torsdag den 12. juli 2012

De lesbiske gav aldrig op

Når jeg skal i Netto, går jeg forbi en lokal skole. Denne lokale skole har tilsyneladende for nyligt haft et projekt af den slags, der munder ud i at eleverne producerer en række forslag og ideer, der malende beskrives på papplader, udskåret som talebobler, der siden pynter på gitteret omkring skolebygningen. Du ved - et af dén slags projekter.

Nogle af disse talebobler giver fx gode ideer til, hvordan skolens udendørsarealer udnyttes bedst:

"Vi vil gerne have en stor boldbane med basketnet"og "Det kunne være dejligt med flere borde og bænke at sidde ved når vi spiser frokost"

Men pludselig en dag, da jeg drønede mod Matthæusgade for at indkøbe mælk og toiletpapir, hang der et skilt, jeg ikke tidligere havde bemærket langs den ene mur:


Jeg er så vild med det. Jeg forstår det ikke
helt. Men jeg er VILD med det. Tror jeg nok. En lille del af mig frygter selvfølgelig, at der slet ikke er noget at være vild med, og at de lesbiske i legen er 'de onde', lidt som at lege røvere og soldater, cowboys og indianere, nazisterne efter jøderne (den berømte leg).



Nederst i taleboblen står der "Se den på YouTube" - 6.C.'s klasselærer har tydeligvis haft valgfag i interaktivitet på seminariet - og jeg håbede her at finde en nærmere forklaring på "Den lesbiske leg", men videoen viste sig bare at være en 26 sekunders let vaklende oplæsning af skiltet. Så det.

Men altså - enten er jeg top-forudindtaget og selvglad på min seksualitets vegne eller også er der altså bare i teksten en solid undertone af, at de lesbiske - som vi jo alle et eller andet sted ved - er de sejeste i hele verden.

FOR DE LESBISKE GAV ALDRIG OP.




2 kommentarer:

  1. Lesbiske giver aldrig op... Det må være positivt... Jeg synes i hvert fald "vi" er de sejeste i verden :)

    SvarSlet
  2. Hvor sødt...på en eller anden underlig måde

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!