søndag den 24. november 2013

Jeg er altså ikke død. Eller sibirisk fængslet. Bare doven.

Fuck, hvor er I søde. Jeg har det godt! Så godt. Ingen grund til bekymring. Jeg har bare været såkaldt lesbisk doven og absolut uden spændende historier. I skal nok få lidt af Ruslandssagaen på et tidspunkt, men ikke lige nu.

Puhada.

Jeg holdt julefrokost for en 10-12 af de bedste i fredags. Tror vi talte tre bøsser, seks lebber og så heterofolk forresten. Og som min skønne veninde S. skrev dagen efter:

Der blev snakket om ejerlejlighed vs. andel til første ret, pensionsopsparing til næste, men da der kom svin og risalamande på bordet, blev der naturligvis talt om anal dobbeltfisting og om, hvorvidt, det er ok at bruge beskrivelsen 'fræk' om sin egen far? (jeg siger - stadig - nej)

Et af mine absolutte favoritøjeblikke var klart, da jeg skulle finde noget Rihanna på iPad'en og erfarede, at seneste søgning i Spotify var efter noget så specifikt som "music". Åh gud.

Ved totiden dukkede flere gode mennesker op, og jeg tror nok, vi hørte Trololo. Flere gange. Og dansede pardans.

Og da det blev lørdag, og jeg faldt i middagssøvn op af LLs ryg til nogle halvgamle afsnit af en halvdårlig serie om en flok venner i New York, var jeg meget, meget glad for, at jeg klokken halv fem om morgenen trods alt lukkede festen med ordene "Men hvorfor skulle jeg dog tage på Nevermind nu?"

Så det lod jeg bøsserne om, og som LL også så rigtigt bemærkede, så havde jeg jo vitterligt ikke noget at tage på Nevermind efter - for det er faktisk ikke nødvendigt at blive danse-afvist af flere sure damer lige nu.



8 kommentarer:

  1. Jubiii mother lesbian er tilbage <3 <3 Jeg tør vist godt sige på vegne af mange at vi har saaaavnet dig! Du må *aldrig* være doven igen, man bliver jo så bekymret!
    Tog endda mig selv i at sidde og prøve at "tyde" muldvarpe-indlægget, for det kunne jo umuligt bare handle om dét det handlede om haha.. Hvis det har nogen interesse, så var det noget med at du var (lesbisk-undercover-)muldvarpen i Rusland og at alle derned ville ae din...pels.. Og hvad siger det så lige om mig..? :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha. Åh, hvor fantastisk. Nej, muldvarpeindlægget var såmænd bare en erindring fra min barndom i det århusianske. Mit oprør var seriøst så diminutivt, at det ville være et under, hvis nogen havde løftet et øjenbryn...

      Slet
  2. Årh du er tilbage, hvor er det godt at se. Vil gerne indrømme at jeg hørte til gruppen af bekymrede læsere der læste muldvarpe indlægget igen og igen (muligvis fordi du altid dukker op som foreslag på min arbejdscomputer, pinligt? not so much...) og dermed prøvede at finde den dybere mening med det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover at holde labia-billederne til et minimum, så. For din arbejdscomputers skyld. Eller i hvert fald markere dem NSFW. Må jeg spørge, hvordan jeg dukker op? Det lyder teknisk interessant...

      Slet
  3. Det er okay med labia-billederne - enmandskontor ftw ;-)
    Jeg har google som startvindue, hvor den viser de 8 mest brugte sider som hurtige genveje. Min er ret afslørende - Facebook, MSLL og Tegan and Sara's hjemmeside er mine første tre, derefter kommer vores mailsystem og andet arbejdsrelateret...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha.Det er vist noget med at du kan oprette en funktion, så du kan skjule besøgte hjemmesider på computeren :-)

      Slet
  4. Godt så! Men muldvarpe-indlægget var alligevel så rent, melankolsk og underligt blottet for selvironi, privat her-og-nu-virkelighed of r såkaldt lesbisk stemmeføring, at man blev lidt mistænksom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du nok egentlig ret i. Jeg tror bare lige jeg havde brug for at nedskrive den erindring sådan helt nøgternt. Den var bare så blød - den lille rest af mulvarpepels langs kanten. Som hun også sagde i går. Og dér var ironien så igen.

      Slet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!