lørdag den 1. juni 2013

Kvalitet frem for kvantitet, eller: En smal årgang

Nå. Men der begynder så småt at ske det, at jeg bliver afsløret. I tide og utide. Jeg er muligvis ikke helt så incognito-lebbeblogger-snu, som jeg går og tror.

Forleden henvendte en kvinde sig således på Facebook. Altså på min private og helt egen Facebook. Ikke på Lebbelivets (like mig nu! Like mig nu!).

Hun spurgte (heftigt forkortet version), om det ikke var mig, der skrev hendes yndlingsblog?

(Tænk engang at jeg skriver nogens yndlingsblog. Mig! Modeblogger-ladies med five units-jeans og sko fra Acne, go home.)

Og vejen til denne lebbes hjerte går, som I ved, gennem smiger (og også gennem maven, hvis nogen skulle have lyst til at stille på Vbro med en bradepande brownies asap?), så naturligvis gav jeg mig til kende.

Men netop denne lebbe fremlagde en yderst interessant teori:

Hun nævnte nemlig, at vores fælles årgang - 1981 - er en meget lillebitte lebbeårgang. Hun spurgte mig: Kender du måske andre lebber fra 1981? Og hun har sgu ret. Jeg kender måske én anden lebbe, måske to, der er 81'ere. Ellers er de fra en kant af enten et par år yngre eller ældre end mig.

OMG.

Er det en konspiration?

11 kommentarer:

  1. Tror du er fleres yndlings blogger, just saying, deriblandt min... det er genialt og tusind tak for underholdende læsning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ohhh. Al den smiger. Jeg dør (bliv ved! Bliv ved!)...

      Slet
  2. Jeg er ikke lesbisk - bare helt almindelig hetro, blå/grøn feminist og KU studerende - du er også min danske ynglings blogger. Og kilde til en god overspringshandling midt i eksamenslæsningen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så fucking crazy. For jeg er jo vitterligt bare mig. Fjollede åndssvage klodsmajors-mig, der lige nu har fået mig et fjollet åndssvagt klodsmajorsbrandsår på hagen, fordi jeg ikke kunne vente til pizza(-osten) var kølet af. Skadet af skoldhed mozzarella. Så er du advaret.

      Slet
    2. Ja, det bliver lidt fjollet engang imellem. Men det er også så sejt, at du tør i blande din meget personlige (og sjove) historier, med nogle homo/femi refleksioner :) Og så bliver det heller ikke hverken helt "pille navle agtigt", eller meget korrekt og skingert.

      Slet
    3. Korrekt og skingert er netop hvad jeg altid er bange for, at mine indlæg bliver. Og så går jeg måske nogle gange lidt for langt over i den anden grøft. Men hellere det...

      Slet
  3. Jeg tror også, at jeg har fundet dig på facebook. Jeg har bare ikke tude at sige noget.

    Og nu går det op for mig, at det også er første gang jeg kommenterer - nu virker det bare endnu mere stalkeragtigt, at jeg har fundet dig på facebook (måske - jeg kan jo ikke være sikker).

    Og nu kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg ikke kommenterer - det er jo fordi jeg ikke giver nogen mening når jeg prøver. Jeez..

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu glemte jeg det vigtigste - din blog er også en af mine favoritter ;)

      Slet
    2. Mange, mange, mange tak. Og hvis du vil have be-/afkræftet, om du har ret i dine anelser, så skriv på mailen - helst ikke noget namedropperi her på bloggen :)

      Slet
  4. Er heller ikke til dato stødt på lebber af præcis min egen grand cru classé-årgang. Min smukke Lady Godiva kommer tæt på, men er alligevel en smule off target. Hvad der derimod undrede mig på gf, var, at jeg fik mange henvendelser fra ungmøer på halvdelen af min alder. Altså stort set den alder, jeg har fucking børn i! Flatterende og klamt i samme pakke ...

    Har reflekteret fuldkommen resultatløst og spørger nu: Er det noget særligt lebbeagtigt at tænde på kvinder, der ikke tilnærmelsesvist har samme alder som en selv? Sådan lidt i stil med Anne Linnet og konen, you know? Eller er jeg mon bare utrolig ung og laber at skrive med på gf?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ingen anelse - måske læserne kan hjælpe?

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!