Okay.
Nu ved jeg ikke, om I har Netflix. Og nu ved jeg heller ikke, om I har knækket koden til at switche IP-adresse, så I kan se aaaalle de fantastiske amerikanske reality-programmer, man ikke kan se på Netflix fra Danmark.
Men jeg har både det ene og det andet.
Og det betyder, at min mandagsslapperaften (som i øvrigt blev indledt med årets første løbetur, så kom ikke her og sig grimme ting om, at jeg spiste cheerios til aftensmad) bliver brugt i selskab med anden sæson af et ganske afskyeligt, komplet ligegyldigt og ganske ... ganske vidunderligt tv-format, der hedder (mundret):
"Say YES to the Dress - Bridesmaids' Edition"
Intelligent mandagsunderholdning.
Her følger vi i en kjolesalon de flokke af brudepiger, der har indvilliget i at betale $200-1000 for en satin(og/eller chiffon)sag, de ikke selv vælger. Og det er ganske fornøjeligt.
Særligt sødt bliver det i andet afsnit af anden sæson, hvor en mægtig rar brudekvindes mægtig rare brudepigetvillingesøster skal i en kjole ... for første gang i femten år, vel at mærke. Søsteren er nemlig kamplesbisk og har sin ligeså kamplesbiske kæreste med i brudesalonen.
Det er et virkelig sødt og helt enormt hjertevarmt lille optrin, der udspiller sig omkring det her med at tage en kjole på for et andet menneskes skyld, lige meget hvor utilpas man føler sig. Og sjovt at se, hvordan kropsholdning og mimik (nå ja og frisure) kan gøre, at to enæggede tvillingekvinder kan se så forskellige ud.
Og så i øvrigt også kudos til amerikansk ligegyldighedsfjernsyn for rent faktisk at behandle homoseksualitet aldeles fordomsfrit - det bliver ligesom bare fremlagt som endnu en udfordring i brudesalonen - ligesom dagen før, hvor en maid of honor og bedsteveninde gennem årevis kun ville være med i brudeselskabet, hvis hun måtte have en pink kjole på. Selvom alle andre skulle have grå kjoler på. Totalt de store konflikter, der bliver løst alligevel.
Nå, men det var bare det.
Nu ved jeg ikke, om I har Netflix. Og nu ved jeg heller ikke, om I har knækket koden til at switche IP-adresse, så I kan se aaaalle de fantastiske amerikanske reality-programmer, man ikke kan se på Netflix fra Danmark.
Men jeg har både det ene og det andet.
Og det betyder, at min mandagsslapperaften (som i øvrigt blev indledt med årets første løbetur, så kom ikke her og sig grimme ting om, at jeg spiste cheerios til aftensmad) bliver brugt i selskab med anden sæson af et ganske afskyeligt, komplet ligegyldigt og ganske ... ganske vidunderligt tv-format, der hedder (mundret):
"Say YES to the Dress - Bridesmaids' Edition"
Intelligent mandagsunderholdning.
Her følger vi i en kjolesalon de flokke af brudepiger, der har indvilliget i at betale $200-1000 for en satin(og/eller chiffon)sag, de ikke selv vælger. Og det er ganske fornøjeligt.
Særligt sødt bliver det i andet afsnit af anden sæson, hvor en mægtig rar brudekvindes mægtig rare brudepigetvillingesøster skal i en kjole ... for første gang i femten år, vel at mærke. Søsteren er nemlig kamplesbisk og har sin ligeså kamplesbiske kæreste med i brudesalonen.
Det er et virkelig sødt og helt enormt hjertevarmt lille optrin, der udspiller sig omkring det her med at tage en kjole på for et andet menneskes skyld, lige meget hvor utilpas man føler sig. Og sjovt at se, hvordan kropsholdning og mimik (nå ja og frisure) kan gøre, at to enæggede tvillingekvinder kan se så forskellige ud.
Og så i øvrigt også kudos til amerikansk ligegyldighedsfjernsyn for rent faktisk at behandle homoseksualitet aldeles fordomsfrit - det bliver ligesom bare fremlagt som endnu en udfordring i brudesalonen - ligesom dagen før, hvor en maid of honor og bedsteveninde gennem årevis kun ville være med i brudeselskabet, hvis hun måtte have en pink kjole på. Selvom alle andre skulle have grå kjoler på. Totalt de store konflikter, der bliver løst alligevel.
Nå, men det var bare det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!