Når du læser dette, sidder jeg i et sommerhus i Kalundborg med eftersigende rædselsfuldt dårlig netforbindelse. Så disse linjer er simpelthen forudproducerede. Jeg har snydt lidt, som man siger.
Men jeg faldt lige over denne udveksling i kommentarsporet under et tidligere indlæg. Og grinede højt igen. En af fordelene ved mild demens er, at man kan more sig over de samme ting med ganske få måneders mellemrum.
God lørdag, folks.
Men jeg faldt lige over denne udveksling i kommentarsporet under et tidligere indlæg. Og grinede højt igen. En af fordelene ved mild demens er, at man kan more sig over de samme ting med ganske få måneders mellemrum.
God lørdag, folks.
Tillykke, eller hvad man nu siger? .. !
SvarSletMen hvor bliver historien af?
Uh. Historien om dobbeltsex?
SletDet er længe siden. Men. Det var mest noget med, at jeg var på vej til at indgå i et rigtigt parforhold med min allersidste mandlige kæreste. Og vist blev lidt angst over alt det parforhold og lige skulle løbe nogle horn af mig, mens vi stadig ikke var exclusive.
Og jeg var på meget singleagtig ferie i Paris med et par gode og lige så promiskuøse venner.
Og jeg fandt franskmænd (flertal) i lille kælderklub, der levede op til alle den tids standarder for løse håndled, sideskilninger, esso-t-shirts og britpop.
Og der var ingen steder at gå hen. Og jeg var for fuld/fornuftig til at tage hjem med fremmede franske mænd. Så efter utilfredsstillende håndsex med mand #1, søgte jeg videre. Og fandt mand #2 men stadig absolut ingen steder at knalde. Foruden på dansegulvet.
Det var i min vilde heteroseksuelle ungdom. Så at sige.
Kort fortalt.