Shit maaan. Er I trætte af at høre mig sige "arbejde"?
Jeg har lyst til at skrive, at jeg slet ikke har et liv. Men det er faktisk megaløgn. Og der sker ting.
I lørdags var jeg fx til beer pong tournament hos en af mine (stadig ret) nye kolleger.
Med LL. Det var lidt spændende.
Og jeg var en seriøs kælling, da vi skulle ud af døren. Fordi jeg hele tiden havde forestillet mig, at LL ville tage sin grønternede flannelskjorte ud over sin hvide t-shirt.
Men så tog hun en denimskjorte på i stedet for. Til mørke bukser. Altså.
Det var jeg så lige præcis så ekstremt godt et menneske, at jeg naturligvis gav højlydt udtryk for min utilfredshed med. Hvilket resulterede i ... at hun skiftede. Heldigvis grinede vi af det. Sådan lidt. Men jeg vidste virkelig godt, jeg pressede den til kællingegrænsen lige der. Til gengæld havde jeg købt en cykel til hende samme dag.
Det gav nok lidt plus på kontoen.
For hvor romantisk og nuttet og dejligt det end er at blive fragtet rundt i christianiacyklen, når man skal til fest sammen, lige så nederen er det, når LL laver en semi-Irish exit (altså hun sagde farvel til mig og dem der stod nærmest - lavede bare ikke lige hele runden, vel) omkring klokken midnat og således ville have efterladt mig uden et ride.
Hvis det da ikke lige var fordi, hun faktisk kunne tage sin helt egen cykel hjem for første gang i tusind år. Yeah.
Gyngerne og karrusellerne og sådan.
I dette tilfælde er gyngerne mig, der er fashion-nazistkæreste med grønternede præferencer. Og karrusellen er at jeg også lidt er sugar mama.
Og i næste indlæg fortæller jeg, hvad vores (mit og LLs) beer pong-hold hed. Og om vi vandt. I må gerne gætte.
Nu tager jeg i bio med Bedstebøssen og Min Nye Ven. Homoerne på tur, kunne man kalde vores nærtforestående besøg på en beværtning på Vesterbro.
(og hey - venne-bulking ftw. Jeg får kun set alle mine gode mennesker lige for tiden, hvis jeg grupperer dem. Heldigvis kan de godt lide hinanden.)
Jeg har lyst til at skrive, at jeg slet ikke har et liv. Men det er faktisk megaløgn. Og der sker ting.
I lørdags var jeg fx til beer pong tournament hos en af mine (stadig ret) nye kolleger.
Med LL. Det var lidt spændende.
Og jeg var en seriøs kælling, da vi skulle ud af døren. Fordi jeg hele tiden havde forestillet mig, at LL ville tage sin grønternede flannelskjorte ud over sin hvide t-shirt.
Men så tog hun en denimskjorte på i stedet for. Til mørke bukser. Altså.
Det var jeg så lige præcis så ekstremt godt et menneske, at jeg naturligvis gav højlydt udtryk for min utilfredshed med. Hvilket resulterede i ... at hun skiftede. Heldigvis grinede vi af det. Sådan lidt. Men jeg vidste virkelig godt, jeg pressede den til kællingegrænsen lige der. Til gengæld havde jeg købt en cykel til hende samme dag.
Det gav nok lidt plus på kontoen.
For hvor romantisk og nuttet og dejligt det end er at blive fragtet rundt i christianiacyklen, når man skal til fest sammen, lige så nederen er det, når LL laver en semi-Irish exit (altså hun sagde farvel til mig og dem der stod nærmest - lavede bare ikke lige hele runden, vel) omkring klokken midnat og således ville have efterladt mig uden et ride.
Hvis det da ikke lige var fordi, hun faktisk kunne tage sin helt egen cykel hjem for første gang i tusind år. Yeah.
Gyngerne og karrusellerne og sådan.
I dette tilfælde er gyngerne mig, der er fashion-nazistkæreste med grønternede præferencer. Og karrusellen er at jeg også lidt er sugar mama.
Og i næste indlæg fortæller jeg, hvad vores (mit og LLs) beer pong-hold hed. Og om vi vandt. I må gerne gætte.
Nu tager jeg i bio med Bedstebøssen og Min Nye Ven. Homoerne på tur, kunne man kalde vores nærtforestående besøg på en beværtning på Vesterbro.
(og hey - venne-bulking ftw. Jeg får kun set alle mine gode mennesker lige for tiden, hvis jeg grupperer dem. Heldigvis kan de godt lide hinanden.)
Hvad er beer pong, please?
SvarSletPS. Det var både meget slemt og meget modigt af dig, det der med skjorten. Altså jeg har det også nogle gange sådan med min kærestes påklædning, men vil aldrig turde indrømme det af angst for reaktionen eller af skam over ikke at være ligeglad. Og egentlig burde det måske ikke være så tabubelagt - jeg mener, man vil jo gerne se så godt ud i ens kærestes øjne som muligt, især når man skal præsenteres som kæresten til nye folk og sådan..
SvarSlet