Puhada. Weekenden fløj af sted. Fredag i en park med en helt ny ven, øl, improviserede tapas og Rodriguez i baggrunden.
Lørdag på skate-området på Carlsberg, hvor jeg tilbragte tre timer med hende der, I ved nok, og frem for alt med at lære at dreje. DREJE! Både til højre og venstre. På skateboardet, forstås. Som jeg nu mestrer lidt bedre.
Jeg har fået min første skateboard-skade. På armen (det er ikke mit lår, perverts).
Jeg havde håbet, hudafskrabningen var liiidt større. Og jeg har brugt ret så mange fotofiltre for overhovedet at gøre såret synligt på billedet.
Men det er der. Og det er der, fordi jeg blev lidt overmodig (ja, nu I spørger: Jeg prøvede at dreje til venstre, før jeg var parat).
Lørdag aften skulle jeg have været til fest. Med så-så-så mange gode mennesker. Men jeg var så træt, så træt. Og helt mæt af selskab. Så vi så bare serier. Mig og hende der, I ved nok.
Faktisk så vi serie, ental. Men til gengæld seks, måske syv (måske otte) afsnit i streg.
Af Orange Is The New Black, selvfølgelig.
Det er den nye Netflix-serie om lesbisk drama i et kvindefængsel i Upstate New York. Og ja, det er lige præcis ligeså godt, som det lyder. Mange bare bryster.
Det er Jenji Kohan (hende med Weeds), der har lavet Orange Is The New Black, og den er pissegod. Og der er masser af - errrm, inspirerende - hede scener. Mine varmeste anbefalinger.
Søndag så vi sandelig cykelløb. I en time. Oppe ved Zoo. Post Danmark Rundt. Sådan er det, når man dater en lebbe. Så ser man lige Post Danmark Rundt. Fx. Serviceinformation: Det var ham der Cavendish, der vandt. Tror jeg.
Og sådan kom vi omkring hele min weekend. Der var en tour de force i alt, der er godt og smukt. Hvilket er en formidabel optakt til en af de der uger, der bliver så travl, at man ikke må hate på potentielt blogger-fravær.
Lørdag på skate-området på Carlsberg, hvor jeg tilbragte tre timer med hende der, I ved nok, og frem for alt med at lære at dreje. DREJE! Både til højre og venstre. På skateboardet, forstås. Som jeg nu mestrer lidt bedre.
Jeg har fået min første skateboard-skade. På armen (det er ikke mit lår, perverts).
Jeg havde håbet, hudafskrabningen var liiidt større. Og jeg har brugt ret så mange fotofiltre for overhovedet at gøre såret synligt på billedet.
Men det er der. Og det er der, fordi jeg blev lidt overmodig (ja, nu I spørger: Jeg prøvede at dreje til venstre, før jeg var parat).
Lørdag aften skulle jeg have været til fest. Med så-så-så mange gode mennesker. Men jeg var så træt, så træt. Og helt mæt af selskab. Så vi så bare serier. Mig og hende der, I ved nok.
Faktisk så vi serie, ental. Men til gengæld seks, måske syv (måske otte) afsnit i streg.
Af Orange Is The New Black, selvfølgelig.
Det er den nye Netflix-serie om lesbisk drama i et kvindefængsel i Upstate New York. Og ja, det er lige præcis ligeså godt, som det lyder. Mange bare bryster.
Det er Jenji Kohan (hende med Weeds), der har lavet Orange Is The New Black, og den er pissegod. Og der er masser af - errrm, inspirerende - hede scener. Mine varmeste anbefalinger.
Søndag så vi sandelig cykelløb. I en time. Oppe ved Zoo. Post Danmark Rundt. Sådan er det, når man dater en lebbe. Så ser man lige Post Danmark Rundt. Fx. Serviceinformation: Det var ham der Cavendish, der vandt. Tror jeg.
Og sådan kom vi omkring hele min weekend. Der var en tour de force i alt, der er godt og smukt. Hvilket er en formidabel optakt til en af de der uger, der bliver så travl, at man ikke må hate på potentielt blogger-fravær.
Jeg er SÅ forelsket i Alex Vause. Jeg er imponeret over hvor hurtigt den (serien) har spredt sig i det lesbiske miljø (som så meget andet. Hø hø).
SvarSletP.S Jenji Kohan = hun. Just saying. :)
P.P.S Rimelig hardcore skateboard skade.
OMG. Jeg vidste ikke, at Jenji var en hun. Det gør det så meget desto mere sejt. Rettes straks.
SletJeg er til gengæld ikke forelsket i Vause - kan kun tænke That 70's Show, når jeg ser hende. Men alle de korthårede. Ja. Faktisk inkl. Boo (til min egen forskrækkelse). Så forudsigelig.
(Og ja mht. SKADEN - var altså rimelig tæt på at havne på intensiv dér.)