mandag den 14. juli 2014

OLS - Oplysning til Lebber om Samfundet

Engang skrev jeg meget og åbent om sex. Det kan jeg faktisk godt savne lidt. Men hvorfor gør jeg det så ikke bare?

Det er der flere årsager til, men det handler blandt andet om, at bloggen har vokset sig større. Og måske også lidt om, at jeg har vokset mig ældre og mere voksen og kedelig og fast parforholdsagtig. For mit sexliv hænger jo ret uløseligt sammen med Livslebbens. Og hun er noget mere ... diskret ... end mig.

Men det handler mest om det første. Det med bloggens størrelse.

Det er nemlig ikke længere kun forsigtige lebber, der finder bloggen. Nu er det også nysgerrige mænd. Heteroseksuelle mænd, som helt tydeligt får et eller andet behov stillet ved at sende mig anonyme forespørgsler (klassikere som ”hvordan gør du”, fx) på mail eller i kommentarfeltet. Og det har jeg som udgangspunkt ikke noget imod at svare på, hvis der er tale om almen OLS (oplysning til lebber om samfundet).

Men jeg gider sgu ikke rigtig være genstand for en eller anden unavngiven dudes lyster.

Måske er det sygt knibsk, men det er faktisk rigtig træls at få mails med spørgsmål, som man i første omgang håndterer på infomåden (jo, nu skal du høre, det du kan gøre, er, at du kan …) og så får man mails retur, der beder om uddybende svar … på ophidselsesmåden.

Jeg er ikke en servicelebbe på dén måde.

5 kommentarer:

  1. Sherlock says: Jeg forstår dit dilemma. Specielt det om kæreste og ikke skrive om sex, lugter af at du skal være ærlig og rå et andet sted. Hvor mon? Er sikker på det kommer, venter spændt... Men kan du ikke bare ignorere de lumre forespørgsler...lissom virkelighedens 'må jeg være med' kommentarer osv. Du viser offentligt at du er lesbisk bare ved at ha en blog der hedder noget med LÆSBISK. Skid hul i dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk ikke, der er et outlet#2 på vej. Er i virkeligheden ikke fan af det her med at være hemmelig.

      Og jo - jeg kunne bare ignorere. Men ind imellem kommer der bundærlige unglesbiske forespørgsler, der handler om usikkerhed - og dem vil jeg gerne hjælpe. Så er det bare træls at give gode råd kun for at erfare, at der bag unglesbisk usikkerhedsmail gemmer sig fuldvoksen lidermand.

      ... Hvis du forstår?

      Slet
  2. Sherlock says: Adr...de lidermænd er vist mere opfindsomme end som så. Kan godt se det er bøvlet at gennemskue / tjekke før dit lange indfølende svar ender hos de forkerte. Håber du finder en snedig løsning, der kan skille liderbasser fra usikre søde lebber.
    Og spændende hvis du ik vil være hemmelig.

    SvarSlet
  3. Som selvudnævnt 62kvm skabslesbisk, håber jeg da du fortsætter med at finde inspiration til at skrive i (rigtig) lang tid endnu, og er ligeglad med om at du skriver om sex eller noget andet, for din blog er jo noget af det mest indlevende, opløftende og sjove, som jeg længe har oplevet og slår Autostraddle og alle de andre i relevante oplysninger for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød. Tak. Og med 62 kvadratmeter vel snarere at regne for walk-in-garderobe-lesbisk end blot skabsditto? Jeg synes også du er opløftende og sjov og alt mulig.

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!