tirsdag den 1. oktober 2013

Fra Krammedag til Leg-med-dit-køn-dag. Please?

En af de der dage. Hvor man måtte tale med store bogstaver over for en samarbejdspartner, og det stadig sidder i kroppen fire timer senere.

Åh! Jeg hader at føle mig bisset. Men endnu mere hader jeg at føle mig bisset, når der faktisk absolut ikke er nogen grund til, at det er mig, der skal sidde tilbage med den mundsmag efter endt og irriterende telefonsamtale.

Og så skete det her:


Og så skete det her:


Og så skete det her også ovre på Kvinde kend din krops Facebook


Eftersigende er der tale om en seddel til forældrene i en unavngiven institution et eller andet sted på Sjælland.

... Og nu overvejer jeg seriøst bare at putte mig hjem under dynen. Men jeg har en spinningaftale med Bedstebøssen efter work, og selvom jeg i princippet kan afmelde to timer endnu, ved jeg godt, at den mulighed ikke gør noget som helst bedre.

Åh!

Jeg ville bare sådan ønske, vi kunne holde op med at generalisere og hardcore-opdele i to helt fastlagte køn. Måske bare en enkelt dag til at starte med. Hvad med at indføre en Kønnets Opløsnings-Dag?

Come on. 

Der er både Pandekagedag, Motionsdag og International Krammedag. For ikke at glemme Bowlingens Dag og International Ørnedag. Og Haglbøssens dag. Der er dybest set ikke nogen organisationer, der ikke har lagt beslag på en dag i løbet af året til at pushe deres sag.

Kunne vi så ikke også lave en dag - bare en enkelt - med frihed til at lege med sit køn (ikke på dén måde. Ikke nødvendigvis, i hvert fald)?

En "Vær lige præcis den, du har lyst til"-Dag?

Jeg er sikker på, de fleste ville få smag for det.

Alle mennesker bør få lov at opleve, at de måske/måske ikke rummer præcis lige så mange såkaldt maskuline sider, som de rummer feminine. Måske endda flere. Eller færre. Det er ligemeget. Der skal bare være frihed uden fordomme til at afprøve det hele og finde sig til rette et eller andet sted på et uendeligt spektrum.

Sæt dog mennesket - og for fanden da især børnene! - fri til at afprøve, hvilke kasketter de har det bedst med at sætte på hovedet. Giv os lov til at sample lidt hele vejen rundt fra buffeten.

Og fri mig så i øvrigt fra et lyserødt Wikipedia med fokus på bløde værdier. For fanden da.

4 kommentarer:

  1. Den er fra Frederiksgård Skole: http://www.frg.kk.dk/Infoweb/Designskabelon_Koebenhavn/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=

    SvarSlet
  2. Apropos dage... På fredag er det (apparently...) kanelbollens dag!!!!???
    Bøjer mig i støvet over lobbyisterne hos dansk bagerlaug/Findus/IKEA/visit Sweden....

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!