mandag den 16. september 2013

Fra korthårede Barbie-dukker til "Er jeg lesbisk?". Den strukturløse lebbe er tilbage

I dag over middag talte vi på kontoret om min meget skønne og lidt unge kollega. Hun er sygt forkælet. Mægtig fantastisk og sød. Og sygt forkælet.

Bevis #1: Hendes forældre har en swimmingpool.

... Men havde hun en af de der eldrevne minibiler, da hun var barn, spurgte min anden kollega?

Det havde hun nu ikke. Men den bil var vitterligt det ultimative statussymbol. Og så antallet af barbier. Jeg havde ikke så mange Barbie-dukker. Måske fem.

Jeg klippede en af mine barbier korthåret for at have en mand. Fordi jeg ikke havde en Ken-dukke. Og fordi mit lille dukkesamfund ville bryde sammen uden maskulint islæt.

Det sagde jeg til mine kolleger i dag. Og studsede så over, om det var der de første kim til min homoseksualitet og betragtelige betagelse af korthårede damer blev lagt?

Min weekend forsvandt i bloody marys og godt selskab fredag, semigrove tømmermænd, kort besøg af Bedstebøssen lørdag eftermiddag. Han havde hindbærsnitter med, hvilket resulterede i, at jeg voldtog Livslebbens den-der-box-hvor-man-kan-se-gamle-tv-programmer-på for DR's Den Store Kagedyst resten af dagen.

Søndag forsvandt i gåture og resterne af den arbejdsbyrde, jeg ikke havde nået fra mandag til fredag.

Nå jo. Og så gik søndag også med at besvare en mail fra en forvirret måske-lebbe. Jeg får den slags henvendelser engang i mellem - og jeg kan rigtig godt lide dem - Fra kvinder (faktisk i alle aldre - fra 18 år til et-par-og-fyrre. Plus alt derimellem), der er i tvivl om de er lesbiske og spørger om min ... vurdering. 

Det er skidesvært. For det eneste råd, jeg kan give, er egentlig, at de skal prøve det af. Jeg var ikke i tvivl om, at der var et eller andet rigtigt ved det med damerne, da jeg vågnede op morgenen efter mit første kvindekys for en otte-års tid siden. 

Du ved det nok først, når du prøver det. Og hvis det så føles totalt fejlagtigt, så er der jo ikke noget forgjort ved det. Så er det vel bare bye-bye punani og på gensyn penis.

Nå. Det var det hele.


12 kommentarer:

  1. Jeg kan selvfølgelig, hvorvidt din korthårede barbie "mand" har forbindelse til din homoseksualitet, men jeg kunne godt forestille mig, at der var et eller andet der. Jeg ved i hvert fald, at et af de tidligste tegn på, at jeg er til piger som jeg kan huske, var en tendens til at lade to barbier have et forhold til hinanden. Det var ifølge min lillesøster så udtalt, at hun nægtede at lege med barbie sammen med mig, medmindre jeg højt og helligt lovede, at min barbie ville ende sammen med en Ken-dukke og ikke en anden barbie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha. Hvor er det sjovt. Men har de fleste piger (der har leget med barbier) ikke parret dem op (bare fordi man typisk - med mindre man var sådan en, hvis forældre havde en swimmingpool - havde flere Barbie-dukker end Ken-dukker)? Det er sjovt anyways!

      Slet
  2. Hovsa, der manglede jeg vist en del af teksten.
    Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvorvidt din korthårede barbie "mand" har forbindelse til din homoseksualitet, men jeg kunne godt forestille mig, at der var et eller andet der. Jeg ved i hvert fald, at et af de tidligste tegn på, at jeg er til piger som jeg kan huske, var en tendens til at lade to barbier have et forhold til hinanden. Det var ifølge min lillesøster så udtalt, at hun nægtede at lege med barbie sammen med mig, medmindre jeg højt og helligt lovede, at min barbie ville ende sammen med en Ken-dukke og ikke en anden barbie.

    SvarSlet
    Svar
    1. thumbs up! Jeg fangede nu godt meningen alligevel :)

      Slet
  3. Så 'Den store skønhed' i Øst For Paradis i mandags, mens jeg flettede fingre og småkyssede med Ladyen (og elskværdigt hjalp hende med at fiske den peanut op, som hun havde tabt ned mellem brysterne, hehe).

    Den film er komplet uforudsigelig.

    Sådan lidt ligesom dine blogindlæg.

    Og meget anmelderrost.

    ;-)

    Og så har jeg aldrig ejet en Barbie-dukke. Jeg legede med biler og racercykler. Og klatrede i træer. Og bankede drengene i klassen.

    Men havde til gengæld en skøn bamse ved navn Ironside.

    Yep.

    SvarSlet
  4. Hmm, det ved jeg ikke... Men jeg manglede i hvert fald ikke Ken-dukker (jeg havde hele to!). Så det var udelukkende fordi jeg syntes, at barbierne skulle være sammen, at jeg på den mest barnligt uskyldige facon lod dem krybe ind under en dyne sammen. Min søster var i hvert fald ikke nogen fan af mine story-lines ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor er det sødt! Naturlig lesbianisme for the win.

      Jeg var personligt, er jeg bange for, et meget normativt lille barn. Nederen.

      Slet
  5. Jeg tror for længst, du har indhentet det forsømte ;)

    SvarSlet
  6. For hulan da også - jeg har lige fundet din blog igennem en underlig googlesøgning og læser mig sultent igennem siderne, tak for god læsning. Jeg er totalt meget én af de der måske-lebber... Sidder lige og overvejer, hvordan jeg skal opsnuse en ægte lebbe at forsøge mig på. Måske i byen i morgen? Shit, jeg skal lige være lidt modig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du er måske-lesbisk er du garanteret fuldblodslebbe, når det kommer til stykket. Ud og prøv den punani. Det kan kun gå for langsomt.

      Slet
    2. Jeg går på punani-jagt i weekenden! Jeg glæder mig helt nu :-) Tak for svar!

      Slet
    3. Jeg kommer lige med enden på min historie her. Jeg har nu fundet mig den dejligste damekæreste og har fortalt min familie og mine venner, at jeg er lesbisk. Alt er virkelig vildt og lykkeligt lige nu og jeg kan slet ikke få nok. For mig er der er noget med de damer og at give det et skud er en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
      Hermed et tak for god blog og lesbiske lykkelige hilsner fra måske-lebben, som vidste sig at være lesbisk helt ind til benet.

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!