Jeg smuttede fra work allerede ved halv tre-tiden i dag. Jeg synes, jeg havde fortjent det.
Skulle bytte et par sko, som jeg udelukkende havde købt, fordi de ikke havde fået dem hjem, jeg egentlig var på udkig efter. Og så føltes det bare så tomt at forlade butikken uden i det mindste bare et vilkårligt par sko. Som jeg godt vidste, jeg ville bytte. Nærmest allerede da jeg betalte for dem. Forbrugerisme i tredje potens. Så flot.
Nå. Fik en sms lige inden jeg tog fra kontoret.
Min Nye Ven - og senest tilføjede Bøsse-M i rækken - spurgte, om vi skulle mødes til en kop, når han havde fri ved 20-tiden? Jeg havde imidlertid lige sekundet før udsat en anden aftale samme aften med Bedstebøssen (første Bøsse-M i rækken), fordi mit hjem var ved at nærme sig et stadie, hvor jeg ikke engang selv (og mine standarder er under gulvbrædderne på den front) kunne holde det ud.
Og fordi jeg faktisk var så træt, at jeg kunne sove for evigt oven på den der begivenhed i sidste uge, der sætter sig overskrævs på mig to gange om året (hver gang i nye klæder) og kræver min fulde opmærksomhed. (I ved godt, det er modeugen, jeg mener, ikke?)
Så jeg takkede pænt nej. Eller. Nu lyver jeg faktisk. For jeg gjorde det, jeg ofte gør med sms'er: Puttede telefonen i tasken med en note a la "jeg svarer senere" til mig selv.
Men på vej fra arbejde til byttebutik cyklede jeg alligevel lige forbi Oscar. Hvor Min Nye Bøsse arbejder. Kiggede efter ham på vej forbi og sandelig! Der stod han jo. Stak hovedet indenfor, blev udstyret med en æblemost og en stol i baren og kævlede så ellers en halv times tid, inden jeg brød op.
...I samme øjeblik som jeg hoppede ned fra barstolen (dog ikke ned fra baren, som jeg først fik skrevet, hilsen Coyote Ugly), trådte naturligvis hende-med-det-hebraiske-alfabet ind ad døren. Hun kender også M.
Vi konverserede kort, og jeg bød adjø. Og først da jeg låste min cykel op, blev jeg - igen - flov over den forfærdelige sms-besked, der kun ved et ganske særligt lykketræf ikke eksisterer i en skærmdump-version et eller andet sted derude (please).
Og nu er klokken tyve over ni. Og jeg har fejet hele hytten (nogle gange er det simpelthen bare for meget et projekt - et projekt - at finde støvsugeren frem). Jeg har købt ind, og jeg har rent faktisk spist noget, der vækker mindelser om fornuftig aftensmad.
Og lige nu putter jeg i rent sengetøj. Og livet er ret ok.
Skulle bytte et par sko, som jeg udelukkende havde købt, fordi de ikke havde fået dem hjem, jeg egentlig var på udkig efter. Og så føltes det bare så tomt at forlade butikken uden i det mindste bare et vilkårligt par sko. Som jeg godt vidste, jeg ville bytte. Nærmest allerede da jeg betalte for dem. Forbrugerisme i tredje potens. Så flot.
Nå. Fik en sms lige inden jeg tog fra kontoret.
Min Nye Ven - og senest tilføjede Bøsse-M i rækken - spurgte, om vi skulle mødes til en kop, når han havde fri ved 20-tiden? Jeg havde imidlertid lige sekundet før udsat en anden aftale samme aften med Bedstebøssen (første Bøsse-M i rækken), fordi mit hjem var ved at nærme sig et stadie, hvor jeg ikke engang selv (og mine standarder er under gulvbrædderne på den front) kunne holde det ud.
Og fordi jeg faktisk var så træt, at jeg kunne sove for evigt oven på den der begivenhed i sidste uge, der sætter sig overskrævs på mig to gange om året (hver gang i nye klæder) og kræver min fulde opmærksomhed. (I ved godt, det er modeugen, jeg mener, ikke?)
Så jeg takkede pænt nej. Eller. Nu lyver jeg faktisk. For jeg gjorde det, jeg ofte gør med sms'er: Puttede telefonen i tasken med en note a la "jeg svarer senere" til mig selv.
Men på vej fra arbejde til byttebutik cyklede jeg alligevel lige forbi Oscar. Hvor Min Nye Bøsse arbejder. Kiggede efter ham på vej forbi og sandelig! Der stod han jo. Stak hovedet indenfor, blev udstyret med en æblemost og en stol i baren og kævlede så ellers en halv times tid, inden jeg brød op.
...I samme øjeblik som jeg hoppede ned fra barstolen (dog ikke ned fra baren, som jeg først fik skrevet, hilsen Coyote Ugly), trådte naturligvis hende-med-det-hebraiske-alfabet ind ad døren. Hun kender også M.
Vi konverserede kort, og jeg bød adjø. Og først da jeg låste min cykel op, blev jeg - igen - flov over den forfærdelige sms-besked, der kun ved et ganske særligt lykketræf ikke eksisterer i en skærmdump-version et eller andet sted derude (please).
Og nu er klokken tyve over ni. Og jeg har fejet hele hytten (nogle gange er det simpelthen bare for meget et projekt - et projekt - at finde støvsugeren frem). Jeg har købt ind, og jeg har rent faktisk spist noget, der vækker mindelser om fornuftig aftensmad.
Og lige nu putter jeg i rent sengetøj. Og livet er ret ok.
Du er så sød!
SvarSletMin elskede Jules. Jeg glæder mig så FUCKING meget til musling&jules-tid!!
Slet...Og i samme øjeblik, som jeg skrev "musling&jules", kunne jeg lugte skovbunden i Emmaboda og se det blå/hvidstribede stof fra Indie as fuck-taskerne for mig!
SletKÆRLIGHED.