mandag den 7. april 2014

Tinder, sgudda!

Huha. Weekend var fab. Jeg fik min aleneaften fredag. Selvom jeg ikke kan anbefale den der franske kokossorbet fra Irma til nogen. Nogen. 

De der 40 pct. kvalitetskokos (tsk-tsk) satte sig på tværs som veritabelt sandpapir i svælget. 

Lørdag stod den på fri og festlig leg med en flok heterodamer. Med en overvægt af singler (som faktisk bare er sjovere end parrede typer. Som undertegnede), og det sidste nye sjove ved singler er, at de bruger Tinder.

Tinder!

Jeg blev helt ked af selv at have fundet mit livs lebbe (slet!), for hvor er det dog sjovt at swipe fremmede mænd til venstre og højre. Og med garanti lige så sjovt med damer. Hvis der da er lebbedamer på Tinder(?).

Du'r ikke. Væk. 

Jeg fik lov at passe venindes profil. Og chatte med fremmede mænd, der troede jeg var hende. Og hvad lærte jeg så?

Jo ... jeg lærte, at:

1. Omtalte veninde er helt fantastisk attraktiv (hvis man skulle være i tvivl) - Der var faktisk match hver eneste-eneste gang, jeg swipede til højre. 

2. Heteromænd er nærmest mere forward, end jeg var, da jeg scorede min eks. Hvor jeg vel at mærke efter (laaangvarigt. I hvert fald et kvarters) cocktailindtag spurgte, om vi snart skulle knalde. For jeg var ved at være træt af at snakke. Den sidste romantiker er ikke død endnu.

3. Lige at tjekke med Tinder-profilejer aka veninde, at fremmed mand, jeg skriver smigrende til, ikke er ham, hvis hjerte hun småknuste sidste sommer. Ups. Men han havde altså pæne briller. Den fik hun lige lov til selv at redde ud.

...

Men altså - findes Tinder egentlig til lebber, eller må vi nøjes med skod-Brenda? Altså man kan vel indstille til at søge efter damer på Tinder, men er der nogen, der gør det?

5 kommentarer:

  1. Jeg har ladet mig fortælle, at det er både er for heteroseksuelle og lesbiske. I hvert fald hørte jeg om det fra en lesbisk veninde, som havde mødt en sød pige derinde. Og såvidt jeg er orienteret er der - bare i min omgangskreds - en del lesbiske kvinder derinde.

    SvarSlet
  2. ÅÅÅÅhhhhh jeg kan berette - der er lebber i HOBETAL på Tinder! Man swiper løs på damer i alle aldre og afskygninger. Jeg er dog iøvrigt helt sikker på man også får heterodamer. Jeg fik i hvert tilfælde en der skrev at hun var helt vild med fuldskæg. Men ok, im not judging. Men det er sjovt og sygt overfladisk men damer - dem er der masser af! :)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Der er massere af homodamer på Tinder! Jeg kender i hvert fald ikke en eneste single i min lebbe-omgangskreds der ikke har eller har haft sådan en profil :-)

    SvarSlet
  5. Man søger bare på køn, ikke på seksuel orientering. Og så får man samtlige m/k'er indenfor ens søgekriterier præsenteret... så hvis en dame matcher med en dame, kan man vel formode, at begge damer er til damer (eller har swipet forkert i kampens hede).

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!