Det er allerede weekend i mit hoved.Dumme dinosaur - læser du ikke Mit Såkaldt Lesbiske Liv, eller hvad?
Via
fredag den 14. december 2012
Weekend i hovedet
Det er allerede weekend i mit hoved.Dumme dinosaur - læser du ikke Mit Såkaldt Lesbiske Liv, eller hvad?
Via
Goddag, mit navn er Heteroblufærdig
I dag skal jeg til julefrokost med mit arbejde. Det er et årligt højdepunkt, for det er ikke for sjov, når jeg siger, jeg arbejder på byens sjoveste kontor. Det er ramme alvor. Ramme. Alvor.
En ting hyler mig dog altid ud af den:
Frivole heterokvinder.
Jeg er vant til at omgås meget bramfri mennesker. Men nok faktisk mest meget bramfri homoer. Egentlig. Og på mit kontor er jeg eneste lebbe. Og omgivet af meget frisindede (og ditto-talende) heterodamer.
Almindeligvis er jeg ikke synderligt blufærdig. Men når heterokvinder snakker åbent og detaljeret om heterosex (herunder sexstillinger, sexlugte og sexskader), bliver jeg simpelthen så lille og rødmende genert (rødmende i overført forstand, altså. Jeg hører heldigvis til det iskolde blege segment. Intet bider på mine kinder), at min mås kunne være i en tændstikæske. Måske endda i noget endnu mindre. Et fingerbøl, sgudda.
Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Og jeg ved ikke, om jeg gider analysere mig selv. Måske gider jeg godt. Måske er det noget med, at - nej. Jeg ved det ikke. Og jeg er for hjernedoven til at gøre en indsats for at finde ud af det lige nu.
Hvad tror I - hvorfor bliver jeg mundlam, når snakken falder på den form for sex, jeg selv havde flittigt for en syv års tid siden?
(OMG - jeg kan fejre homotiårsjubilæum i 2016 - yaiiy me!)
En ting hyler mig dog altid ud af den:
Frivole heterokvinder.
Jeg er vant til at omgås meget bramfri mennesker. Men nok faktisk mest meget bramfri homoer. Egentlig. Og på mit kontor er jeg eneste lebbe. Og omgivet af meget frisindede (og ditto-talende) heterodamer.
Almindeligvis er jeg ikke synderligt blufærdig. Men når heterokvinder snakker åbent og detaljeret om heterosex (herunder sexstillinger, sexlugte og sexskader), bliver jeg simpelthen så lille og rødmende genert (rødmende i overført forstand, altså. Jeg hører heldigvis til det iskolde blege segment. Intet bider på mine kinder), at min mås kunne være i en tændstikæske. Måske endda i noget endnu mindre. Et fingerbøl, sgudda.
Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Og jeg ved ikke, om jeg gider analysere mig selv. Måske gider jeg godt. Måske er det noget med, at - nej. Jeg ved det ikke. Og jeg er for hjernedoven til at gøre en indsats for at finde ud af det lige nu.
Hvad tror I - hvorfor bliver jeg mundlam, når snakken falder på den form for sex, jeg selv havde flittigt for en syv års tid siden?
(OMG - jeg kan fejre homotiårsjubilæum i 2016 - yaiiy me!)
torsdag den 13. december 2012
Ro på, Henrik H.
Nu rådyrker jeg ikke ligefrem Ekstra Bladets Nationen.
Kun, i hvert fald, når jeg er i så godt humør, at jeg er sikker på, det ikke kan blive ødelagt. For det er altså reglen mere end undtagelsen, at man bliver trist til mode af læsning derovre.
Jeg ved derfor heller ikke præcis, hvad det var, der fik mig til at klikke på linket "Hidsig pige-far: Lucia-brud var en dreng!". For et eller andet sted burde overskriften i sig selv have været en advarsel om nært forestående indtræf af tristesse. Måske var det masochisme. Noget til at opveje alt det gran og kugleværk (detsagdehunogsåigår).
Men det var det faktisk slet ikke. For selvom farmanden Henrik H bestemt er en idiot, viste kommentarsporet faktisk Nationens læsere fra en meget mindre klaphattet side, end jeg havde forventet (og tidligere erfaret).
Meget herligt at se så mange (Ekstrablad'ske mænd) have så lidt til overs for stenalder-Henrik.
Kun, i hvert fald, når jeg er i så godt humør, at jeg er sikker på, det ikke kan blive ødelagt. For det er altså reglen mere end undtagelsen, at man bliver trist til mode af læsning derovre.
Jeg ved derfor heller ikke præcis, hvad det var, der fik mig til at klikke på linket "Hidsig pige-far: Lucia-brud var en dreng!". For et eller andet sted burde overskriften i sig selv have været en advarsel om nært forestående indtræf af tristesse. Måske var det masochisme. Noget til at opveje alt det gran og kugleværk (detsagdehunogsåigår).
Men det var det faktisk slet ikke. For selvom farmanden Henrik H bestemt er en idiot, viste kommentarsporet faktisk Nationens læsere fra en meget mindre klaphattet side, end jeg havde forventet (og tidligere erfaret).
Meget herligt at se så mange (Ekstrablad'ske mænd) have så lidt til overs for stenalder-Henrik.
onsdag den 12. december 2012
Om PMS og Gwen Stefani
Jeg har menstruation. "Jeg menstruerer".
Det er ikke mit yndlings.
Men det forklarer, hvorfor jeg forleden i et anfald af PMS'isk influenzaeufori råbte til Lebben I Mit Liv, der temmelig uskyldigt i en bisætning havde sagt, at hun synes Gwen Stefani var ret lækker:
SÅ FORSTÅR JEG SIMPELTHEN IKKE HVORDAN DU KAN VÆRE SAMMEN MED MIG JEG LIGNER JO OVERHOVEDET IKKE GWEN STEFANI MÅSKE SKAL VI IKKE VÆRE KÆRESTER HVIS DET ER DEN TYPE DU TÆNDER PÅ.
Men det forklarer, hvorfor jeg forleden i et anfald af PMS'isk influenzaeufori råbte til Lebben I Mit Liv, der temmelig uskyldigt i en bisætning havde sagt, at hun synes Gwen Stefani var ret lækker:
SÅ FORSTÅR JEG SIMPELTHEN IKKE HVORDAN DU KAN VÆRE SAMMEN MED MIG JEG LIGNER JO OVERHOVEDET IKKE GWEN STEFANI MÅSKE SKAL VI IKKE VÆRE KÆRESTER HVIS DET ER DEN TYPE DU TÆNDER PÅ.
Sooo....that escalated quickly.
Livet som lebbe. Jeg har en veninde, der ikke tror på PMS. Hun har obviously aldrig været kærester med mig.
Livet som lebbe. Jeg har en veninde, der ikke tror på PMS. Hun har obviously aldrig været kærester med mig.
tirsdag den 11. december 2012
Om transseksualitet - eller: Mænd er bare mere aggressive
Euroman er seje. Ultimativt afsindigt meget sejere end Eurowoman. De berører emner, som der faktisk ikke er ret mange andre mainstreammedier i DK, der piller ved.
Jeg læste for nyligt denne artikel på Euroman.dk. Om en transseksuel (FTM). Caspian. Jeg vidste faktisk ikke, at Caspian var et unisexnavn - ligesom Robin, Bo og Kim. Men det er det. Det er meget flot, synes jeg.
Jeg har altid haft en fantasi om at være sammen med en FTM, fordi jeg er så afsindigt tiltrukket af kønsbøjningen, der ligger i det valg. At man kan stræbe men alligevel befinder sig kropsligt inbetween i noget, som i princippet er der, hvor vi alle sammen hører til. For nok har jeg bryster og let til tårer, men jeg har fanme også overskæg og fænomenale lederegenskaber.
Og jeg synes stadig, det er spændende. Alt hvad der handler om trans.
En ting, der dog altid kommer lidt bag på mig, når jeg læser om kønsskifteopererede / testosteronpåvirkede, er imidlertid denne her "jeg bliver mere aggressiv og har mindre lyst til romantisk pladder".
...Really?
Altså. Aggression og romantiske tilbøjeligheder er for mig at se 100 pct. miljø - ikke en skid biologi.
Anser man især opfarenhed etc. som et biologisk maskulint træk bliver det alt for fucking nemt at undskylde forfærdeligheder som voldtægt - manden kunne jo ikke gøre for det - det var hans iboende drifter. No control. Eller er jeg hypersensi?
Jeg kan til nød respektere den der med større muskler og lettere ved at nå toget. Trods alt.
Jeg læste for nyligt denne artikel på Euroman.dk. Om en transseksuel (FTM). Caspian. Jeg vidste faktisk ikke, at Caspian var et unisexnavn - ligesom Robin, Bo og Kim. Men det er det. Det er meget flot, synes jeg.
Jeg har altid haft en fantasi om at være sammen med en FTM, fordi jeg er så afsindigt tiltrukket af kønsbøjningen, der ligger i det valg. At man kan stræbe men alligevel befinder sig kropsligt inbetween i noget, som i princippet er der, hvor vi alle sammen hører til. For nok har jeg bryster og let til tårer, men jeg har fanme også overskæg og fænomenale lederegenskaber.
Og jeg synes stadig, det er spændende. Alt hvad der handler om trans.
En ting, der dog altid kommer lidt bag på mig, når jeg læser om kønsskifteopererede / testosteronpåvirkede, er imidlertid denne her "jeg bliver mere aggressiv og har mindre lyst til romantisk pladder".
...Really?
Altså. Aggression og romantiske tilbøjeligheder er for mig at se 100 pct. miljø - ikke en skid biologi.
Anser man især opfarenhed etc. som et biologisk maskulint træk bliver det alt for fucking nemt at undskylde forfærdeligheder som voldtægt - manden kunne jo ikke gøre for det - det var hans iboende drifter. No control. Eller er jeg hypersensi?
Jeg kan til nød respektere den der med større muskler og lettere ved at nå toget. Trods alt.
mandag den 10. december 2012
Det kan da også godt handle om bøsser
Nå. Men all the rage henne i homoverden går i retning af Kyniskqueer. Det er en dansk tumblr, der tilsyneladende har vakt opsigt af den vrede slags.
Det var lige gået hen over hovedet på mig, men jeg er heller ikke bøss' ('bøs', bevares, men ikke bøss'). Det er min undskyldning og jeg holder fast i den, selvom jeg et eller andet sted godt ved, at det i virkeligheden handler om, at jeg er 100 pct. ude af loopet. Efter lejlighedsprojekt fra helvede. Men også efter kombination af fast parforhold, hund, og 31+. Fuck jeg erlesbisk kedelig.
Historien er, at den ukendte blogger bag Kynisk Queer lægger meget, meget private billeder af (primært, tror jeg) københavnske homofyre ud til offentlig skue. Og så ellers gør sig (såkaldt) morsom over københavnerparnas-bøssernes påklædning, ansigtsudtryk, kropstyper og -behåring.
Det er ikke specielt sjovt, og det er bestemt overhovedet heller ikke spor sødt.
Der er mange, der (med rette, hvis du spørger mig) er blevet lidt stødte over bloggen - blandt andet har der (siges det) ligget et billede af en fyr med sperm i ansigtet. Hallo! Det billede var tænkt til lukket forum ikke åben tumblr.
Jeg kender ikke så mange bøsser, men jeg genkender måske fire af dem, der optræder på billederne. Og nu er jeg meget nysgerrig efter at vide, hvem den anonyme bagmand (nå ja, eller -kvinde) er - for jeg tror vedkommende kunne gå hen og få det lidt stramt (på den dårlige måde) på Never Mind meget, meget snart.
Og let's face it - så hemmelig kan man altså heller ikke være ret længe ad gangen i København (kun hvis man er verdens nok snedigste såkaldte lebbe i hvert fald!) - Copenhipster, anyone?
Det var lige gået hen over hovedet på mig, men jeg er heller ikke bøss' ('bøs', bevares, men ikke bøss'). Det er min undskyldning og jeg holder fast i den, selvom jeg et eller andet sted godt ved, at det i virkeligheden handler om, at jeg er 100 pct. ude af loopet. Efter lejlighedsprojekt fra helvede. Men også efter kombination af fast parforhold, hund, og 31+. Fuck jeg er
Historien er, at den ukendte blogger bag Kynisk Queer lægger meget, meget private billeder af (primært, tror jeg) københavnske homofyre ud til offentlig skue. Og så ellers gør sig (såkaldt) morsom over københavnerparnas-bøssernes påklædning, ansigtsudtryk, kropstyper og -behåring.
Det er ikke specielt sjovt, og det er bestemt overhovedet heller ikke spor sødt.
Der er mange, der (med rette, hvis du spørger mig) er blevet lidt stødte over bloggen - blandt andet har der (siges det) ligget et billede af en fyr med sperm i ansigtet. Hallo! Det billede var tænkt til lukket forum ikke åben tumblr.
Og let's face it - så hemmelig kan man altså heller ikke være ret længe ad gangen i København (kun hvis man er verdens nok snedigste såkaldte lebbe i hvert fald!) - Copenhipster, anyone?
søndag den 9. december 2012
For 3000 kroner Ikke-Sex, tak
Tilbage fra jordens mest kiksede lesbian romantic getaway i Malmø. Kan I tælle til to gange influenza?
Skønne planer om byture, fuldskab og gode middage måtte i al hast omgøres til mad på værelset, kanelbullar, vand med smag/vatten med smak og plock själva-godis fra Pressbyrån. Og dårlig tv. Og mig der lagde kolde omslag på dødssyg(-ish) kærestes varme pande. Hun var hårdere ramt end mig.
Jeg så det samme afsnit - og jeg lyver ikke - af Two and a Half Men (nok til referatet verdens mest forrykt ringe tv-serie i øvrigt) tre gange. Tre. Gange. Og spillede alle offline-spil, min telefon kunne tilbyde, fordi jeg var for doven/dårlig til at finde koden til wifi. Henne på bordet.
Nu hjemme i Danmark igen - og hej vinter i øvrigt - med kolde tæer og alt for meget fattigere i forhold til hvor relativt lidt sex, den dyre kingsize-hotelseng gav mig. Øh ja - Det skal køres gennem en cost/benefit-analyse. Lorteinfluenza. Men sandt. Svært at tungekysse, når mundvand blander sig med den salte smag af snot. My god.
Og - ikke for at gøre mig sjov på verdens ældste vittigheds bekostning - Men toget, der kørte fint fra Malmø over Triangeln og så videre gennem svensk snestorm, satte ud så snart, vi ramte dansk jord og dansk snestorm.
Først den obligatoriske "Vi skal liiiige vente lidt, før vi kan køre videre", der bliver til den ligeså obligatoriske "Vi skal holde her en halv time. Tretti minuter", der naturligvis traditionen tro munder ud i en "Alle skal stå af, toget kører nu tilbage til Malmø". Heldigvis var vi de eneste i verden, der skulle fra Kastrup til KBH med metroen. Not.
Åh, DSB for fanden da også.
Skønne planer om byture, fuldskab og gode middage måtte i al hast omgøres til mad på værelset, kanelbullar, vand med smag/vatten med smak og plock själva-godis fra Pressbyrån. Og dårlig tv. Og mig der lagde kolde omslag på dødssyg(-ish) kærestes varme pande. Hun var hårdere ramt end mig.
Jeg så det samme afsnit - og jeg lyver ikke - af Two and a Half Men (nok til referatet verdens mest forrykt ringe tv-serie i øvrigt) tre gange. Tre. Gange. Og spillede alle offline-spil, min telefon kunne tilbyde, fordi jeg var for doven/dårlig til at finde koden til wifi. Henne på bordet.
Nu hjemme i Danmark igen - og hej vinter i øvrigt - med kolde tæer og alt for meget fattigere i forhold til hvor relativt lidt sex, den dyre kingsize-hotelseng gav mig. Øh ja - Det skal køres gennem en cost/benefit-analyse. Lorteinfluenza. Men sandt. Svært at tungekysse, når mundvand blander sig med den salte smag af snot. My god.
Og - ikke for at gøre mig sjov på verdens ældste vittigheds bekostning - Men toget, der kørte fint fra Malmø over Triangeln og så videre gennem svensk snestorm, satte ud så snart, vi ramte dansk jord og dansk snestorm.
Først den obligatoriske "Vi skal liiiige vente lidt, før vi kan køre videre", der bliver til den ligeså obligatoriske "Vi skal holde her en halv time. Tretti minuter", der naturligvis traditionen tro munder ud i en "Alle skal stå af, toget kører nu tilbage til Malmø". Heldigvis var vi de eneste i verden, der skulle fra Kastrup til KBH med metroen. Not.
Åh, DSB for fanden da også.
torsdag den 6. december 2012
Put i egen puttekasse
Åhada. Jeg er blevet klassisk post-stress-influenzasyg og ligger limet til egen seng. Lebben I Mit Liv har lige Gmail-chattet mig, at hun er på vej i puttekassen.
Hun: "Du burde putte i min puttekasse"
Mig: "Det sagde hun også i går."
Sov godt, lebber.
PS. Det er ikke særligt sjovt. Jeg er pinligt bevidst om det. Jeg giver feberen skylden.
Hun: "Du burde putte i min puttekasse"
Mig: "Det sagde hun også i går."
Sov godt, lebber.
PS. Det er ikke særligt sjovt. Jeg er pinligt bevidst om det. Jeg giver feberen skylden.
tirsdag den 4. december 2012
Hvad kan Malmø, sådan rent lesbisk?
Min kæreste er jo verdens bedste. Det har jeg vist nævnt. Derfor har jeg inviteret hende til Malmø på et hotel og noget med glögg og skøjtebane og kalas og ficka i weekenden. Hele weekenden. Som tak for, at hun har hjulpet mig gennem komplet uoverstigeligt uforudset umulig håndværkertilbudsfase.
...Men hvad kan Malmø egentlig? Hvor skal man drikke sin alkohol - og kan man overhovedet homofeste Hinsidan?
Vi skal bo i centrum. Tæt på Gustav Adolfs Torg. Og vi skal selvfølgelig forbi Mølla. Men det er ved at være en del år siden, jeg havde min faste gang - og min bedste bästis - i det sydsvenske. Hun flyttede til Århus og fik sig et barn (og gar guddødeme endnu et på vej nu), og jeg afsluttede de fag, jeg tog på Lunds Universitet, og kom aldrig igen.
Så: Va görrrr jag, ni måsta väl hjälpa en flata på resan?
Hvor skal man spise? Drikke? Shoppe? Se på pæne ting?
Alle forslag bydes velkommen!
...Men hvad kan Malmø egentlig? Hvor skal man drikke sin alkohol - og kan man overhovedet homofeste Hinsidan?
Vi skal bo i centrum. Tæt på Gustav Adolfs Torg. Og vi skal selvfølgelig forbi Mølla. Men det er ved at være en del år siden, jeg havde min faste gang - og min bedste bästis - i det sydsvenske. Hun flyttede til Århus og fik sig et barn (og gar guddødeme endnu et på vej nu), og jeg afsluttede de fag, jeg tog på Lunds Universitet, og kom aldrig igen.
Så: Va görrrr jag, ni måsta väl hjälpa en flata på resan?
Hvor skal man spise? Drikke? Shoppe? Se på pæne ting?
Alle forslag bydes velkommen!
mandag den 3. december 2012
Håndværkerhyl indviet med manér
Holddakæft hvor har der været stille på bloggen den seneste lange tid. Det beklager jeg selvfølgelig, men det har den meget naturlige forklaring, at det er gået meget lidt stille for sig i Håndværkerhylet. (Undskyld søde naboer).
Lørdag var der indflytterfest. Og det var en af de der fester, som bare gjorde så, så, så, så glad.
Og en af de fester, der var meget klassisk mig: de to høje køkkenskabe kollapsede en time, før de første gæster var inviteret. Ja. IKEA har så valgt, at relativt solide køkkenskabe skal monteres på tynde, hule ben af hård plast.
Det var dømt til at gå galt.
Og efter ellers at have stået nogenlunde stabilt i en uge, gav de, benene, altså efter klokken 18 lørdag aften. Så mig, Lebben I Mit Liv og Bedstebøssen i fællesskab oppeholdt dem, indtil Sjakbajs-Livslebben besluttede, at bedste bud var at knække samtlige ben, så lortet i det mindste stod stabilt på gulvet.
Som sagt så gjort. Og så trådte Lebben K. ind ad døren. Mens vi stod der og holdt om et højskab. Der lå stadig afdækningsplast på gulvet i stuen, malerspandene stod fremme, der var ingen møbler, og vi stod tre mand høj og holdt et skab. Og man skulle lige passe på de der ledninger, der stak ud af væggen i hjørnet, for de gav altså stød.
K. begyndte heldigvis at grine og sagde:
"Holddakæft, N. Jeg havde måske ikke troet, at du ville være helt færdig - Men det her. Really!?"
Kort efter kom resten af de, der som tak for utrolig hjælp og indsats var inviteret til præ-VIP-middag inden festen. Men det endte med, at S. blev udstyret med rent sengetøj, M. fik besked på at samle spisebordet, K. lå på knæ og rengjorde spisestuestolene (som var blevet brugt til at tørre spartelklatter af på de seneste tre måneder), T. blev sat til at støvsuge, Bedstebøssen og Livslebben klarede skabet, og jeg gik rundt om mig selv og en lille smule ned med skrald.
Det var en farce. Der stod de i deres fineste puds og skulle spise takkemiddag. Men det var heldigvis muligt at grine af det. Og selvom jeg stadig havde malertøj på og lugtede af gammel armgas, da de første festgæster ankom efter middagen (pizza fra den lokale - og nok verdens bedste - pizzabager: YCH! på Enghave Plads), nåede jeg både bad og makeup og to slices, før der var fyldt op i køkkenalrummet, der hermed må erklæres indviet med maner. Det var så godt. Så mange gode mennesker, så meget god-dårlig musik, så meget alkohol.
Der ligner stadig dagen-derpå i Håndværkerhylet. Livslebben og jeg tog direkte ud til hendes rene hjem, da vi vågnede søndag. Men det gør jeg noget ved ...i morgen.
Nu har I mig i hvert fald tilbage derude.
Lørdag var der indflytterfest. Og det var en af de der fester, som bare gjorde så, så, så, så glad.
Og en af de fester, der var meget klassisk mig: de to høje køkkenskabe kollapsede en time, før de første gæster var inviteret. Ja. IKEA har så valgt, at relativt solide køkkenskabe skal monteres på tynde, hule ben af hård plast.
Det var dømt til at gå galt.
Og efter ellers at have stået nogenlunde stabilt i en uge, gav de, benene, altså efter klokken 18 lørdag aften. Så mig, Lebben I Mit Liv og Bedstebøssen i fællesskab oppeholdt dem, indtil Sjakbajs-Livslebben besluttede, at bedste bud var at knække samtlige ben, så lortet i det mindste stod stabilt på gulvet.
Som sagt så gjort. Og så trådte Lebben K. ind ad døren. Mens vi stod der og holdt om et højskab. Der lå stadig afdækningsplast på gulvet i stuen, malerspandene stod fremme, der var ingen møbler, og vi stod tre mand høj og holdt et skab. Og man skulle lige passe på de der ledninger, der stak ud af væggen i hjørnet, for de gav altså stød.
K. begyndte heldigvis at grine og sagde:
"Holddakæft, N. Jeg havde måske ikke troet, at du ville være helt færdig - Men det her. Really!?"
Kort efter kom resten af de, der som tak for utrolig hjælp og indsats var inviteret til præ-VIP-middag inden festen. Men det endte med, at S. blev udstyret med rent sengetøj, M. fik besked på at samle spisebordet, K. lå på knæ og rengjorde spisestuestolene (som var blevet brugt til at tørre spartelklatter af på de seneste tre måneder), T. blev sat til at støvsuge, Bedstebøssen og Livslebben klarede skabet, og jeg gik rundt om mig selv og en lille smule ned med skrald.
Det var en farce. Der stod de i deres fineste puds og skulle spise takkemiddag. Men det var heldigvis muligt at grine af det. Og selvom jeg stadig havde malertøj på og lugtede af gammel armgas, da de første festgæster ankom efter middagen (pizza fra den lokale - og nok verdens bedste - pizzabager: YCH! på Enghave Plads), nåede jeg både bad og makeup og to slices, før der var fyldt op i køkkenalrummet, der hermed må erklæres indviet med maner. Det var så godt. Så mange gode mennesker, så meget god-dårlig musik, så meget alkohol.
Der ligner stadig dagen-derpå i Håndværkerhylet. Livslebben og jeg tog direkte ud til hendes rene hjem, da vi vågnede søndag. Men det gør jeg noget ved ...i morgen.
Nu har I mig i hvert fald tilbage derude.
Abonner på:
Opslag (Atom)