søndag den 22. juli 2012

I blev skabt som mand og kvinde - Mit Såkaldt Lesbiske Liv til kirkebryllup

I går var jeg til bryllup. I Jylland. Langt inde i Jylland.

De seneste par år har jeg været til en tre-fire bryllupper, men ingen af disse har været kirkebryllupper. I går var jeg til kirkebryllup. I Jylland. Langt inde i Jylland.

Det var for så vidt et rigtig fint bryllup - det var min dejlige kusine, der blev gift - der er bare alligevel en lang række klare forskelle på de borgerlige bryllupper, jeg har været til de seneste år og så dette.

Især gjorde turen i kirken mig paf.

Det er vel gået de færreste homonæser ("homonæse" lyder lidt som noget, man kan dyppe sine pomfritter i) forbi, at kirken nu er forpligtet til også at vie to mænd og to kvinder. Med hinanden, forstås. Jeg tror, der går nogle år endnu, inden bigami lovliggøres. 


For mig er det en ligegyldig sejr. Bestemt er det da kun rimeligt, at en statsstøttet institution ikke må diskriminere, men jeg skulle nu ikke nyde noget af et kirkebryllup under alle omstændigheder. 

Og faren er for mig at se, at denne lillebitte mikrosejr vil blive brugt som et (ligegyldigt) eksempel på, at homoer da har rettigheder - at regeringen da lytter, når homoerne klager ("nu fik I denne her, så kan I sgudda heller ikke forlange mere.").

Nå, men foruden faktum, at jeg ikke er det mindste kristen (jojo, jeg blev konfirmeret dengang. Men jeg har også stadig den "Absolute Let's Dance '95"-cd, jeg købte sammen med mit konfirmationsanlæg, så det var ikke helt forgæves!), bryder jeg mig simpelthen bare heller ikke om biblens måde at snakke om parforholdet på.

Tag nu bare i går til brylluppet. I Jylland. Langt inde i Jylland.

Præsten var meget sød og talte om kærlighed. På den der ekstremt normative måde, præster taler om kærlighed og ægteskab.

Talen til de nygifte-in-spe handlede nemlig i uhyggeligt høj grad om, hvor vigtigt det er, at bruden giver sin mand frihed (og naturligvis om hvor dejligt det var, at min kusine netop formåede at give sin kommende husbond frie tøjler).

Hvorherrebe-fucking-vares. Hvad med brudens frihed? Hva'? Hvad med den? 

Jeg ved godt, det måske lyder som om, jeg hidser mig unødigt op. Men det kræver ikke særligt meget refleksion at se normerne i den opstilling, gør det? Kvinden skal give manden frihed = Manden har brug for frihed, fordi han (modsat kvinden) er aktivt handlende. Kvinden vil helst bare sidde passivt derhjemme (og allerhelst med sin mand - men det behov skal hun undertrykke)?

Jeg synes faktisk, at netop italesættelsen af det heteroseksuelle ægteskab er et supervigtigt sted at påbegynde en bekæmpelse af normerne.

For det er jo i familierne, normerne reproduceres og snart bliver til et fuldt års barsel til kvinden (for manden har jo brug for sin frihed), hvilket igen fører til lavere anciennitet (og dårligere pensionsopsparinger!) til kvinden, når hun er tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket igen fører til, at kvinden fravælges til de højeste og bedst betalte stillinger, hvilket igen reproducerer billedet af manden som den aktivt handlende med den høje stilling og minus forpligtelser på hjemmefronten ("han har jo brug for sin frihed") - og så er cirklen sluttet, og kvinder vil for evigt få 18 pct. mindre i løn end deres mandlige kolleger.

Men det var et sidespor.

Jeg var jo til kirkebryllup. Og selve præstens tale var ikke det eneste, der faldt mig for brystet. Der var jo nemlig også det her med salmerne:

"Med guldkæde himlens gud / binder brudgom til sin brud". 

Sådan lyder de sidste to linjer i tredje vers af salme nr. 699 i Den Danske Salmebog, "Glæderig og underfuld".

Jeg bed især mærke i ordene "sin brud". Med fed streg under "sin". Ejefald. Possessivt pronomen.

Jeg bryder mig vitterligt ikke om - og I må gerne kalde mig nærtagende - at kvinden på den måde beskrives som mandens ejendom. 

Ikke i det 21. århundrede for fuck's sake.

Samme tankegang går jo igen i hele ritualet, hvor kvinden som et andet objekt overdrages fra én mand (faderen) til en anden (gommen). Jeg ved godt, det bare er ritualer og bunder i tudsegamle traditioner, men det er virkeligt skammeligt, hvis I spørger mig.

Så få dog det skide ægteskabsritual revideret. Altså - er kirkevielsen ikke lidt blevet overhalet af virkeligheden? Både i hetero- og homoøjemed?

Som min kære bror (og så mange andre) siger:

"Det er da på sin plads, at homoer kan bliver viet i kirken nu, anskuet som et ligestillings-/antidiskriminationsspørgsmål. Men jeg fatter simpelthen ikke, hvis der er nogen homoer, der har lyst til at blive viet et sted, som i udgangspunktet ikke rigtigt anerkender institutionen."

Hvis homoer skal vies i kirken, synger man så:

"Med guldkæde himlens gud / binder bruden til sin brud". 

Og her har jeg slet ikke nævnt en anden kirkevielsesklassiker, salme nr. 738, der bærer titlen: 

"I blev skabt som mand og kvinde". 

I kan læse hele salmeteksten her. 

Det var lige før, man skulle blive kirkeligt viet bare for at kunne synge den salme i en kirke spækket til randen med homoer. Og se præstens ansigtsudtryk.







8 kommentarer:

  1. Det her må jeg simpelthen kommentere;

    KLAPSALVE!

    hvor er det dog velskrevet. jeg har aldrig rigtig tænkt over det du skriver, før du nu sætter ord og billeder på.
    Du burde det til en avis under noget "jeg mener-" indlæg.
    super super flot skrevet, og et godt oplæg til en go debat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind tak for de søde ord!

      Du må endelig dele indlægget, hvor du lyster - det er en vigtig debat, og præcis som du også selv siger, en der ofte overses!

      Del løs :-)

      Slet
  2. På den ene side har du så inderligt ret, og på den anden side må man som homo også finde sig i, at der altså ER et flertal af heteroer ergo fylder de mest og det er dem der er flest salmer til. Dog har jeg hørt at den første danske homo-salme er skrevet! Og den er faktisk ret sød. Den kan vist findes på Politiken et sted.

    Jeg er dybt enig i, at der fandeme også skal være plads til homo-vielser, det er (eller burde være) en selvfølge, men det er først lige blevet indført, så giv det nu lige tid - der skal nok komme salmer og traditioner til det også. Og lad hetero-folket nyde traditioner og salmer som er både smukke og rørende, så længe der er andre muligheder. Det har der så fandeme også bare af at være.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg er i og for sig helt enig. Jeg bliver bare så træt, så træt - langt ind i sjælen - hver eneste gang jeg ser køn beskrevet som noget tvedelt - noget dikotomisk og ikkeflydende. Også selvom det er i salmetekster. Og det her er så mit lille frirum til at galde (og gjalde og gale) deruda'

      Slet
    2. Og bliv endelig ved med det!! Der findes ikke noget bedre end at høre andres mening om tingene, det er da den eneste måde at udvide sin horisont på :) Og ja, hvor er det trist når folk ikke giver plads til midt-imellem og blandingsprodukter af kønnene. Romantiske forhold (og alle andre!) har ved gud aldrig handlet om mand og kvinde, det er menneske og menneske (og kærlighed!).

      Slet
    3. "På den ene side har du så inderligt ret, og på den anden side må man som homo også finde sig i, at der altså ER et flertal af heteroer ergo fylder de mest og det er dem der er flest salmer til."

      Hov-host-hov, det kan da godt være, at der er flest heteroer, men hvem siger at heteroerne synes det ritual er topdollar?

      Som heteroseksuel ciskønnet (næsten-hvid, middelklasse) kvinde, der før har brokket sig over ske-liggerier og lign. vigtigheder på denne blog, vil jeg godt tilføje, at selvom vielsesritualet er skabt til forestillingen om den type romantisk/seksuel relation, jeg oftest begiver mig ind i - er det eddermaneme ikke skabt til mig...

      Jeg blev f.eks. ikke skabt som KVINDE. Jeg blev skabt som et menneske. Et menneske med kropstegn, bevares, men de er altså ikke vigtigere end så mange andre indre og ydre træk ved mig, som jeg i lige så stort eller lille omfang er 'skabt' med. Og selvom jeg på næsten alle områder passer normen til punkt og prikke, vil jeg meget gerne have lov til ikke at være en del af 'heterofolket' - hvis 'heterofolket' altså er nogen, der godt kan lide den slags salmer.

      (eller også er heteroer lige så forskellige som homoer.................. ;) )

      /A

      Slet
  3. Jeg kan ikke sige "Hørt" højt nok.

    Repeat for emphasis: hørt hørt hørt hørt hørt hørt hørt hørt hørt!!!

    Kopierer det en da og lægger det ud et sted hvor endnu flere kan læse det. Med kilde, self

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!