Altså. Jeg laver også rigtig, rigtig meget megaalvorligt og ægte arbejde på mit job. Det lover jeg. Det er bare sjældent de beretninger, der er sjovest at fortælle her.
I fredags snakkede vi fx om
scat. Altså lortesex. Og det fik mig til at tænke.
Åbenhed og
ggg til trods må jeg nemlig se i øjnene, at dér går der altså en eller anden form for grænse for mig. Lige der ved lorten. Og ikke tidligere end der, egentlig.
I ved - hvis en kæreste viste sig at være til fx voksenbabyleg (hypotetisk!), så tror jeg godt, jeg kunne æde alle mine fordomme og gøre det for hendes skyld.
Umiddelbart
tror jeg ikke, jeg personligt ville blive opstemt af det, selvom det selvfølgelig er umuligt at spå om. For sex handler jo også om at se sin partner blive tændt, og hvis det var voksenbleer og overdimensionerede pusleborde, der rokkede hendes båd, så kan det da godt være, entusiasmen kunne smitte. Bevares.
Men lort.
Dér står jeg altså af og får lyst til at sige 'adddd', selvom jeg selvfølgelig lader være, fordi det er
fucking respektløst.
(Undskyld-undskyld-undskyld til LL, hvis hun læser med og har undertrykt og hemmeligholdt en indædt hang til bæ-sex i alle disse år. Vi kan godt prøve. Prøve. Eller. Åh. Helst ikke. I øvrigt har jeg også allerede spurgt. Og LL insisterer på, at lort altså ikke gør det for hende. Heller ikke voksenbaby. Siger hun.
Siger hun).
Nå.
Men det snakkede vi altså om på work i dag. Det startede med, at en kollega i en eller anden sammenhæng sagde Centipede, hvortil en anden spørgende svarede "Human Centipede?", og en tredje - rammende! - tilføjer: "det er den klammeste film, jeg nogensinde
ikke har set."
Og da gik det op for mig, at den klammeste film, jeg personligt
ikke har set, må være (trommehvirvel):
"Two girls, One cup"
Link-klikkeri og googlesøgninger er på eget ansvar. Jeg har ikke selv været forbi. Jeg kender storylinen, dog. Og holder af at kunne kalde det "storylinen", når nu den - ifølge troværdige kilder - lyder nogenlunde sådan her:
En pige skider i en kop, en anden pige drikker (spiser?) koppens indhold. Og brækker sig (selvfølgelig). I koppen. Hvorefter pige #1 spiser (drikker?) den klumpede refill. Og brækker sig. I koppen. Og så fremdeles.
Flot.
Nå. Derfra gik snakken over porno. Ja. Jeg har et ret fedt arbejde. Vi kom blandt andet forbi pandaporno, idet det viser sig at en af de eneste måder, man kan få de fine sort/hvide bamser til at yngle i fangenskab, er ved at vise dem porno med pandaer, der knalder i det fri.
Det er sgudda fedt.
Vi talte om, hvorvidt der også laves menneske/panda-porno. Hvortil fantastisk kollega svarede:
"Jeg er sikker på, at der et eller andet sted derude befinder sig en panda-sexslave, som bliver brugt i porno."
Og ellers må der jo helt bestemt eksistere porno med mennesker, der har sex med andre mennesker iklædt panda
kostumer. Apropos fastelavn. Og apropos fastelavn
og pandaer: En anden kollegas kæreste var faktisk klædt ud som panda på sit arbejde i fredags. Viser det sig. Så det.
Nå.
Men derfra fortalte kollega om en mægtig sjov selskabsleg, som jeg helt klart skal lege, næste gang den står på druk.
Legen går kort fortalt ud på at finde på så langt ude afsindig en fetich, at den
umuligt kan eksistere i pornografiform. Og så at tjekke - fx på Pornhub - om den kan findes. Eksisterer den, drikker man.
Og som kollega slutteligt understregede:
"Alt findes.
Alt."