lørdag den 25. maj 2013

Advarsel: Utilsløret pral. Vennepral, endda. The worst kind.

Åhgud. Hetero-dame-middag-drinks-fredag-aften endte - meget overraskende - på Vela klokken ca. 03. Inklusiv tre x veninder uden nogen som helst interesse for punani, vel at mærke.

Vi spiste og drak (og drak) på Christianshavn til kl. 02.30. Og så fik jeg sandelig den - noget uimponerede flok - med på ideen om, at vi skulle på lebbebar.

1 x lebbe + 3 x hetero-ladies. Udmærket overtalelsesevne, dér.

Heteroveninde #1 måtte, apropos, skifte tøj tre gange på vej ud af døren - af frygt for at blive:

1. Overfaldet med tilbud og klap i numsen (for lækker)
2. Forvekslet med en dyke (hvid skjorte, sorte bukser - meget hot, men bestemt farligt på en lebbebar).

Sødt.

Men mere om det en anden dag. For der er alt rigeligt at sige om Vela - men det kræver en ædru hjerne. Ikke en klokken-fem-om-morgenen-lebbe-hjerne (i øvrigt: Øl og rom og tidspunkt taget i betragtning staver jeg fandenedme godt).

For! Det er i virkeligheden slet, slet, slet ikke det, det her skal handle om.

Det her skal handle om Bedstebøssen (igen). Som ringede tæt ved midnat fra Berlin. Midt i drinks. Han havde netop sagt farvel til Beyonce-koncerten dernede og ville bare ringe med følgende hjerteskærende fantastiske melding:

"Skattis (that's me). Det var den mest fantastiske koncert i universet! Beyonce var så sej. Det var vildt. Sååe. Jeg ville bare høre, om du skal noget på mandag? For jeg vil meget gerne forære dig min billet til koncerten i Forum (BB har naturligvis købt billet til både Berlin & København). Fordi jeg virkelig gerne vil have, at du får den oplevelse. Fordi du bare er så sød. Det er din fødselsdagsgave på forskud."

Jeg er blown away. Helt rørt.

I virkeligheden kender jeg kun hitsene og alt det gamle fra Destiny's-dagene. Men jeg var alligevel lidt misundelig på alle dem (bøsserne), der havde fået billet, da der blev meldt udsolgt efter et kvarter.

Er det ikke vildt?

(Who run the world? ME. Og også BB, jaja)

NB. Jeg har af ren og skær forfængelighed fremaddateret det her indlæg. Så der er flere på Facen, der ser det. Klokken er atten minutter over fem lige nu. Så ved I det.

2 kommentarer:

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!