Fissetrusserne er ikke (kun) til mig

Jeg faldt over de hersens trusser i en artikel på Ekstra Bladet (og vælger i øvrigt benhårdt at ignorere, hvor meget jeg refererer til tabloidpressen her på bloggen).

EB har nemlig skrevet en lille artikel - nok mest for billedernes skyld - om flotte fissetrusser, men især om, hvordan journalisten ikke forstår, hvorfor man dog skulle købe sådan en trusse - når man nu allerede har en fisse i forvejen.

Og jeg nikkede et øjeblik med præcis samme undren til artiklens spørgsmål.

Men fulgte så også lige linket til forhandleren på Amazon.com. Og for fanden hvor blev jeg så flov - over mig selv og min normative tænkning, sgudda. For de er jo ikke nødvendigvis til bio-damer, de trusser.

Nej, de bliver selvfølgelig markedsført til transgender-typer, m-t-f'ere, you know. Det burde jeg sandelig have været queer nok til at forudse. Nu hader jeg mig selv og mit snævertsyn en lille smule.

Men jeg vil stadig gerne have trusserne. De ville gå hamrende godt til mine kusseøreringe, som I stadig har til gode at opleve. Jeg bor - ja, vi snakker syv måneder efter overtagelsen - stadig i flyttekasser i Håndværkerhylet, men når smykkeskrinet pakkes ud, skal I få min genitalie-accessoriessamling at se.

Og I kan godt glæde jer.

---

Glædelig kampdag, sgudda

GLÆDELIG KAMPDAG, LEBBER!

Sådan her fejrer de Kvindernes Internationale Kampdag i Herning. Det kan man så græmmes lidt over, hvis man gider. Kageopskrifter, slanketips og mænd ingen adgang.

I Rusland sker det her - også en skønno måde at tilbringe dagen. I fængsel.

Nå jo, og på Ekstra Bladet vælger de den her nyhedsprioritering i dagens anledning. Så det.

Screenshot af forsiden på EB.dk i dag kl. lidt over tolv. 

Og så vidt jeg husker, har min ven D., der bor og arbejder i Shanghai fortalt mig, at kvinderne på hans kinesiske arbejdsplads hvert år bliver forkælet 8. marts. Vi snakker manicure og sådan. Så fint. Så man kan fejre kampdag med pæne negle. Det er sgu vigtigt shit, det der.

---

HELgjort er velgjort

Livslebben går inde ved siden af og maler i min stue, hvilket snildt kunne give mig dårlig samvittighed, men ikke gør det lige nu. For LL kommanderede mig ind i seng med Mac på maven og Homohund i fodenden. Hun havde også købt rød vingummi til mig. Jeg trængte til det hele (mest vingummi).

Status: Jeg har set alle mine serier (i dag: Girls, Parks & Recreation, Community, How I Met Your Mother, The Office og Modern Family). Og tjekket Lamebook, hvilket er dagligt ritual (grænsende til neurose). Måske skulle jeg læse videre i afsindigt dårligt oversat Naomi Wolf-bog om kvindefrigørelse.

Apropos neurose læser jeg den kun til ende, fordi der er en vis risiko for, at verden bryder sammen/der sker noget forfærdeligt med en, jeg holder af, hvis ikke jeg læser den færdig. LL spørger mig nærmest dagligt (fordi jeg hver aften brokker mig over, hvor irriterende bogen er), hvorfor jeg ikke bare dropper den?

Men DET KAN MAN JO IKKE. Altså med mindre man vil være sikker på, at andelsmarkedet falder helt sindssygt i 2014, eller man falder ned ad trappen (fuck jeg er bange for, at jeg med disse linjer placerer mig i en veritabel jinx-fælde. Gad vide om denne parantes ophæver? Eller om denne - denne - sætning gør det hele endnu værre?). Man kan jo ikke bare lade være med at læse en bog til ende. Det siger KG selv. For den uindviede: KG = Karmagud.

(Jeg har vist nævnt, at en bekendt har beskrevet mig som den mest hyperreligiøse ateist, han har mødt.)

Nå men tilbage til bogen. Hold kæft, den er dum, maaan. Den hedder noget så irriterende som "Frigjort?" (spørgsmålstegn. Spørgsmålstegn! Hvad gi'r du mig?) på dansk og er ikke halvt så hverken god, gennemarbejdet eller interessant som samme forfatters "The Beauty Myth", som jeg til gengæld varmt kan anbefale.

Måske skulle jeg bare sove. Kæft, hunden snorker. Søøødt. 

---

Det er så moderne

Jeg var i teatret med en flok damer i går. For en gangs skyld var der tale om heterodamer, bør jeg måske tilføje. Og videre kan jeg tilføje, at da vi sad på cafe inden teater, tænkte jeg en lille smule:

"Aha. Det er sådan det er at være en del af en venindegruppe. En rigtig venindegruppe med OMG-har-han-været-sammen-med-hende og jeg-er-altså-ikke-så-meget-til-kagebagning-mere-til-at-bage-et-brød-snak."

Men i hvert fald.

Efter teater stod vi lige og snakkede. Jeg fortalte om min seneste (fænomenale, hvis jeg selv skal sige det) investering: Jeg købte nemlig en sooooodastream i weekenden. Fordi både jeg og livslebben er temmelig afhængige af vand med bobler. Og jeg hader pantflasker. Ja. Jeg hader dem faktisk så meget, at jeg lige kom til at kalde dem patflasker. På den dårlige måde.

Nå, men det stod jeg så og fortalte semifremmed kvinde om. Fordi jeg er en ørn til at konversere. Jeg finder et emne, og så TØMMER jeg det.

Hun spørger: "Men er ham din kæreste også glad for danskvand?"
Jeg svarer: "HUN, ja. Det er hun også...[blablabla-mere-interessant-info-om-danskvand-og-sodastream]"
Hun spørger: "Har han da drukket meget danskvand tidligere?" (fuck, det er et røvsygt samtaleemne, alligevel)
Jeg svarer: "Næ, HUN var faktisk sådan en, der nærmest ikke måtte få sodavand på nær til jul i sin barndom."
Hun svarer: "Nå ja. Hun. Ja. Hun. Jeg kan slet ikke vænne mig til, at folk i min omgangskreds er homoseksuelle. Det er jo ellers så moderne."

Jeg smilede, men jeg kogte indvendigt, fordi det dybest set er megaprovo at omtale min seksualitet som et trendvalg. Grr!

---

Hørt på kontoret #2

Kollega havde lånt min computeroplader, der ellers lige så præcist var ført fra kontakt, gennem ledningskinne og op gennem mit skrivebord. Samtlige nedenstående bemærkninger faldt, da han skulle aflevere den. I kid you not.

Vil du hjælpe mig med at få den gennem hullet? Er den kommet? Grib fat om den, når jeg har ført den ind. Jeg kan ikke finde hullet. Bare stik den hårdt ind. Jamen, den skal forbi hårene og op gennem hullet. Stød hårdt til. Pres den ind. Der kom den.

For fanden da.

---

Hørt på kontoret #1

Kollega 1: "Du kan godt lige smile, når du afleverer min hullemaskine."
Kollega 2: "Jamen jeg smilede med hjertet. Og med fissen."
Kollega 1: "Ja, men ikke med munden."

God, I love my job.

---

Skrøbelig som en lille bitte vintergæk

Mit såkaldt lesbiske liv har krævet kamp til stregen denne vinter. Det kan jeg mærke nu. Jeg har været et bundt af underskud, og det har været meget tæt på at koste mig mit parforhold. Ikke at hverken jeg eller tungsind er eneste årsag i den sammenhæng, men dog en del af forklaringen.
Jeg har ikke behov for at uddybe mere end det, ikke lige nu i hvert fald. For pludselig er himlen ret så blå, og der var både erantis og vintergæk ovre i Akademihaven, da jeg gik tur med homohund og livslebbe i går.
Alting har bare været fucking skrøbeligt i mange måneder. Måske er det ved at vende.

---

Bitches get stuff done

Jeg faldt lige over denne her lille liste over "20 things lesbians are tired of hearing". Den er sjov nok. Især punkt 19, der flankeres af nedenstående billede.

Jeg kan lide det, fordi det handler om mig. Det er mit eneste kvalitetskriterium.

I øvrigt ved jeg ikke om det er OK at sige "bitch". Men jeg kan lidt godt lide den måde, feminister bruger ordet på, så jeg har bestemt mig for, at jeg tilhører den gruppe, der reclaim'er den term. Bitches get stuff done.

---

Noget om støvsugerhad (ret præcis overskrift der)

Homohunden og undertegnede har nogenlunde samme hadbårne forhold til støvsugeren.
Jeg undlader udelukkende at gø af den, fordi jeg er et menneske.
Indvendigt gør jeg ad helvede til. 

---

Alt i orden

Alt hvad der står i denne har artikel er bare A-OK med mig. Helt fint og ingen kommentarer.

http://piopio.dk/dfs-mest-vanvittige-angreb-pa-homoseksuelle/

---