fredag den 13. september 2013

Den perfekte lesbiske datingprofil

Hvis man nu var single og utilfreds med situationen.

Hvis man nu ikke orkede at feste (rent hypotetisk selvfølgelig) med flere 23-årige unglebber, der helt tydeligt allerede i en alder af 14 hvilede mere i deres homoseksualitet, end man selv (hypotetisk) gjorde, da man var 30 (hypotetisk).

Hvis man nu allerhelst bare ville møde sin eneste ene stille og roligt og online på et vilkårligt datingforum for homoer.

Hvis og hvis og hvis - Så tror jeg altså nok, jeg har formuleret den perfekte datingprofiltekst.

Og nu, hvor jeg selv har masser af dame i mit liv, er det min store fornøjelse og ypperste pligt at videregive den til værdigt trængende.

SÅ det her er en form for servicemeddelelse. I kan bare bruge følgende profiltekst helt frit og præcis, som I vil. En slags gave fra mig til jer. Det er jo fredag.

Så uden yderligere ståhej - her kommer den perfekte lesbiske datingprofiltekst til 100 pct. fri afbenyttelse (og sig så ikke, at jeg aldrig giver jer noget):

Jeg spiller ikke håndbold. Til gengæld er jeg nærig. Smid mig en mail.

Værsgo. Og god weekend.



4 kommentarer:

  1. Mange, mange tak! Den havde jeg aldrig, aldrig selv kunnet finde på....

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Jeg er her for mine læsere, kan man sige.

      Slet
  2. Og ... øh ... hvad er det så for en laber lebbetype, der reagerer på den? Please enlighten me ;-)

    Mange venlige hilsener fra en, der engang kaldte sig Just Do It på Boyfriend og fik ret mange interessante henvendelser, haha :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Folk det ligeledes afskyer kontaktsport og anser en skilling sparet for én tjent. Selvfølgelig.

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!