Egentlig havde jeg skrevet et langt og møgsurt indlæg om, hvordan jeg har boet hos LL siden Wien. Fordi hundehvalp. Så jeg ikke lige en eneste gang her de sidste 10 dages tid har overvejet at drøne hjem forbi.
Og om hvordan jeg så nok lige skulle have overvejet det alligevel, fordi min andelsforeningsvicevært ringede helt frantic i går og spurgte, hvor jeg var henne?
Hvorfor? Nåjo, fordi der løber vand ned til underboen fra min lejlighed.
Pis og papir og potentielt potente VVS-regninger.
Kombineret med hunde, der flyver rundt om ørerne på mig - en ud af to konsekvent med ulovlige ting i kæften. Nej, min læbestift er ikke et bidelegetøj. Nej. Mit pandebånd er ikke et bidelegetøj. Nej, Homohundens ædlere dele er ikke et bidelegetøj. Ejheller er min næse.
Og ironisk nok lige nu - mellem seneste punktum og dette: Nej. Mine uldne knæsokker er ikke fucking legetøj. Jeg bliver sindssyg.
Hvis LL var her, ville hun helt sikkert indskyde en bemærkning om, at jeg jo kunne overveje ikke at smide alt mit lort på gulvet. Host. Host.
Men så var det, at min ekskæreste, som jeg er så heldig (og/eller lesbisk) stadig at tælle blandt mine nærmeste fortrolige, lige fangede mig på Facebook-chatten. Med et helt simpelt spørgsmål. Som fik mig til at grine højt. Hun spurgte kort og præcist:
"Har du nogensinde tænkt over, hvor lesbisk Søren Pind ser ud?"
Og nej, det har jeg aldrig.
Men jeg kommer bestemt aldrig til at tænke andet end lesbiske tanker nogensinde igen, når Søren og hans flotte begyndende sølvgrå grydefrisure samt diskrete brille popper op i TV-avisen.
Og det mener jeg som en stor kompliment.
... Nå, men hvem starter bloggen Lesbians Who Look Like Søren Pind?
Og om hvordan jeg så nok lige skulle have overvejet det alligevel, fordi min andelsforeningsvicevært ringede helt frantic i går og spurgte, hvor jeg var henne?
Hvorfor? Nåjo, fordi der løber vand ned til underboen fra min lejlighed.
Pis og papir og potentielt potente VVS-regninger.
Kombineret med hunde, der flyver rundt om ørerne på mig - en ud af to konsekvent med ulovlige ting i kæften. Nej, min læbestift er ikke et bidelegetøj. Nej. Mit pandebånd er ikke et bidelegetøj. Nej, Homohundens ædlere dele er ikke et bidelegetøj. Ejheller er min næse.
Og ironisk nok lige nu - mellem seneste punktum og dette: Nej. Mine uldne knæsokker er ikke fucking legetøj. Jeg bliver sindssyg.
Hvis LL var her, ville hun helt sikkert indskyde en bemærkning om, at jeg jo kunne overveje ikke at smide alt mit lort på gulvet. Host. Host.
Men så var det, at min ekskæreste, som jeg er så heldig (og/eller lesbisk) stadig at tælle blandt mine nærmeste fortrolige, lige fangede mig på Facebook-chatten. Med et helt simpelt spørgsmål. Som fik mig til at grine højt. Hun spurgte kort og præcist:
"Har du nogensinde tænkt over, hvor lesbisk Søren Pind ser ud?"
Og nej, det har jeg aldrig.
Men jeg kommer bestemt aldrig til at tænke andet end lesbiske tanker nogensinde igen, når Søren og hans flotte begyndende sølvgrå grydefrisure samt diskrete brille popper op i TV-avisen.
Og det mener jeg som en stor kompliment.
Hahahahaaha.
SvarSletHahahahaaha.
Hahahahaaha.
I. Fucking. Know. Drømmende midaldrende karrierekvinde med hang til the poon.
SletHahahahahahahshshahahahahahaaaaaaaaaahaaaaaaaaaahaaahaahaha.....åhhhhhhhhhhhhjj.....hahahaha....
SvarSletOmtrent sådan lød mit skrevne svar på face-chatten, da jeg billedgooglede i forlængelse af min venindes spørgsmål!
SletMåske er Søren Pind en af de dersens mænd, som ikke ønsker andet i livet end at være kvinde! hihihihi...
SvarSletFor en god ordens skyld må jeg hellere tilføje, at jeg har plads til alle typer mennesker i mit lille univers.
GID, det er sådan, det forholder sig. Og gid, han snart går offentligt med det!
SletJeg HAR faktisk tænkt over det. Og det er mega sjovt.Din lille billedcollage gør det endnu sjovere fordi endnu tydeligere præcis hvilken type lebbe han ligner.
SvarSletPRÆCIS. Men jeg har det svært med at tage æren, fordi det faktisk var min venindes iagttagelse. Men sjovt er det under alle omstændigheder!
Sletdet er i det hele taget sjovt, når mænd ligner lebber, altså "en mand, der ligner en kvinde, der ligner en mand". Engang lagde min lesbiske veninde an på en, hun, pga. den maskuline udstråling og selvfremføring, var sikker på, var lesbisk. Hun overvejede ikke, at det kunne være fordi, det var en mand..
SvarSletSøøødt. Jeg tager ofte mig selv i at kigge langt efter unge effeminate mænd...indtil jeg indser min fejltagelse og føler mig halvpædo.
SletHa ha, ja netop. Det var også en meget ung dreng, der var det forvirrede offer for min venindes offensive scoringsforsøg. Omvendt spurgte mine forældre, første gang de havde set mig sammen med min nuværende og jævnaldrende kæreste, som de ikke vidste var min kæreste, hvem den helt unge dreng, jeg var sammen med, var. Sådan lidt "åh hun har fundet en mand, men han er godt nok meget ung"
Slet... men dog i det mindste en mand. Heldigvis.
SletHahaha kender det! Der er en vildt hot pige på mit studie, som jeg har savlet over længe, og så var jeg til koncert, hvor jeg pludselig troede at jeg fik øje på hende - kort hår, baggy tøj og en lille hue - og blev vildt glad og tænkte, nu er det nu jeg slår til! ...indtil at "hun" vendte sig om og viste sig at være en fyr... NØJ, hvor var jeg bare vildt skuffet...og følte mig en anelse forkert haha!
SletPriceless! Hvor er det dog en sjov tanke og med ét er mit syn på Søren Pind ændret :P
SvarSlet