende og inderligt håbende på, der ikke faldt flere kommentarer)

    Hotel-mand: "But the double beds are like for couples, you know" (super, alle venter irriterede i køen bag os)

    Os: "Yes, and that is why, we would like a double bed" (hint, hint på engelsk)

    Hotel-mand: "But. I do not get. Why can you use a double bed?"

    Os: "We like to be very close to each other. Like a couple"

    Hotelmand: "Aaaaaah, I see" (smøret, smøret smil og en skilt i panden på os resten af ugen om, at vi er A COUPLE)

    Ikke så meget hanky-panky i poolen som håbet..

    SvarSlet
    Svar
    1. Voting for you - det lyder som en ret så penibel situation, I da stod i!

      Slet
  7. Da min søster (hun er 9) skulle besøge min daværende kæreste for første gang. Hun træder ind i den helt, helt almindelige stue og udbryder:

    "Nå, det er sådan moderne kvinder lever?"

    Ville lige bidrage med en på den nuttede side og prise mig lykkeligt for kun at være blevet udsat for de upassende klichéer.

    SvarSlet
  8. Undskyld mig. Men hvorfor er denne konkurrence kun for lesbiske? Nu er sagen den, at jeg er hetero, fast læser af din blog OG vild med OITNB, og jeg ved godt du skriver, at man bare skal finde på en historie, men jeg synes sgu det er lidt meget at skulle lyve om for at deltage i din konkurrence. Og en kende ekskluderende. Ærgerligt.

    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, okay.. Du kan da være med alligevel. Vi andre lyver da også ;-)

      Slet
    2. Hej Louise
      Man skal da bestemt ikke være lebbe for at deltage - man skal bare fortælle en sjov historie - og jeg kan endda se i hvert fald én bøsse blandt kommentarerne. Skriv du bare løs! Og pøjpøj med det.

      Slet
  9. Hmm, må lige i tænkeboks, hvis de forskellige groteske versioner af "hvem er så manden?" ikke tæller og "hvordan har I så sex?" er næsten også for kedelig. Så: hvornår er der deadline??

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kører til og med fredag eftermiddag. Så bare bring it!

      Slet
  10. "Synes du selv, du bidrager til verdensbefolkningen på naturlig vis? Mennesket ville vel uddø, hvis alle levede i homoseksuelle forhold?"

    SvarSlet
  11. Simpelt (om end ikke så kontroversielt, men stadig meget dumt): "[Når du nu er lesbisk] Hvorfor har du stadig langt hår?" *facepalm*

    SvarSlet
  12. Jo altså, der er den her fyr i min klasse, som jeg vidst er "venner" med. Ihvertfald fortalte jeg ham om denne her pige, som jeg synes var guddommelig smuk, og at jeg virkelig godt kunne tænke mig at snakke med hende. Jeg fortæller ham, at jeg har fundet ud af, at pigen skal til samme arrangement, som jeg selv skulle, hvorefter min "ven" slikker sig om munden, kikker slesk på mig og udbryder ud over hele kantinen: "Nak og æd"

    For dem der ikke kender udtrykket, er det brugt i et jagtprogram på TV2, mener jeg...

    SvarSlet
  13. Alex Pipersen (no shit!)9. juni 2014 kl. 12.51

    Nå, men jeg sidder med en god mandlig ven/kollega på arbejdet, og vi har alt for meget tid og ingen kunder. Vi ser din konkurrence, og beslutter hurtigt at abonnementet skal i hus. Vi begynder at google: funfacts lesbians, stereotypes lesbians, lesbian cliches m.m. for at finde på en sjov historie. Inden længe finder vi listen: "Pssst: The Girl's Guide To Lesbian Cliches & Stereotypes". Vi læser listen slavisk igennem. Jeg bliver mere og mere forarget, lidt skeptisk og flytter mig irriteret rundt på stolen.
    Min søde kollega siger så stille og roligt: "Ikke for noget vel? Men det pa..."
    Han når ikke længere end det, for jeg afbryder ham med et vredt blik og mit det-sagde-du-bare-ikke-ansigt.
    Vi udbryder begge i grin og bliver enige om at det er vores bud. Det er ikke et spørgsmål, I know. Men vi vil så gerne vinde et abonnement!

    SvarSlet
  14. Jeg mødes med min veninde, som siger: "Hey, nu har min veninde været inde at se Adeles Liv, og så bad hun mig spørge dig om det i virkeligheden er sådan to piger har sex?"

    SvarSlet
  15. Jeg var tutor og en sen aften på bodegaen fortalte jeg en ny studerende om kvinden i mit liv. Han lod mig fortælle lidt og smilede så hånligt, løftede et øjenbryn og udbrød fnysende: "Virkelig...? Det er ikke bare noget du lader som om?"

    SvarSlet
  16. Sidder på en bar med en veninde, da en mandelig gut kommer spadserende over til os. Man kan se på hans lumske smil at han virkelig håber på en scoring. Efter diverse høflighedsfraser og besvarelser af spørgsmål såsom "kommer du tit her" og gud ved hvor mange andre klichéer, kommer tidspunktet hvor jeg må smadre hans drøm om at befamle min krop. Jeg siger høfligt, at jeg er smigret, men at jeg "desværre" er lesbisk, så mig får han ikke meget ud af.
    Hans ansigt former sig til et spørgsmålstegn hvor han efter lidt tid udbryder "Jamen du har da ingen skovmandsskjorte på, kort hår, en kat i snor og korte negle?!!" "Du må virkelig synes at jeg er grim siden du lyver om din seksualitet"
    Da han gik i skuffelse og en smule fornærmet, tænkte jeg damn der ramte du lige størstedelen af mine bekendte!

    SvarSlet
  17. Anonymos lesbos says:
    just for the fun of it - og det er ik lyv

    "Må jeg være med?" er jo en klassiker.
    (åh, yea, seføli må du det, mester. du er ingrediensen vi altid mangler. knald os begge to og det lige nu, can't wait)


    "Fisse, fisse, fisse, FISSE!" er ikke så original selvom den indeholder mange ting og kan siges i mange tonefald og rytmer - a la fodboldsange.


    En fyr til en fest ." knalder i osse i parken lissom bøsserne?"


    En anden : "triller i bare ærten hele natten eller hva?"
    (njahh, det er nu ik helt så enkelt, meeen heller ikke helt forkert. Definér trille? )


    Min mor: " det er godt at have en veninde at trøste sig med hvis man ikke er så vild med sex, ikk?"
    (tak mor, du har forstået alt)


    Min mor: " Er det fordi du var sammen med ham negeren engang og så blev du lissom for STOR indeni?"
    (" ")

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinder (helt præcist vinder du for den historie med "trøst + ikke så vild med sex" - hahaha!

      Tillykke! Skriv mig en mail på mitsaakaldtlesbiskeliv@gmail.com, så videreformidler jeg info om abo.

      Slet
    2. sweet you! jeg skriver. Så må jeg holde op med at være anonymos.
      s.

      Slet
  18. Min daværende kæreste og jeg var på besøg ved hendes familie. Vi havde haft det rigtig hyggeligt og sad omkring bål med skumfiduser og sådan. Min daværende kæreste var træt og ville i seng, så vi var de første som gik. Efter os råbte hende storebror så: "Nå, så er der nok nogen der skal ind og slikke fisse!"

    SvarSlet
  19. ...Da jeg springer ud til mine forældre:

    Min mor (meget bekymret): Er det fordi du er ensom?

    Min far (lettere fuld, som var en total bevidst taktik fra min side): Nå, jamen har du altid haft de..øhh...hvad siger man.. "tendenser"?

    SvarSlet
  20. Sidste privatfest jeg var til, faldt jeg i snak med kvinde jeg ikke kender. Under small talk nævner jeg at min forlovede er akønnet og forklarer på opfordring lidt om hvad det vil sige. Jeg havde fået lidt øl, så jeg citerer måske ikke helt korrekt, men en bid af samtalen gik ca sådan her:

    Fremmed person: "Men man har jo enten mandlige eller kvindelige kønsdele."

    Mig: "Eller både og, ingen af delene eller noget der imellem. Men det er vel ligegyldigt i din dagligdag hvad folk har eller ikke har, så længe du ikke har tænkt dig at have sex med dem?"

    FP: "Det kan du have ret i, vi skal behandle folk lige. ...men du sagde at der ikke er noget galt med din forlovede, så han eller hun må jo have enten det ene eller det andet dernede. Hvad har din kæreste mellem benene?"

    Mig: "Jeg synes det er pænt grænseoverskridende at du spørger ind til og tænker på min forlovedes kønsdele! Hvorfor er det så vigtigt for dig at vide?"

    Hun svarede noget med, at det er fordi hun ikke ved hvilken kasse hun skulle placere min bedre halvdel i. Tro det eller ej, men efter lidt tid fik jeg hende faktisk til at se, at de kasser netop er problemet...og jeg undgik at svare på hendes mærkelige spørgsmål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men hvordan ser de så ud? (sorry, ku' ik lade vær..)

      :-) Og du behøver ikke svare - jeg kender bare heller ikke så meget til det, og er nysgerrig.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Jeg kan ikke helt lure dig her. Spørger du seriøst, eller er det ironisk?

      Nej selvfølgelig kender du med stor sandsynlighed ikke noget til min forlovedes kønsdele. Kan heller ikke se nogen grund til at du burde det.
      Hvis du hentyder til at du ikke ved noget om at være akønnet, vil jeg foreslå dig at google "agender".

      Slet
    4. Hovedvinder - du får både abonnement og fangedragt! Tillykke! Skriv mig en mail på mitsaakaldtlesbiskeliv@gmail.com, så videreformidler jeg info om abo.

      Slet
  21. Fremmed flirtende heteropige på nevermind: Du er helt sikkert ikke bøsse.

    Mig: Jo, det er jeg faktisk.

    Heteropige (nu venindeflirtende): Ej, det kan man altså bare overhovedet ikke se. Er du ikke glad for at jeg troede det?

    Mig (afvisende): Nææ.

    Heteropige (nu fornærmet): Ej, det var altså et kompliment. Bøsser elsker bare at få at vide at de ser straight ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinder! Tillykke! Skriv mig en mail på mitsaakaldtlesbiskeliv@gmail.com, så videreformidler jeg info om abo.

      Slet
  22. Heteronormalitetens sandhed skal man høre fra lettere beduggede og alkoholiserede middelaldrende mænd - forskning baseret på et caseeksempel..

    Undertegnede arbejder i fritiden i en kiosk, ikke en hvilken som helst kiosk, men sådan en man kunne finde på den jyske landevej og som indeholder alt fra øl til bind til fiskeudstyr og enarmede tyveknægte, eneste forskel er at kiosken er placeret i centrum af Aa.

    Nå, den lettere beduggede og meget alkoholiserede heteromandsperson kommer ind i min kiosk, for anden gang på min vagt. Han ser lidt på mig, samler mod til sig og spørger så, "har du egentlig gået til svømning"? Jeg responderer lettere afventende med formodningen om, at det næppe er sidste spørgsmål fra ham, jeg svarer, "jaa, det har jeg" (sandheden - har været elitesvømmer og sniffet klor det meste af mit liv - altså point til ham!).

    Mandsperson siger, "nå, okay, du har også så brede skuldre, altså jeg mener har du ikke fået det at vide før? Jeg tror godt drenge kan lide det, men nu er jeg jo ikke en dreng..". Jeg siger, "øh, he, jo det har jeg nok fået at vide før" og tænker, "var det et kompliment i hans alkoholtågede ører?"

    Da han har købt sine 20 North State og to Guld Damer, siger han, "så ved du vel også, hvad man siger om kvinder, der er maskuline og sportsudøvere, altså at de er til deres eget køn, men det skal jeg nok lade være med at spørge om.." Jeg bliver knaldrød i ansigtet, smågriner og siger, "nå, så det har du hørt.." og tænker (ding, ding, ding, du har fået jackpot - 10 point til dig!).

    Den alkoholiske sandsigerske går ud af kiosken og jeg står tilbage med mine røde kinder og er lige blevet gay-radar-fundet for første gang i min kiosk. Så ser du, intet behov for homohunde eller regnbueflag, drik Guld Damer og den er der!!

    SvarSlet
  23. Top 3 i tilfældig rækkefølge og med kommentarspor:

    "Har du nogensinde prøvet at miste noget deroppe under sex? En ring eller sådan noget?"
    -'Sådan noget'?!... Og hey, har du da en ven, som har akut brug for et godt råd eller...?

    "Kan du ikke gøre noget, for at se mere lesbisk ud? Du kan jo tage din neglelak af inden på torsdag? Jeg vil gerne have, at mine venner tror på, at du er til piger..."
    - Ja, lad os hellere gøre det så troværdigt som muligt. Hvad med at jeg lige syer nogle baggy jeans af et regnbueflag og på aftenen taler højlydt om, hvor meget jeg elsker at fodre heste - tror du ikke, at det nok skal overbevise dem?

    "Er det dig der har lært min kæreste, at forspil er ligeså vigtigt som rigtigt sex?"
    - Jamen, det er da også hyggeligt at møde dig for første eller anden gang, relativt fremmede mand.
    Forklaringen bag dette spørgsmål er ikke noget nær så steamy som man kunne håbe... Men jeg vil lade jer bevare jeres egne fantasifulde historier uberørte af sandheden.

    SvarSlet
  24. "Sig til hvis i nogensinde har lyst til at eksperimentere; jeg har trods alt noget i ikke har"

    SvarSlet
  25. Det er godt nok ikke et spørgsmål, men...

    Ham: Skal du på Roskilde i år. Hvem skal du af sted med?
    Mig: Min kæreste.
    Ham: Årh, total Brokeback Mountain.
    Mig: Tja, øh, na..

    SvarSlet
  26. .. en tidligere kollega på hin arbejdsplads spurgte engang: betyder lange fingre i "jeres" terminologi, at man er godt udrustet? :-)

    SvarSlet
  27. Min virkelig dejlige og meget lidt fordomsfulde mormor under en skøn gang frikadeller med kartofler og brun sovs:
    "Jeg har tænkt over noget. Den film du sad og så den anden aften (min mormor sad og strikkede ved siden af, men fulgte ikke rigtig med i filmen - troede jeg!!) hvor de talte om "at sakse" - er det noget man kan gå til, eller hvad går det ud på?" Mig: Øeeeehm... FUCK!

    SvarSlet
  28. Da jeg fortæller min far, at min nye kæreste er en kvinde:
    - Det er ligesom bare en rigtig god veninde, ikke?
    - nej altså vi er jo kærester. Ligesom andre, du ved, kærestepar.
    - men hvem af jer er så manden? (sagt i ramme alvor)
    - altså far.. der er ikke nogen mand i det her forhold, det er jo lidt pointen..
    - jamen der er der som regel en, der.. ja, ligesom Kim og Henrik f.eks. (eneste homopar min far har mødt), der er det da helt klar kim, der er damen, er det ik rigtigt, Hanne (han fisker efter opbakning hos min mor), det er altid ham, der ordner kort og blomster og sådan noget, når de skal til fødselsdag f.eks.
    - jamen så må det være mig der er manden. Jeg er meget dårligere end hende til den slags.
    ....pause...
    - men hvem var så den lille fyr, vi så dig med inde i Magasin? Ja vi talte godt nok om, at han så noget ung og lille ud, men vi tænkte, at det måske var en af de der digterspirer...
    - det var ikke nogen lille fyr.
    - ?
    - det var xx (min nye kæreste)



    SvarSlet
  29. Midaldrende mand på bar, da det går op for ham, at den kvindelige bartender er min kæreste:
    "Min datter er også til piger. Men hun kan ikke finde ud af det. Hun har simpelthen så svært ved score. Og jeg har så ondt af hende, for jeg ved jo selv, hvor umulige kvinder er. Hvordan fanden scorede du hende dér? Kan du mødes med min datter og lære hende hvordan hun skal gøre?"

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!