tirsdag den 17. september 2013

Jeg vil også have gaver. Og ting. Dyre ting. Gratis.

Jeg havde besøg af min gode gamle Århus-veninde i sidste uge. Hun driver en af de helt store livsstilsblogs herhjemme og får gaver i hoved og røv.

Og fuck, hvor jeg dog under hende det.

Hun er sygt dygtig og har så god smag, at jeg sagtens forstår, hvorfor hun er en genial ambassadør for alt fra ammetøj til pusletasker og luksussengetøj. Og så er hendes blog nok omtrent tyve gange så velbesøgt som Lebbelivet.

Men jeg vil OGSÅ have gaver.

Jeg vil kapitalisere på bloggen. Jeg sælger ud til højeste bud. Eller eneste. Eller hvad som helst. Giver gerne noget igen. Min krop og sådan. Hvis nogen vil give mig gratis ting (bare helst ikke musemåtter med reklametryk), så kan de skrive til mig anytime.

Omvendt forstår jeg også godt, hvorfor Georg Jensen, eller hvem dælen vi nu kan komme i tanker om, tøver med at sende mig deres nyeste lysestage.

For hvad kunne jeg dog ikke finde på at bruge sådan en til. Udråbstegn.

Men hvis nogen har et bud på, hvordan jeg kan få gratis ting. Hvadsomhelst. Lukrere på bloggis. Så sig lige til. Jeg er jo lebbe. Nærig, I ved. Eller måske mere bare grådig. Topcharmerende.

I øvrigt er der faktisk et billede fra min megalesbiske stue ovre på Julias blog. Jeg siger ikke hvilket foto, der er fra mit liden lebbehjem. Men jeg tror godt, I kan gætte det, hvis I har fulgt lidt med herinde.

8 kommentarer:

  1. En ide:

    Selvskudte billeder på din blok => Mulighed for product placement ~> Materialistiske goder kastet i nakken

    (Som det måske kan tydes er jeg ikke 100% sikker på sidste udsagn, men måske det vil virke)

    SvarSlet
    Svar
    1. Strålende ide. Jeg vil have goder, vil jeg. Gode goder. Men samtidig forstår jeg også godt, hvorfor antallet af brands, der gerne vil associeres med ansigtsløs lebbe med dårlig humor og ekshibitionistiske tendenser, ikke er overvældende. Suk.

      Slet
  2. Jeg tror muligvis godt der er et vajazzlefirma der vil sponsorere lidt blingbling :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Sindssygt god ide. Altså dårlig. Jeg mente dårlig. Dårlig ide. Men dog en ide.

      Slet
  3. Jeg byder ind med glasdildo. Ha!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg HAR faktisk tænkt på dildoer. Evt. kombineret med lidt tilfældig product placement på et foto. 'ups, var det min glasdildo i baggrunden af den her selfie af mig der nyder en caffe latte?'.

      Slet
  4. Hah hvor sjovt! Jeg så billedet på instagram! Jeg har dog ingen ideer (ellers havde jeg brugt dem selv)

    SvarSlet
  5. Jeg har syv kasser farvestrålende, balinesiske dyrefigurer af håndskåret træ, som jeg investerede i, dengang jeg skulle være importmagnat, og i et gigantisk salgsfremstød transporterede et udvalg af ned til indkøberen i Odense Zoo i mine forældres picnickuffert.

    SÅ professionelt.

    Nå, men ... øh ... de er stadig til salg altså. Måske du var interesseret i et par kasser?

    Jeg forlanger ikke meget til gengæld. Vil faktisk godt slå mig til tåls med din krop.

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!