Jeg er egentlig ret sur i dag.
Jeg vågnede og var sur, jeg tog på arbejde og var sur, og efter arbejde kan jeg se frem til en fuldstændig overflødig lyntur til IKEA. Og jeg har bestemt tænkt mig at være sur hele vejen derud.
Sur hele vejen derud, sur igennem møbelafdelingen, sur forbi kødbollerne og tyttebærsylten, sur forbi duftlysene og skulle-man-lige-købe-100-servietter-med-hjem-nu-man-er-her, og sur hele vejen ud gennem plukselvlager og selvbetjeningskasser. Sur. Sur. Sur. Og også i toget hjem.
Eneste lille bitte knap-så-sure pitstop er, mens jeg indtager en fransk hotdog til to kroner med no brand-sodavand ad libitum til en femmer. For syv kroner fastfood, tak. Only in IKEA.
(Det er min belønning for at rage hele vejen til Taastrup for at købe to åndssvage håndvask-monteringsbøjler, som IKEA-typerne burde have udleveret sammen med den røvfuld udstyr, jeg købte derude for to uger siden. Deres fejl. De indrømmede det selv lige før i telefonen. Sur.)
Nå. Men jeg tror faktisk primært, jeg er sur, fordi jeg i lige så høj grad, som jeg er en karma-overtroisk lebbe, er en tryghedsnarkomanisk lebbe.
Og lige for tiden er tilværelsen ikke spor tryg. Jeg har jo ikke noget hjem. Jojo, jeg har godt 60 skønne kvadratmeter med mit navn på skødet. Men ikke noget hjem.
For et hjem er et sted, der er hyggeligt. Nåja, og et sted der har et toilet. Giv mig nu bare det badeværelse.
Kh. N.
Jeg vågnede og var sur, jeg tog på arbejde og var sur, og efter arbejde kan jeg se frem til en fuldstændig overflødig lyntur til IKEA. Og jeg har bestemt tænkt mig at være sur hele vejen derud.
Sur hele vejen derud, sur igennem møbelafdelingen, sur forbi kødbollerne og tyttebærsylten, sur forbi duftlysene og skulle-man-lige-købe-100-servietter-med-hjem-nu-man-er-her, og sur hele vejen ud gennem plukselvlager og selvbetjeningskasser. Sur. Sur. Sur. Og også i toget hjem.
Eneste lille bitte knap-så-sure pitstop er, mens jeg indtager en fransk hotdog til to kroner med no brand-sodavand ad libitum til en femmer. For syv kroner fastfood, tak. Only in IKEA.
(Det er min belønning for at rage hele vejen til Taastrup for at købe to åndssvage håndvask-monteringsbøjler, som IKEA-typerne burde have udleveret sammen med den røvfuld udstyr, jeg købte derude for to uger siden. Deres fejl. De indrømmede det selv lige før i telefonen. Sur.)
Nå. Men jeg tror faktisk primært, jeg er sur, fordi jeg i lige så høj grad, som jeg er en karma-overtroisk lebbe, er en tryghedsnarkomanisk lebbe.
Og lige for tiden er tilværelsen ikke spor tryg. Jeg har jo ikke noget hjem. Jojo, jeg har godt 60 skønne kvadratmeter med mit navn på skødet. Men ikke noget hjem.
For et hjem er et sted, der er hyggeligt. Nåja, og et sted der har et toilet. Giv mig nu bare det badeværelse.
Kh. N.
Ville også have været sur i den situation.
SvarSletJeg havde krævet at de dumme ikaister havde afleveret og opsat vasken!
SvarSlet