Og nu bor vi sammen. Sgu.

Jeg trøster mig med, at jeg torsdag havde en af mine dejlige bøsser forbi til middag. LL havde jeg deponeret i sit atelier. Grunden til, at det trøster mig, at jeg havde besøg i torsdags, er, at jeg faktisk ikke har set andre mennesker end LL i omtrent en uge. Nå jo. Også lidt Bedstebøsse i mandags. Bevares.

Mandag til onsdag holdt jeg fri. Primært med 2xHund og No Country for Old Men (som jeg af uransaglige årsager endnu ikke har læst endnu) i en solstråle i Akademihaven. Men også ret meget med anden sæson af House of Cards på Netflix på nyindkøbt kompromisfladskærm, som faktisk er meget diskret og pæn men ikke desto mindre totalt har bekræftet, hvorfor jeg ikke bør have et fjernsyn. Jeg kan ikke styre det. Og Netflix sladrer ad helvede til. LL bør aktivere en form for børnekode.

Men jeg har det virkelig bare så helt enormt dejligt sammen med verdens bedste dame. Det må man altså godt nyde. Og samtidig bruge tid på sammen at placere fine dimser i fælles stilleben i diverse kroge og vindueskarme. Og spise ret god mad.

Her til aften kom jeg til at tænke på vores første måneder sammen. Jeg kan ikke huske, at vi lavede noget som helst andet end at dyrke sex og ligge oven på hinanden og snuse. Bare dufte til hinanden. Dengang var jeg meget sikker på, at jeg ikke skulle have en kæreste. Jeg var lige blevet single, og havde ingenlunde travlt med at hoppe i fast forhold igen lige med det samme.

Alligevel endte jeg altid med at være sammen med LL. Kunne ikke rigtigt lade hende være. Enten lå vi i min sofa, eller også ude hos hende, hvor vi lagde dyner ud på gulvet og vegeterede der, hvor sofabordet burde bo. Jeg var lige ved at komme for sent til min egen 30-års fødselsdag, fordi jeg var taget ud til LL og sove natten inden og ikke rigtigt kunne løsrive mig.

Og nu bor vi sammen. Sgu. Og måske kommer bloggen en skønne dag til atter at handle om andet end det faktum. Bare ikke lige nu.

---