Min dejlige ven D og Bedstebøssen kom forbi til lasagne og lavede lasagne til mig i går, mens LL jazzføjtede på The Standard med nogen, der også interesserer sig for dén slags. Så (vi) andre slipper.
Egentlig var aftalen af ingen alkohol-varianten, men når D nu havde en god flaske bobler til overs fra nytår, og BB faldt over en cote du rhone henne i Rema. Så var det jo nærmest en skam at lade være.
Vi er gamle studiekammerater fra KUA, og brugte selvfølgelig en del af aftenen på at reminiscere. Især over alle de skønne tilnavne, vi dengang gav vores medstuderende. Og som i dag betyder, at vi faktisk ikke kan huske, hvad flokken hedder, sådan rigtigt.
De er stadig bare Nørden-uden-øjenbryn, Pikkrøl og Hende-vi-hader.
Sidstnævnte hører i øvrigt til blandt de allerførste kvinder, jeg snavede med efter mit udspring. Så mere hadede vi hende heller ikke.
Mærkeligt, at vi ikke aner, hvad de laver nu. Overhovedet.
"Det er fordi, vi begyndte at læse før Facebook," foreslog BB ret klogt.
Vi startede vores BA i 2004, og først da jeg hoppede på tilvalg i 2007 og tilbragte et år i en odenseansk villalejlighed med to stuer forbundet af en muret jydebue og min første damekæreste, fik jeg en Facebook-profil.
Jeg kan sjovt nok huske, at netop D, der tilbragte sit sidefagsår i USA, fortalte om det her "nye vilde sociale medie, der klart ville afløse MySpace (ja, der var vi vel alle sammen), fordi man fx kunne tagge billeder!". Vi fattede ikke, hvad han mente. Tagge?
Min første statusopdatering, 4. november 2007, lød sådan her:
Egentlig var aftalen af ingen alkohol-varianten, men når D nu havde en god flaske bobler til overs fra nytår, og BB faldt over en cote du rhone henne i Rema. Så var det jo nærmest en skam at lade være.
Vi er gamle studiekammerater fra KUA, og brugte selvfølgelig en del af aftenen på at reminiscere. Især over alle de skønne tilnavne, vi dengang gav vores medstuderende. Og som i dag betyder, at vi faktisk ikke kan huske, hvad flokken hedder, sådan rigtigt.
De er stadig bare Nørden-uden-øjenbryn, Pikkrøl og Hende-vi-hader.
Sidstnævnte hører i øvrigt til blandt de allerførste kvinder, jeg snavede med efter mit udspring. Så mere hadede vi hende heller ikke.
Mærkeligt, at vi ikke aner, hvad de laver nu. Overhovedet.
"Det er fordi, vi begyndte at læse før Facebook," foreslog BB ret klogt.
Vi startede vores BA i 2004, og først da jeg hoppede på tilvalg i 2007 og tilbragte et år i en odenseansk villalejlighed med to stuer forbundet af en muret jydebue og min første damekæreste, fik jeg en Facebook-profil.
Jeg kan sjovt nok huske, at netop D, der tilbragte sit sidefagsår i USA, fortalte om det her "nye vilde sociale medie, der klart ville afløse MySpace (ja, der var vi vel alle sammen), fordi man fx kunne tagge billeder!". Vi fattede ikke, hvad han mente. Tagge?
Min første statusopdatering, 4. november 2007, lød sådan her:
XXX is temmelig tæt på at begå harakiri. Fordi lektier gør ondt.
Sødt nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!